Min Netto er udgået for rosiner

Kære Netto,

Jeg har længe gerne ville skrive og give jer ros for jeres store arbejde. Nu har jeg så megen ros at bægeret er fyldt, og jeg måtte simpelthen give jer den. Sagen er nemlig den, at jeg altid handler i Netto, fordi jeg her handler til frie markedskræfter og ikke støtter det store co-operative FDB. Faktisk er jeg så ofte kunde i jeres butik, at jeg som regel griber mig selv i at sige “min Netto” – jeg håber I gennem dette brev kan se bort fra denne fortalelse, for jeg ved jo godt den ikke er min. Jeg er bare glad for Netto!

Min Netto ligger på Silkeborgvej 27 i Herning (kender du den?) – den lå oprindeligt på Lille Torv før, men flyttede til sin nye placering fordi motorvejen kom. Tak for det Netto – det har effektiviseret min “hjem fra arbejde + handle i Netto”-rute med 11,3%! Det er også værd at tage med, i den travle tid vi lever i.

Jeg oplever personalet i Netto som ekstremt imødekommende – de er aldrig sure når de sidder i kassen, og spørger pænt, om jeg vil have min kassebon med, jeg siger altid nej, for jeg kan ikke trække det fra i skat alligevel. Når jeg kommer hen til kassen sætter jeg en store ære i “Hej Maria”, eller hvem der nu sidder der, navnet kan man heldigvis se på deres navneskilte. Tror I at de svarer “Hej Brian” hvis jeg også tager et navneskilt på?

Det ligger mig meget på sinde at fortælle Jer, at jeg har været Netto utro. Ser I, jeg er meget kræsen med hensyn til rosiner og spiser kun rosiner fra Sun-Maid. Jeg tilstår at jeg plejer at købe dem i Kvickly. Stor var min glæde derfor, da jeg som en af de første kunder i min nye Netto, konstaterede at den havde netop disse rosiner. Når Netto var begyndt at føre dette produkt, kunne jeg slippe for at snige mig i Kviskly 5 minutter før lukketid med fastalavnsmaske for ikke at blive genkendt. Tak for dét Netto.

Det er nu blevet hverdag, sådan virker det, og jeg har snart brugt de 5 pakker rosiner jeg købte da butikken åbnede. Jeg har ikke kunne finde produktet de sidste gange jeg har været dernede, og personalet ved ikke hvornår de kommer igen! Hvilken katastrofe!
Hjælp – vil I ikke nok begynde at føre Sun-Maid rosiner i min Netto igen?

Venligst,

– Brian Nørremark, Fynsgade 25, 2. TH

Dette indlæg blev udgivet i Liv og død. Bogmærk permalinket.

11 Kommentarer til Min Netto er udgået for rosiner

  1. Jeg var ogsaa i netto paa noerrebrogade sidste onsdag, her var de faktisk ligeledes udgaaet for rosiner (paa naer dem i smaa pakker). Saa derfor tog jeg paa samme maade i Kvickly for at finde de livsnoedvendige rosiner.

    Tror du det er noget der er galt over hele landet, eller?

  2. Brian Nørremark skriver:

    Jeg tror vist roligt man kan tale om en landsdækkende tendens! Det er for galt på den måde at fratage os vore elskede rosiner.

  3. Helle Nørremark skriver:

    Jeg må hellere tilstå, jeg handler i Rema1000 og de har rosiner..

  4. Brian Nørremark skriver:

    Tror skam også jeg kunne få rosiner i min Netto hvis jeg ville acceptere hvad som helst. For mig er det kun Sun-Maid som tæller.

  5. Tak for din pæne mail som jeg har sendt videre.

    Jeg kan oplyse, at jeg har videresendt dit ønske til orientering til vores indkøbere.

    Venlig hilsen
    Netto

    (Indsat af Brian)

  6. Kristian skriver:

    Som ansat i pågældende supermarked, kan jeg oplyse, at Sun Maid rosiner ikke er en vare, som Netto fører. Den optræder dog i butikkerne som spotvarer fra tid til anden. Så du må tjekke kataloget og så hamstre, når de er der;-)

  7. Brian Nørremark skriver:

    Kristian: Har Netto mulighed for at oprette en form for service, med mulighed for tilmelding, hvor man automatisk får besked når Netto fører Sun-Maid rosiner i en given butik?

    Jeg er bane for at Netto overser et kæmpe marked her – personligt skulle jeg omgående købe 5 af de helt store pakker hvis det var.

  8. Bjørn skriver:

    Som tidligere ansatte i bemeldte supermarked(skæde), og selv en ekstrem stor fan af at shoppe der (og ja, helst KUN der ;) vil jeg til dit spørgsmål til Kristian gøre dig opmærksom på, at man på Nettos hjemmeside kan tilmelde sig en (dog helt generel) mailingliste, hvor man to gange om ugen (søndag + onsdag) får en mail, hvoraf det fremgår, hvilke spotvarer de har i den kommende periode (man-lør og tor-lør).
    Du bliver dog nødt til at kigge hele e-mailen igennem hver gang, for at se om der er Sun-Maid på listen, men hvis det er for besværligt, er jeg sikker på at en topprogrammør som dig kan lave et mailscript, så du får sendt mailen til en speciel adresse, der kun videresender en alert til dig, i fald ordet Sun-Maid optræder i mailen ;-)

    Held og lykke!

  9. Brian Nørremark skriver:

    HURRA! Der findes en Gud!!! Eller, hov – hans eksistens anerkender jeg ikke. Så mangler vi blot at der kommer Sun-Maid rosiner – kender I to netto-gutter ikke nogle interne I kan spørge om hvor længe jeg skal undvære dem?

  10. Kristian skriver:

    Desværre Brian. I butikkerne kender vi ikke kataloget i længere tid en kunderne, der er måske en forskel på 1-2 dage i de ansattes favør.

  11. Pingback: Helle Nørremark » Blog Archive » 11. december, Ota på tilbud!

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

Gravatar
WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s