Brian Nørremark

Nogle gange skal man erkende når noget ellers erfarent, solidt og godt er blevet ramt af tidens tand. Mit ellers trofaste tørrestativ er færdigt, og jeg måtte have fat i et andet.

Papa Nørremark anbefalede mig ikke at finde et stativ som var alt for fancy. Et simpelt trådstativ var åbenbart nok til ham.

Men, ak, da jeg stod i butikken, og priserne jo alligevel var de samme, ja, så blev det stativet som ser smart ud.

Nu mangler jeg blot at regne ud hvordan det skal stå i skabet

Fås de med cola?

Dette er mere eller mindre historien om mit liv den seneste uge, men også om i hvert fald den kommende uge. Den seneste tid har jeg ikke rigtigt været på toppen, og i mandags kulminerede det med at jeg lovede at gå til lægen tirsdag og blive testet for halsbetændelse, for frisk var jeg hvert fald ikke.

Vel oppe hos lægen er min stemme naturligvis helt til rotterne, men jeg får da forklaret at en test for halsbetændelse nok kunne være en god idé. Som sagt, så gjort. Udover at være skide ubehagelig fordi man skal podes i halsen, så gav testen ikke noget klart svar. Så måtte jeg prikkes i fingeren til en anden test, og gav den mere end 8 var det alligevel halsbetændelse. Jeg scorede 23, da der var afgjort noget galt

Naturligvis var hjemmeskoene med

Udstyret med en recept på pencilin gik jeg glad gennem gaderne, for nu skulle jeg lige spise det en dags tid, og så kunne jeg igen komme på arbejde, sådan havde det været sidst jeg fik det. Jeg er generelt ikke meget til smertestillende medikamenter, men tænkte nu alligevel at en omgang panodiler gik man nok heller ikke galt i byen ved at erhverve sig; om end ikke andet, så kom der jo nok en kæreste en gang som kunne spise resten.

Sengen blev straks indtages og fjernsynet tændt, for nu skulle jeg være rask.

De klassiske "2 millioner"

Tirsdag gik og det blev onsdag, og det virkede også i perioder til at det gik fremad, men det var ikke rigtigt til at sige om det var pencilin eller et varmt bad som virkede. Jeg var i mellemtiden flyttet hjem til far og Bodil, de har også flere tv-kanaler end jeg har, og mad er ikke så stor en logistisk operation.

Så blev det torsdag, og det blev altså bare ikke bedre. Klokken 17 når jeg loftet for mængden af panodil i en 24 timers periode og beslutter at nu må det være vagtlægen. Det her virkede ikke. Min kropstemperatur var 38,67 men jeg kunne gennemvæde en t-shirt på cirka en halv time.

Vagtlægen beder mig se forbi i Herning. Han begynder at finde sig podesæt frem (for dem som har set set, det er ret karakteristisk), men jeg får forklaret at dét er det hvert fald ikke, den vej har vi prøvet.

Pre-operation

Den første "bløde mad"

Efter en snak med vagthavende på hals-afdelingen i Holstebro får jeg en plan og beskeden om at man mistænker jeg har en byld i halsen. En byld i halsen opstår så vist jeg har læst mig frem til gennem længere tids halsbetændelse, og det skal det nok passe at jeg har haft – jeg har ikke haft ondt, men “lidt” gult snot og tungt hoved er jeg da nok skyldig i. Men, ondt gjorde det ikke, og så er der ingen grund til at gå til lægen.

Fredag indfinder jeg mig i Holstebro indstillet på operation for at tjene både byld, men også mandler, indlæggelse i 1-2 dage samt sygemelding i 7-14 dage. Det var informationer jeg natten inden havde hevet ud af Google; hvor ér det dog et fantastisk værktøj.

Ganske rigtigt, så er det også sådan det går, og jeg bliver opereret om eftermiddagen fredag.

Vel tilbage fra operationen får jeg ganske uventet besøg, en buket blomster og et eksemplar af Illustreret Videnskab.

Hvad gavebordet gemte

Mit første måltid stod på blød mad, et begreb jeg nok skal blive træt af de næste uger. Men, så igen, det meste er bedre end at få lavet ravage i nogle sår i halsen.

Nam?Æble med fløde? Fløde med æble?

Is!

Det siger måske i øvrigt sig selv, men selvom man er tre på en stue, så er der squ ikke ligefrem Oktoberfest-stemning når alle er opereret i halsen eller næsen.

Efter en overnatning på hospitalet måtte jeg tage hjem. Sara kom og hentede mig, hjalp mig med at finde et apotek og gav mig husly til far hentede mig i Holstebro.

Nu er jeg tilbage i Ilskov og får tiden til at gå med at holde pulsen så lav som mulig. Det som skræmmer mig ved operationen er, at jeg ikke lige kan kigge ned og se om tingene heler korrekt; det skal jeg gå ud fra. Så det er helt sikkert, jeg skal ingen steder som kan forstyre noget.

Træt?

Og hvordan hænger alt dette så sammen med overskriften? Jo… Der er så megen snak om fedme, vægttab og så videre. Ja, man hører sågar nogle tale on varigt vægttab. Hvem kan give den garanti? “Tab dig 10 kilo varigt” – jeg tør ikke.

