Brian Nørremark

HD-forelæsningerne startede i dag, de sluttede først 21:00 - så jeg nåede kun lige akurat hjem til Mikkel og Christina og se dagens afsnit inden det begyndte.

Indledningsvis bliver det konstateret at jeg “har været single i årevis” - hm, det er vist en overdrivelse, der har skam været kærester, og det længste var da i et år? Så det er vist ikke helt rigtigt. Men, nej - jeg har eksempelvis aldrig boet med en kæreste, ej heller været gift som mange af folkene i De Unge Mødre (kan man i øvrigt ikke altid blot tage gift? eller er det noget andet?); men mon ikke det kommer en dag.

En anden situation som spinner lidt ud af propertioner er sagen omkring Sisse - jeg håber squ virkelig at jeg fortsat kan vise mig på Fox & Hounds

Baboon City var under alle omstændigheder sindssygt sjovt, men det var nok godt vi ikke skulle være der mere end den tid der var afsat. Når man løber tør for kræfter er det ligesom slut

Mit koncept omkring skrabelodder har efterhånden været nævnt et par gange - blot for at slå reglerne helt fast:

• Forud for en date eller når en samtale med en pige når et bestemt punkt hvor det bliver mere end almindelig snak, så skal man købe ét skrabelod.
  • Viser det sig efterfølgende at pigen var frygtelig, ikke vil se én igen, eller man blot ikke skulle blive gammel med hende, så må det være fordi man ikke har held i kærlighed. Deraf kan det afledes at man må have held i spil, og chancen for gevinst på skrabeloddet øges.
  • Skulle det ske at det resulterer i et forhold til denne pige, så skal hun skrabe loddet - derved får man afklaret hvem der har været heldig med hvem - det afhænger af om der er gevinst eller ej, og nok også dens størrelse.

That’s the way the cookie crumbles.

Jeg synes der er en kedelig tendens til at mange piger går efter fyre som opfylder følgende krav:

1. Store muskler (som følge af indtagelse af steroider - medfører det i øvrigt ikke også skrumpe-nosser?)
2. Tatoveringer (hvor primitivt er dét lige, er vi måske indianere?)
3. Øget risiko for hudkræft (gennem overdrevet brug af sol/solarie)

Hvad er der nogensinde sket med at være et godt menneske? Altså - jeg mener - hvorfor kan det ydre tælle så forbandet meget når vi alle blot ‘reduceres’ til gamle rynkede mennesker med tiden?

Næh! Hvis man i stedet ser på det indre, så tæller det i min verden langt mere end det ydre. Det indre har modsat det ydre en tendens til at blive bedre og langt mere fremtrædende efterhånden som livet gennemleves.

Jeg vil dog gå så langt som til at sige fysik spiller en vist praktisk rolle. Eksempelvis er det rart hvis man begge kan ligge på sofaen uden at skulle have sat en dobbeltseng i forlængelse - men det kan man trods alt med 99,99% af befolkningen.

Mit bidrag herfra…

Først og fremmest, så er jeg som ikke-ryger glad for den effekt Rygeloven har haft, men jeg synes prisen derfor har været høj.

Rygeloven er primært et resultat af en kedelig tendens i samfundsdebatten, nemlig det faktum af flere og flere kræfter bruges på at diskutere hvad man IKKE må, fremfor hvilke friheder man har.

Tag eksempelvis hele diskussionen omkring dommere og tørklæder, i stedet for at diskutere hvor vigtigt det er at offentlige personer afspejler samfundet, stemples en række mennesker som dårligere end andre. Javist, der er kvinder som har fået påtvunget tørklædet, men mit udgangspunkt vil altid være dén som frit har valgt tørklæde; den tvungne må hjælpes på en måde som ikke skader andres muligheder for at gøre hvad de vil.

Et røgfrit diskotek er uden tvivl rart! Men hvad forhindrede at de eksisterede før Rygeloven? Intet! Hvis jeg som selvstændig erhversdrivende ønskede at stifte et røgfrit diskotek og nægte gæsterne at ryge indendørs, så var der inter som forhindrede det. Men hvorfor skete det så ikke? Markedet eksisterede ikke!

Rygeloven begrænser min frihed til at slå mig ned som selvstændig, modsat den tilstand vi havde tidligere, og er af den grund uacceptabel. Udgangspunktet bør altid være den personlige frihed.

Så er der jo Kim Larsen og Himmelblå-fondens nye kampagne i anledning af Rygelovens 1 års fødselsdag. Retorikken er skarp, næsten over grænsen, men det er det overgreb som Rygeloven repræsenterer også: Den kedelige tendens til statslig regulering på områder som hører den private sfære til.

Rygning er skadeligt, og naturligvis skal man i et eller andet respektfuldt omfang forsøge at begrænse det. Mit udgangspunkt er blot, så rygning er mit eget ansvar, og hvis jeg indser at jeg måtte ønske at stoppe kan jeg få hjalp dertil. Men at gøre rygere til et forfulgt folkefærd, ganske som jøderne bar jødestjernen, er forkert!

(Jeg er inkarneret ikke-ryger, men sætter pris på min personlige frihed)

De seneste par dage har jeg ikke barberet mig for at lave et lille eksperiment: Skal jeg have skæg eller ej?

Jeg beklager den lidt ringe kvalitet af billederne, men det kan ikke være bedre end motivet

Det føles som om jeg lige er startet på uddannelsen, men ikke desto mindre er det nu tiden til at starte på HD i Organisation. Første del har jeg læst på deltid de seneste to år, og det samme bliver gældende de næste to år.

Måske er det kun mig, men jeg synes det et spændende sådan at begynde at modtage læseplaner, oversigter og litteratur til et nyt fag; hvor bliver man klog.

Uanset hvad, så bliver der nu nok et par forelæsninger ‘hver tirsdag og hver anden lørdag’ som jeg kommer til at bande langt væk.