Var Ravnholm svag og utilregnelig?

Christina Lillesø, eller Køge som vi kaldte hende i HESK, har kommenteret mit indlæg 100% civilist, 100% fri – hun skriver:

Ravnholm var en pige der intet selv kunne!! Hun var svag og u tilregnelig!! Hendes delingsfører var os min delingsfører da jeg var soldat og han var en fantastisk delingsfører uanset hvad! Det var Ravnholm der var noget galt med og ikke omvendt!!

Det er korrekt at Ravnholm ikke var verdens bedste soldat, men at kalde hende “svag og utilregnelig” er forkert. Uanset hvem man er og hvad man kan, så fortjener man at blive behandlet med respekt af personer over én i hierakiet.

Dernæst at kalde Oversergent Richard Poulsen for “fantastisk delingsfører”? Arh, come on! Poulsen var efter min opfattelse ganske rar, men på ingen måde fair overfor personer han ikke kunne lide. Med ansvar og position i hierakiet kommer også ansvaret for, at hæve sig op over den personlige mening og behandle folk med respekt. Og respekt, dét havde han ikke!

Men, det var hverken Ravnholm eller Poulsen som var problemet. HESK er og bliver problemet. Man har/havde i HESK en virksomhedskultur som hører middelalderen til. Meget af den er arvet fra Forsvaret selv – men blot for 30 år siden – hvor resten af Forsvaret er fuldt med hænger HESK i hegnet. Til skade for såvel værnepligtige og i sidste ende også hestene.

HESK var intet andet end en ridefabrik og misbrug af værnepligtige som ikke nødvendigvis var der frivilligt. Virksomhedskulturen sørgede hver eneste dag for, at ingen fandt motivation i sit arbejde. Og førte nogen sig frem eller på anden måde faldt udenfor den grå masse, så kunne man stole på at HESK nok, på den ene eller anden måde, skulle sørge for at få vedkommende banket på plads igen.

Noget objektivt syn på sagen finder vi næppe, jeg er farvet, det er alle.

Dette indlæg blev udgivet i Værnepligt. Bogmærk permalinket.

7 Kommentarer til Var Ravnholm svag og utilregnelig?

  1. Christina Lillesø skriver:

    Det er simpelthen ikke rigtig det du skriver Brian!! Hesk er et sted hvor man har med dyr og gøre og derfor kræves det lidt ekstra af de værnepligtige! Hvis der står at man skal ha fri kl 15.00 og hesten ikke er færdig med at blive gjort færdig der, så kan man ikk aftrædes kl 15.00. Sådan er det bare!! Dyret frem for alle!! Os dig!! Og OS Poulsen var en hård men retfærdig mand!! Det var os det auditørene fandt ud af da de besøgte alle de kvindelige husarer/Konstabler, da Ravnholm-sagen var i gang. Så jeg kan slet ikk se hvorfor at du udtaler dig om noget du ikke har beviser for. Du bringer dine EGNE meninger frem som om at det er den generale mening og det er ikke!!

  2. Brian Nørremark skriver:

    Hej Christina,

    Du mener altså at auditørkorpset afhørte alle kvindelige værnepligtige og konstabler i HESK? Det er ganske enkelt ikke rigtigt.

    Da Sjællands Tidende skrev om sagen blev to piger spurgt om de var interesseret i et interview, men de blev sorteret fra da man godt vidste hvad deres holdning var. Istedet endte tre *fastansatte* med at udtale sig om at værnepligtige kvinder skam ikke var hadet i HESK.

    Jeg har intet problem med at lade hesten komme før alt andet. Jeg ville ønske det var tilfældet i HESK. Hvor tit har du i egenskab af sygestaldvagt vidst en hest kun måtte skridte, og alligevel set den galopere/trave rundt i ridehuset med en fed overkonstabel på ryggen? Hvis du ikke har eksempler herpå, så har jeg nogen du kan låne.

