Brian Nørremark

Vi pakkede bilen og tog en tur til Moesgård Strand. Det er en af de mange fordele ved at bo tættere ved vandet – det er kun en smuttur på knap 20 minutter. Familien havde naturligvis masser af solcreme på (Benjamin og jeg bruger samme faktor ) og der var skygge med i form af barnevognen.

For mig er en strand et sted hvor der er sand og vand. Men faciliteterne var overraskende gode ved Moesgård. Der var både livredder-tårn, toiletter, en offentlig vandhane – og naturligvis den obligatoriske iskiosk.

Benjamin ser på piger

Længere nede af stranden fik vi også se lidt af forberedelserne til det årlige Vinkingetræf. Lidt fascinerende, men jeg er ikke sikker på at vi skal ud og se nærmere på det i weekenden.

Alt i alt en fantastisk tur på et par timer inden Benjamin skulle hjem til mad og eftermiddagslur. (Det sidste kunne han godt have gjort derude, men det lykkedes ikke altid…)

Tirsdag kom sandet til sandkassen endelig. Jeg havde (naturligvis) bestilt det hos Sandmanden.com fordi han var så hurtig sidste gang. Denne gang tog det lidt længere tid fordi vognmanden så forkert på papirerne – men det blev fortsat leveret indenfor de garanterede 5 hverdage.

Sandet skulle naturligvis skovles over i sandkassen med deltagelse fra resten af familien. Benjamin synes sand er en smule mærkeligt endnu, men vi arbejder på det. Han skal også have sig nogle legeredskaber til sandet – lige nu bliver han træt af det efter kort tid.

Projektet skulle meget gerne være afsluttet fredag når min far kommer med det trailernet han fandt, og sammen laver vi så fliserne så det er nemt at slå græs.

Det har været lidt småt med ferie siden Benjamin blev født. Jeg havde naturligvis de 14 dage lige da storken kom forbi, og 14 dage hvor vi rejste til Egypten midt under revolutionen.

Den længste sammenhængende frihed, hvor vi ikke skulle noget konkret, jeg har haft med knægten er således begrænset til weekender.

For tiden har jeg ferie, og der får jeg set en del til sønnike – en slags praktik som mor. Og jeg må sige jeg synes det er hårdt!

Tjansen som mor betyder at man er sønnikes foretrukne når det kommer til trøst og putte, og af åbenlyse årsager, fordi faren er på arbejde, at man ofte er den som ‘passer’ (forstå mig ret, jeg har fået mange kommentarer om at man ikke kan passe sit eget barn, man er forælder for det. Her bruges det i betydningen ‘passer på’) barnet.

Det er også den som har ansvaret for barnet som bringer de største ofre. Eksempelvis er der dage hvor der ikke lige er tid til at gå i bad, eller hvor frokosten lige blev indtaget to timer senere fordi ungen skulle sove.

Hvis ikke de seneste 14 dage har gjort andet, så har jeg fået stor respekt for de mange enlige (typisk mødre) og forældre med flere børn. Hvordan I får livet til at hænge sammen forstår jeg ikke Men, som I sikkert vil sige, hvilket andet valg er der? Stor respekt herfra!

Det går så hurtigt med sandkassen, at jeg slet ikke kan nå at få det skrevet. I går så min far og Helle/Søren forbi og så blev der ellers lavet sandkasse. Vi startede naturligvis med at skridte banen op og få afgjort dimensionerne og placeringen. Den blev ikke helt placeret hvor jeg havde forventet – det endte med at vi tog kantflisen af terassen og rettede en bue ud, så var placeringen helt perfekt. Dimensionerne gjorde at den ville være 4 kvm stor

Et smut i Bauhaus (som jeg indtil for ganske nylig troede var tysk, men det viser sig at det er en schweizisk virksomhed) gjorde at materialerne også var på plads. Til forskel fra tidligere var det nu med brædder som bund og ikke fliser som planlagt. Årsagen er, at min far mente brædder var godt nok, og når de var rådnet op ville vi alligevel ikke have brug for en sandkasse. Point taken. Lidt hurtig hovedregning sagde os i øvrigt at vi skulle bruge hel 200 skruer!!

Transporten hjem fra Bauhaus var nem, men kun fordi vi løseligt havde savet brædderne til med en sav vi lånte. Ellers kunne de umuligt have været bag i bilen, selvom det var Store Pedro vi var kørende i.

