På torsdag støder jeg sammen med Preben fra Venstre i en debat til TV-Avisen om aktiv/passiv dødshjælp. Debatten er kommet i stand efter, at TV-Avisen søgte personer som synes der manglede fokus på nogle emner i valgkampen, og jeg formulerede en mail med indhold i stil med mit læserbrev – og pludselig skulle jeg debatere det.
Oprindeligt forsøgte TV-Avisen at få Lars Løkke til at stille op mod mig, men han var åbenbart enten bange eller også var der langt til Herning – nok det sidste – så det blev Preben i stedet. Det er nok ikke noget dårligt byt, da Preben er både læge, næstformand i Folketingets sundhedsudvalg og medlem af kontaktudvalget for Etisk Råd – dét kan da kun blive spændende.
I øvrigt – han skriver på hans hjemmeside, at han er socialliberal? Mon det viser sig at holde stik?
Hvornår debatten sendes på TV ved jeg endnu ikke, men følg med på bloggen, jeg kommer med en opdatering.
Lars var i i går omkring organdonation. Han besøgte en familie med et meget sygt barn og de debatterede muligheden for tvungen organdonation m.v. Så mon ikke de kun vil have ham i en gang og så tror jeg da også Preben passer bedre til dit emne
Ha: Orv, det så jeg ikke… Men, jo, jeg tror også Preben er bedre end Lars – det er lidt mere hans område kan man sige.
Men spændende skal det nok blive.