Singleliv #4-08

Singleliv 3 Comments »

Aftenens afsnit var andet afsnit af de tre om scorekurset, og der år ikke specielt meget action i det fra min side. Det var lidt et transport-afsnit som skal bringe mig videre til anden dag af kurset. Det forhindrer det dog ikke i at være pinligt :-)
Jeg starter på vej i Silvan, det er nok blevet misforstået lidt, men jeg skulle brugt et sæt Kansas, og det blev til en oplagt mulighed til at bage på en ekspedient.

Meningen var derfor at finde en kvindelig ekspedient som kunne hjælpe mig med at finde det. Desværre var der kun kvindelige kassedamer og ingen i butikken. Den faldt altså lidt til jorden.

Jeg har fået mange kommentarer på mine solbriller; dem er jeg vildt glad for! Nogen mener jeg bør have nogle andre, men så spørger jeg bare hvor man finder solbriller som matcher fars bil og som kan modstå granatsplinter? ;-)
Aktiviteterne på gågaden var intet hit, så jeg er glad for at der dukkede en avissælger op jeg kunne øve mig oa. Det var ganske interessant at se hvordan hun brugte præcis de samme tricks for at sælge avisen som jeg brugte for min ‘gode sag’.

Kan man ikke opnå success må man således redefinere målet og forsøge at få en god oplevelse. Til sidst blev målet blot at have èn eller anden god oplevelse… jeg tror at jeg kom til at bage lidt for stort et brød, men så fik jeg da i stedet flyttet grænserne lidt.

Målet blev Avis-pigen, det kan vist godt stå for sig selv, men jeg vil sige, at hvis hun læser med, så skylder jeg også hende en øl. Og tak for kindkysset :-)

Singleliv #4-07

Singleliv 9 Comments »

Mikkel kommenterede på min fødselsdag at jeg sådan set var ret god til det med piger, jeg kunne bare godt bruge en slags kursus i det. I aftenens afsnit og de følgende to uger, griber jeg den bold og kaster mig afsted på et score-kursus. Kurset har jeg dog tidligere skrevet om i et andet indlæg, men det fortjener alligevel nogle kommentarer med på vejen.

Overordnet er kurset noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har foretaget mig. Det var ikke blot et score kursus, men i lige så høj grad et kursus i at tale med mennesker man ikke kender - og som jyde ligger det mig nok en smule fjernt sådan at inddrage fremmede mennesker i mit eget kursus som forsøgskaniner. Men - bedøm selv :-)

Ét punkt hvor jeg er mindre jyde end de fleste er dog i forhold til janteloven - i introen siger jeg blandt andet:

“Jeg drømmer i virkeligheden om det klassiske liv: den perfekte kone, de perfekte børn, det perfekte sted at bo. I virkeligheden er det bare meget svært at nå dertil, men hvis man sigter højt, så tror jeg også man rammer derop af.”

Og så fik man, igen, igen lige set mig i boxere i TV… hvorfor fanden er det så spændende at vise? :-P Og så har jeg nu pludselig åbenbart været “single i årevis”! Måske tingene bliver sat lidt på spidsen…

Basen for kurset var Helles kælder i Århus, hvis nogen skulle have undret sig over om Casa Brian pludselig havde fået kælder og nye møbler.

Hvad synes du i øvrigt er mest nørdet? At vide der er 48313 personer i Danmark som hedder Anne, eller blot at runde ned og sige der er 48.000? :-D Måske lige dét i det hele taget skulle have været udeladt ;-)

Afsted på kursus kom jeg - uden overhovedet at kende planen eller hvad jeg ville blive udsat for. Dem som kender mig ved at det havde jeg nok næppe gjort for to år siden.