Igen fri

Men, det er dog sikkert at de <10 gram som sådan nogle mandler vejer, de må være et varigt vægttab, for de kommer helt sikkert ikke igen.

Tak til alle som har sendt mig tanker, beskeder, mails, gaver og meget andet!

Først og fremmest, så er jeg som ikke-ryger glad for den effekt Rygeloven har haft, men jeg synes prisen derfor har været høj.

Rygeloven er primært et resultat af en kedelig tendens i samfundsdebatten, nemlig det faktum af flere og flere kræfter bruges på at diskutere hvad man IKKE må, fremfor hvilke friheder man har.

Tag eksempelvis hele diskussionen omkring dommere og tørklæder, i stedet for at diskutere hvor vigtigt det er at offentlige personer afspejler samfundet, stemples en række mennesker som dårligere end andre. Javist, der er kvinder som har fået påtvunget tørklædet, men mit udgangspunkt vil altid være dén som frit har valgt tørklæde; den tvungne må hjælpes på en måde som ikke skader andres muligheder for at gøre hvad de vil.

Et røgfrit diskotek er uden tvivl rart! Men hvad forhindrede at de eksisterede før Rygeloven? Intet! Hvis jeg som selvstændig erhversdrivende ønskede at stifte et røgfrit diskotek og nægte gæsterne at ryge indendørs, så var der inter som forhindrede det. Men hvorfor skete det så ikke? Markedet eksisterede ikke!

Rygeloven begrænser min frihed til at slå mig ned som selvstændig, modsat den tilstand vi havde tidligere, og er af den grund uacceptabel. Udgangspunktet bør altid være den personlige frihed.

Så er der jo Kim Larsen og Himmelblå-fondens nye kampagne i anledning af Rygelovens 1 års fødselsdag. Retorikken er skarp, næsten over grænsen, men det er det overgreb som Rygeloven repræsenterer også: Den kedelige tendens til statslig regulering på områder som hører den private sfære til.

Rygning er skadeligt, og naturligvis skal man i et eller andet respektfuldt omfang forsøge at begrænse det. Mit udgangspunkt er blot, så rygning er mit eget ansvar, og hvis jeg indser at jeg måtte ønske at stoppe kan jeg få hjalp dertil. Men at gøre rygere til et forfulgt folkefærd, ganske som jøderne bar jødestjernen, er forkert!

(Jeg er inkarneret ikke-ryger, men sætter pris på min personlige frihed)

De seneste par dage har jeg ikke barberet mig for at lave et lille eksperiment: Skal jeg have skæg eller ej?

Jeg beklager den lidt ringe kvalitet af billederne, men det kan ikke være bedre end motivet

Det føles som om jeg lige er startet på uddannelsen, men ikke desto mindre er det nu tiden til at starte på HD i Organisation. Første del har jeg læst på deltid de seneste to år, og det samme bliver gældende de næste to år.

Måske er det kun mig, men jeg synes det et spændende sådan at begynde at modtage læseplaner, oversigter og litteratur til et nyt fag; hvor bliver man klog.

Uanset hvad, så bliver der nu nok et par forelæsninger ‘hver tirsdag og hver anden lørdag’ som jeg kommer til at bande langt væk.

Lørdagen blev tilbragt i hyggeligt selskab med en kollega, først med lidt kode og bagefter på Fox & Hounds og Van Kok med lidt procenter.

Men, hvad er opskriften på sådan en lørdag?

Først og fremmest indhentes en sandwich fra sandwich-pusheren, denne kan passende indtages sammen med et koldt glas cola. Efter denne første indledende tilfredsstillelse af sult tilsættes et kodemæssigt problem af passende omfang, som smages til med cola under konstant faglig samtale.

Undervejs i løsningen af det kodemæssige problem kan der regelmæssige sættes ind med bananroulade, da dette er en af Nørdens yndlingsspiser.

Henunder aften spædes maven op med kylling og gode kartofler med tilhørende god rødvin.

Nørden placeres derefter i vandbad og rengøres let (lad være med at snitte dig selv i læben under barbering, red.) og iklædes skjorte som er strøget til lejligheden. Når Nørden er ren og har den klassiske blege hvide farve placeres han på stamstedet Van Kok, hvor han ganske af sig selv vil få serveret en Mojito (og når den er uden rørsukker får han serveret en ny, for ellers er den sur, red.)

Mojito

Skovbær cider

Når glasset er halvt tomt er det tid til at overveje næste træk, det logiske og naturlige er Fox & Hounds, som ganske belejligt er placeret overfor.

Chili Nuts

Alt godt har en ende, og når Nørden udviser de første tegn på træthed er det på tide at gå til ro. Han er fuldt ud i stand til selv at finde hjem i seng, og undervejs betragter han husene i de hyggelige gader han slendrer igennem.

Vel hjemme skulle man da være en svagkoder hvis man ikke lige kunne løse det sidste af det kodemæssige problem, det viser sig at være en default-parameter som ikke anvendes korrekt.

Som følge af denne opskrift har du nu en nørd som er klar til en hyggesøndag med en god film i fjernsynet.

"Dobbelt Raz og Sprite i et stort glas"