    HESK er en tidslomme som udelukkende eksisterer på grund af groft misbrug af værnepligtiges arbejdskraft. Hvor tit er du blevet sat til at pudse saddel og trense mindre end to dage efter du gjorde det sidst? Naturligvis skal tingene være vedligeholdt, men hesten er ligeglad med om dens saddeltøj bliver pudset dagligt.

    Gik man for alvor til sergenterne og spurgte hvorfor man dog lavede nytteløse ting, så var det klare svar: “Havde I fri sad I jo bare på stuen og kedede jer”. Det kan godt være jeg som værnepligtig var nederst i hierkiet, men jeg det er min fritid simpelthen for kostbar til.

    HESK er en ø i det danske forsvar, alle i Forsvaret hader den. Du tror mig måske ikke? Hvorfor er det så man som landstalsmand får hints i stil med: “Kan du ikke lige undersøge hvorfor der ikke er brandmateriel i staldene?”, “Hvorfor rider I ikke med ridehjelm på bytur” fra folk med væsentligt flere stjerner end en selv?

    Og hvorfor banker chefen for HESK ikke i bordet og får styr på hans ekskadron? Det svar kender jeg godt, gør du?

  3. Christina Lillesø skriver:

    Åh Brian dog!! Måske skulle du lade sygestaldvagten om at ha styr på de syge heste og ikke dig som slet ikke har nogen erfaring med heste overhovedet!! Hvorfor skal vi ride med hjelm når ca halvdelen af alle ryttere ikke rider med hjelm!! Du kan jo bare lade være med at falde af jo! Og alle kvinder med HESK blev interviwet dengang. Det ved du heller ikk noget om da du ikke er kvinde og ikke kender til sagen fra vores side af!! Og jeg kan ikke se noget galt i at hestens udstyr blir renset og pudset med 2 dages mellemrum! Hvis det ikke blir gjort så får hesten gnavesår og blir syg eller skadet og da vi red aå meget ude som vi gjorde så kan jeg ikke se hvad dit problem er!! De værnepligtige er til for at tjene ikke for at glo ind i væggen!! Og når du alligevel skal være der så kan du da lige så godt lave noget!! Og alle dem som du siger udtaler sig om HESK, det er ikke HESK folk, og de ved derfor ikke hvordan det går deroppe til daglig!! Alle jeg har snakket med, af værnepligtige fra andre steder i landet, har intet andet end respekt tilovers for Hesk da jeg var inde!! Så jeg ved ikk hvor det er du samler dine informationer henne??

  4. Brian Nørremark skriver:

    Hej Christina,

    Jeg lader skam sygestaldvagten have styr på syge heste. Sygestaldvagten i min deling opfatter jeg absolut som langt bedre vidende indenfor heste end jeg. Og det er da ikke få gange hun har bandet over behandlingen af heste.

    Tag ikke fejl – HESK kunne være verdens bedste hestested. Man har alle mulighederne:
    – Delvist kompetente mellemledere.
    – Uanede mængder arbejdskraft i form af værnepligtige man kan få til at gøre hvad som helst.
    – Ingen vil Dronningens heste det ondt.
    – Uanede folde.
    – En dyrlæge når der er det mindste.

    Men HESK gør det bare ikke!

    Hvordan kunne alle kvinder være blevet interviewet af auditøren når den ene deling var på ferie da vedkommende var der?

    Værnepligtige er under ingen omstændigheder “til for at tjene” – værnepligtige er opfundet for at blive soldater og virke som et vigtige udenrigspolitisk redskab. Jeg ved godt der findes en handlingplan for hvad der sker når karreten i en eskorte bliver angrebet – 2. deling rider op og beskytter den. Men fakta er at PET ikke ønsker den brugt, og personligt har jeg aldrig trænet den, har du.

    Kan vi blive enige om at et kandar umuligt kan blive beskidt mellem mandag og onsdag, når det udelukkende har hængt i et saddelrum?