Vel ankommet i Ville Nørremark blev kostruktionen påbegyndt. Det skal nok lige bemærkes at vi måtte skille tingene lidt ad igen et par gange. Årsagen var, at der ved tilpasning af brædderne ikke var taget højde for hvilket bræt der skulle “overlappe” ved stolperne i hjørnerne. Det blev lige nødvendigt at save et par centimeter af med håndkraft

Resultatet blev som sagt en sandkasse som må efter min opfattelse må betragtes som stor nok Faktisk blev den så stor at jeg uden problemer kan ligge nede i den. Det er rart at vide, hvis man en dag skulle simulere en strandtur.

Parallelt med bygningen af sandkassen blev hullet til den gravet. Jeg ville gerne have den gravet et stykke ned for at den ikke skulle ligne noget som var faldet ned fra månen og ikke kunne flyttes.

Det kostede som jeg skrev ovenfor en række fliser (men de skal lægges igen så det er nemt at slå græs) og en god portion græs (som kan plantes andre steder på plænen da der er lidt slidte pletter).

Det er faktisk ikke helt enkelt at grave sådan et hul, så efter at Søren og jeg havde hjulpet med at få græstørvene væk blev det videre gravearbejde overladt til de kvindelige familiemedlemmer.

Da vi omkring klokken 20:30 var færdige med både sandkassen og hullet til den blev den sat i. Det gik ikke helt i første forsøg da hjørnerne blandt andet skulle graves lidt mere. Men resultatet blev en fin sandkasse, som er i vatter, og som nu blot mangler kantfliser, et trailernet som katteværn og så naturligvis sand.

Arbejdet med sandkassen er halvt fuldendt, for det er hvert fald godt begyndt, men ikke længere end planlægningen.

Weekenden blev primært brugt på at få fordelt de 3,4 ton granit som Sandmanden lynhurtigt havde leveret, og at få ryddet ordentligt op. Særligt det sidste tog lang tid da det jord vi havde gravet af løb op i 6 trailer-ture til genbrugspladsen.

Søndag fik vi god hjælp af svigerfamilien som stilte med både hænder, trailer og hestekræfter. Vores egen bil, Pedro, er desværre ikke udstyret med trækkrog, så det opgravede jord havde akumuleret sig i indkørslen.

For så vidt angår sandkassen, så tegner det lyst mandag-onsdag i næste uge, hvor min far ser forbi Århus.

På baggrund af kommentarer og idéer fra læsere af indlægget er min plan indtil videre:

- sandkassen skal delvist nedgraves af hensyn til det visuelle indtryk
- i bunden placeres fliser fremfor fiberdug, da dugen ville blive ødelagt når der blev ‘gravet til Kina’
- de nærmere dimensioner afhænger af hvilke fliser der fås (jeg tænker de skal være så store som muligt, hvilket vist er 50^2 eller 40^2) og de indgående brædder
- der kommer et vandret bræt som siddekant
- et trailernet agerer låg
- sandet får jeg Sandmanden til at levere, han skal alligevel forbi med mere granit

Jeg mangler fortsat lidt input til materialevalg, for jeg ved intet om brædder. Måske kunne man også male brædderne i en farve som matchede den farve jeg vil give garagen? – vil det være pænt eller alt for ens-camping-habit-agtig?

Giv gerne input, der er garanteret en masse jeg har overset.

Det regner. Og jeg har en have med mange spændende projekter blandt andet bygning af en sandkasse.

Men det regner som sagt, og jeg har umådelig svært ved at finde motivationen til at gå udenfor i regnvejr og ordne have. Det er jo som sådan ikke koldt, men jeg gider bare ikke være alt for våd og mudret. Samtidigt bliver det mere besværligt at grave da jorden ved Villa Nørremark består af meget ler.

Kan man som gør-det-selv gartner også få vejrlig? Jeg mener – vejret er jo ikke bare fugtigt, det pis-regner! Jeg synes lidt at havearbejde og regnvejr er som sand og sex; don’t mix!

Projekt Sandkasse er indtil videre parkeret til søndag hvor Svigerfar kommer og giver en hånd med. I stedet arbejder jeg på at få klargjort bedene så leverancen fra Sandmanden.com kan blive fordelt. Det kræver at jeg graver 10 cm jord af i et bed på 15-20 kvm. Jorden flytter jeg op på indkørslen fordi vi ikke har træk på bilen – eller for den sags skyld en trailer – så det kan ikke køres væk.