“Se mere efter pausen når Brian bliver presset til grænsen af det pinlige!”
Vi startede med en omgang opvarmning, hvilket i denne branche er at gå rundt og genere tilfældige mennesker på gaden. Skulle der være en læser fra Århus den aften, så undskyld :-D

Det blev til mange interessante samtaler om hangarskibe, jokes - og hvis jeg ikke husker meget forkert, så fik jeg også samlede på kram.

Meget af det jeg lærte på kurset var sådan set enkelt nok når først man får tænkt over det, men når man står i situationen er det ret overvældende. Man kan nok også sige at TV-holdet heller ikke gjorde det lettere, for mange løb faktisk direkte væk når jeg kom - ikke just fordrende for at komme i kontakt med fremmede :-P

Den lyshårede pige, Pernille tror jeg hun hed, hun fortjener virkelig stor tak, så hvis hun læser med er jeg hende evigt taknemmelig. Hun repræsenterer måske den største succes den aften, udover det man ser, så fik vi naturligvis talt om mange andre ting - og vigtigst af alt; jeg fik prøvet nogle teknikker af på hende. Hun var faktisk i det hele taget en ret god forsøgskanin. Så, Pernille - jeg giver en øl!

Jeg overnattede jo som sagt i Århus hos Helle, og jeg har et princip om, at hvis man kan gå i byen kan man også gå hjem. Dét er man åbenbart ikke heeelt vant til at gøre i Århus, så hun var nærmest chockeret over at jeg da var travet hjem nede fra byen. Jamen, Helle - et princip ér nu en gang et princip.

For den interesserede løser kan jeg også lige komme med en service-bemærkning: Torsdag bringer Se & Hør et interview med mig, jeg har kun læst teksten og ikke set billederne. Men udfra teksten, så tror jeg at billederne må være gode.

Singleliv 4-02

Singleliv 8 Comments »

HD-forelæsningerne startede i dag, de sluttede først 21:00 - så jeg nåede kun lige akurat hjem til Mikkel og Christina og se dagens afsnit inden det begyndte.

Indledningsvis bliver det konstateret at jeg “har været single i årevis” - hm, det er vist en overdrivelse, der har skam været kærester, og det længste var da i et år? Så det er vist ikke helt rigtigt. Men, nej - jeg har eksempelvis aldrig boet med en kæreste, ej heller været gift som mange af folkene i De Unge Mødre (kan man i øvrigt ikke altid blot tage gift? eller er det noget andet?); men mon ikke det kommer en dag.

En anden situation som spinner lidt ud af propertioner er sagen omkring Sisse - jeg håber squ virkelig at jeg fortsat kan vise mig på Fox & Hounds :-D

Baboon City var under alle omstændigheder sindssygt sjovt, men det var nok godt vi ikke skulle være der mere end den tid der var afsat. Når man løber tør for kræfter er det ligesom slut :-)

Mit koncept omkring skrabelodder har efterhånden været nævnt et par gange - blot for at slå reglerne helt fast:

  • Forud for en date eller når en samtale med en pige når et bestemt punkt hvor det bliver mere end almindelig snak, så skal man købe ét skrabelod.
    • Viser det sig efterfølgende at pigen var frygtelig, ikke vil se én igen, eller man blot ikke skulle blive gammel med hende, så må det være fordi man ikke har held i kærlighed. Deraf kan det afledes at man må have held i spil, og chancen for gevinst på skrabeloddet øges.
    • Skulle det ske at det resulterer i et forhold til denne pige, så skal hun skrabe loddet - derved får man afklaret hvem der har været heldig med hvem - det afhænger af om der er gevinst eller ej, og nok også dens størrelse.

That’s the way the cookie crumbles.

Jeg synes der er en kedelig tendens til at mange piger går efter fyre som opfylder følgende krav:

  1. Store muskler (som følge af indtagelse af steroider - medfører det i øvrigt ikke også skrumpe-nosser?)
  2. Tatoveringer (hvor primitivt er dét lige, er vi måske indianere?)
  3. Øget risiko for hudkræft (gennem overdrevet brug af sol/solarie)

Hvad er der nogensinde sket med at være et godt menneske? Altså - jeg mener - hvorfor kan det ydre tælle så forbandet meget når vi alle blot ‘reduceres’ til gamle rynkede mennesker med tiden?