    Jeg samler ikke mine informationer nogen steder, jeg har selv oplevet dem, og kan blot konstatere at din korttidshukommelse er kraftigt beskåret. Den opfattelse du har af tingene stemmer ikke overens med de situationer jeg selv har set dig stå i.

    Er der en bestemt renselsesprocedure man skal igennem når man bliver “en af de gode” og fastansat? Eller udvælger HESK kun dem de ved kan manipuleres med?

  5. Christina Lillesø skriver:

    Vi bliver aldrig enige!! Jeg har en holdning og du har en anden!! Og det er din der er den forkerte!!

  6. Brian Nørremark skriver:

    Så længe du ikke hverken læser hvad jeg skriver eller svarer på de spørgsmål jeg stiller, så er det klart du ikke indser at jeg har ret.

  7. Christian Revsbech skriver:

    Jeg må give Hr. Nørremark ret i at HESK har et problem rent ledelses mæssigt. Jeg ved godt at moralen lå væsentligt lavere i min deling end i både min ældste deling (Frk Lillesøs deling) og min yngste deling (Ravnholms deling). Men hvad kan man forvente når 60% delingen er tvangsindkaldt og ingen større interesse for heste har.
    Jeg var frivillig til både værnepligt og HESK og ankom derfor m. høj moral og denne varede gennem hele rekrut tiden (skyldes bla. vores fremragende premierløjtnant og udmærkede befalingsmænd).
    Min holdning var og er stadig: hvis man gør sin indsats så må dette da også belønnes.
    Men da vi kom til staldende viste virkeligheden at være en anden. Her blev man ikke videre motiveret når belønningen for 24 eller 72 timers slid var råben og skrigen. Det gik efterhånden også op for en at vagtinstruks og foldsætningslister ikke hang sammen.
    Er det måden at motivere tvangsindkaldte værnepligtige på? Folk som ingen videre interesse har for foretagendet skal tilbringe 12 mdr. med særdeles indskrænket frihed / fritid.
    Når der så var rundvisning i staldende blev man fremstillet som de glade frivillige husarer der satte en ære i at gøre tjeneste hos HESK (det er i øvrigt stadig fremherskende tro ved regimentet) det var sjovt nok heller ikke nogen motivering faktor for de tvangsindkaldte.
    For at vende tilbage til det ledelsesmæssige problem! Så ønskede man ingen slinger i valsen når det galt om at de værnepligtige skulle følge de nedskrevne instrukser m.m. og man var ikke bleg for at ty til disciplinærirettesættelse hvis der blev trådt bare lidt ved siden af. Men det stod noget mere trægt til når galt om at irettesætte befalingsmænd der trådte ved siden af og pludselig kunne vagtinstruksen omfattes stik modsat af hvad der ellers var kutymen.
    Der var flere af os i min deling der allerede havde været ude i erhvervslivet og vi vidste godt hvad det vil sige at passe sit arbejde og have ansvar. Der såvel som i militæret bør enhver leder vide at det hverken højner moral eller respekt at pisse på sine underordnede. Her burde enhver chef så gå ind og sætte sine mellemleder på plads! DET SKETE IKKE!
    Jeg ved godt det er populært at være medieluder! Det gælder om at vise sig frem og det kan kun blive bedre iført en fin uniform! Men var det nu prisen værd?
    Jeg synes det er helt i orden at man i det danske forsvar ønsker at der i visse enheder køres et lidt hårde program med høj disciplin, moral og kortklippede kvindelige værnepligtige. Problemet er bare at det kan man ikke gøre inde for de givet retningslinier! Hvis det i så fald var tilfældet burde man nok stadig gøre folk opmærksomme på det i værgematerialet og sikre sig at det kun var frivillig man tog ind.
    Vi må da kunne blive enige om at regelsættene må gælde begge veje!

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

Gravatar
WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s