(Jeg ved godt at det ikke regner på billederne, men man tager jo heller ikke billeder i regnvejr, vel? )

Jeg er kraftigt blevet opfordret til at sørge for at Sønnike får en sandkasse. Og det synes jeg er et spændende projekt

Umiddelbart kan man jo købe sig en sandkasse – der er mulighederne:

• Plastik - men jeg ved ikke hvor estetisk en lysegrøn skildpadde, eller en lilla musling er når vind/vejr har haft fat i den
• Træ – men udvalget i Bauhaus er ikke imponerende, og generelt virker det lidt svagt at købe den? Jeg mener, det ér jo bare brædder!

Mit ønske er derfor at bygge den selv, og jeg har fundet en byggeplads som er passende. Pladsen er blandt andet udvalgt ud fra kriterier om at Sønnike skal kunne ses fra både køkken og stue mens han konstruerer sandslotte, og at der fortsat skal kunne komme en trailer ind i haven.

De funktionelle krav som sandkassen skal opfylde er:

1. Den må ikke være grim
2. Den skal holdes indenfor rammerne af cirka 130×130 (for at passe til fliserne, det er lidt svært at se på kortet)
3. Den skal kunne modstå katte og ukrudt – altså skal der være låg til og fiberdug i bunden
4. Den må ikke gøre det alt for besværligt at slå græs

Jeg påtænker at lave en sandkasse med en højde på cirka 30 cm, men til gengæld grave den 20 cm ned for at den falder lidt i med omgivelserne og ikke ligner noget som er blevet dumpet med en kran. Udenom påtænker jeg at lægge en flise så det er nemmere at slå græs. Øverst skal sandkassen have et vandret bræt så der er noget at sidde på. Låget har jeg ikke de store tanker om, men mon ikke det også kan bygges af brædder?

Andre gode idéer eller forslag? Mit umiddelbare bud er at smutte et par timer i Bauhaus og se se lidt på hvilke brædder de har at bygge med.

Det er længe siden, men jeg har savnet det. Nemlig at blogge. Så derfor vil jeg forsøge at starte min blog op igen.  Årsagen til at jeg i sin tid stoppede med at blogge var den simple, at jeg mistede lysten til det.

Jeg skylder jo naturligvis et langt indlæg om hvad der sker sket siden sidst, men lad mig bare komme med overskrifterne siden 2008:

• Jeg mødte Bettina i 2008 og vi flyttede sammen i Casa Brian. Samme år var jeg et smut i Argentina og lave Wipeout.
• 2009 bød på en tur til Peru med gutterne og et nyt job hos BoConcept i Herning
• Jeg er blevet gift med Bettina i 2010 – samme år blev jeg også far til Benjamin.
• Jeg flyttede i 2011 til Solbjerg ved Aarhus – blandt andet fordi jeg nu arbejder ved Dansk Supermarked i Holme.

Forudsætningerne for mine skriverier bliver nogenlunde som de var tidligere. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og håber der er nogen som har lyst til at læse med

Velkommen til!

Når jeg ser et rødt flag smælde
Mel. Når jeg ser et rødt flag smælde.

Når jeg ser et rødt flag smælde
får jeg kvalme og bliver’ syg
Jeg ser for mig et rødt pampervælde
mine øjne bliver tunge som bly.
De kan synge røde sange,
og marchere frem i takt.
Men os kan de ikke gøre bange -
kun vor harme og spot har de vakt.

Når jeg ser et rødt flag smælde
får jeg kvalme og bliver’ syg
Jeg ser for mig et rødt pampervælde
Som forpester vor land og vor by
For de tror de kan knække de frie
De skal vide de ej får ret
For liberale vil aldrig vige
Vores plads for det røde kabinet

Jeg får myrekryb af Helle
og et kuldegys af Ritt.
De kan få mig på rædsomme tanker
om det røde som er så forkert.
Jeg får mareridt om roser,
jeg får feberfantasi.
Jeg bruger en helveds masse gloser,
når de røde marcherer forbi.

Mine tanker går til Stalin,
og Mao og hans slæng.
De var røde som rød plastikmaling
der var den stygge farve igen.
I pølserne skal det være,
og i bolsjer og syltetøj.
Men mer kan vi ikke bære,
Skyld dem ud med det øvrige møg