Næh! Hvis man i stedet ser på det indre, så tæller det i min verden langt mere end det ydre. Det indre har modsat det ydre en tendens til at blive bedre og langt mere fremtrædende efterhånden som livet gennemleves.

Jeg vil dog gå så langt som til at sige fysik spiller en vist praktisk rolle. Eksempelvis er det rart hvis man begge kan ligge på sofaen uden at skulle have sat en dobbeltseng i forlængelse - men det kan man trods alt med 99,99% af befolkningen.

Mit bidrag herfra…

Snigpremiere på Singleliv 4

Singleliv 5 Comments »
Rygterne om at nutv.dk har en snigpremiere på Singleliv 4 begyndte så småt at løbe allerede fra morgenen af. Inden middag havde jeg fået mails fra både kendte og ukendte personer om at de netop havde set det. Men, den er god nok - der ér snigpremiere - og det er først her til aften jeg har haft muligheden til at se afsnittet.

Speakeren præsenterer mig som “langtidssinglen Brian” - hm - altså, jeg har nu altså haft kærester de seneste to år, men som jeg selv får sagt i introen, så er det svære jo at finde den rette; du ved, hende som ikke har brødre fra havnen i Lemvig og så videre…

Held i spil?

Held i spil?

Held i kærlighed? Held i spil?
Med den rette klipning fornemmer jeg at ovenstående godt kan spille en rolle i de kommende afsnit. Man siger jo, at hvis man ikke har held i kærlighed, må man have held i spil. Det er åbenlyst at jeg ikke har held i kærlighed, altså må jeg have held i spil - hvad jeg mangler må således være en som har held i kærlighed som lige kunne tage og falde over mig :-)

De 5 skrabelodder, som blev omtalt i dagens afsnit, blev i øvrigt købt på Valentines Dag - og, jeg kan stadigvæk med smil på læben tænke tilbage på de 20 kroner jeg vandt.

Om øl!
Jeg drikker som sagt ikke øl, jeg kan simpelthen ikke lide dem - og sådan er det. Til min far og andre som jeg ved læser med, skal der dog lyde et stort undskyld for at have hældt øl ud i vasken. MEN - de var altså for gamle!

Spyclub - tingene er gået ned ad bakke siden!
Tidligere var det Spyclub vi gik på, men efter Van Kok åbnede er det som om magtbalancen er tippet i byen således at folk bliver længere på Murphys/Fox & Hounds, og efterfølgende går på Van Kok. Og - i modsætning til Spyclub - så laver Van Kok også en fremragende Mojito.

Situationen omkring Sisse…
Omstændighederne omkring Sisse er godt nok gjort væsentligt større end de er - i virkeligheden er det blot en af de mange underlige situationer jeg ofte finder mig selv i. Som sagt - jeg forstår ikke kvindesprog. Den sag bliver dog først lukket senere i afsnittene.

Forventninger til Singleliv 4

Singleliv No Comments »

Hvad kan vi forvente af Singleliv 4? Kanal 4 skriver selv en smule i deres seneste pressemeddelse:

Og så byder den nye sæson af ”Singleliv” på et gensyn med Brian fra Herning, der i de første to sæsoner satte sit præg på programmerne. 26-årige Brian er tilbage i kampen om at finde den eneste ene – blandt andet tilmelder han sig et flere dage langt scorekursus i Århus for at lære nye tips og tricks.

Jeg ved ikke med jer, men jeg glæder mig hvert fald til at se resultatet, det bliver nemlig også første gang jeg selv ser afsnittene.


WordPress Theme & Icons by N.Design Studio
Entries RSS Comments RSS Log in