Job hos Telia!

Bare rolig, jeg er ikke på vej til at skifte jobbet ud med et hos Telia. MEN – jeg surfede tilfældigt forbi deres side, Telia.dk, i dag, og tænkte “Hm, gad vide hvilket CMS de bruger”, og besluttede mig for at se om der var nogle META-tags som kunne afsløre det.

Jeg fandt ikke svaret, men til gengæld fandt jeg ud af at de søger medarbejdere:

<!–
If you’re looking at our html source, you’re exactly the person
who should send us your resume.
Tell us all about how you would make this site better and even better yet, if you have an illustrious career of css/js/xhtml-hacking, let us know.
Check out http://ts.easycruit.com/intranet/teliadk/vacancy/187319/27203 now!
–>

Var det noget? Tippet er hermed givet videre.

Udgivet i Liv og død | 3 kommentarer

Snigpremiere på Singleliv 4

Rygterne om at nutv.dk har en snigpremiere på Singleliv 4 begyndte så småt at løbe allerede fra morgenen af. Inden middag havde jeg fået mails fra både kendte og ukendte personer om at de netop havde set det. Men, den er god nok – der ér snigpremiere – og det er først her til aften jeg har haft muligheden til at se afsnittet.

Speakeren præsenterer mig som “langtidssinglen Brian” – hm – altså, jeg har nu altså haft kærester de seneste to år, men som jeg selv får sagt i introen, så er det svære jo at finde den rette; du ved, hende som ikke har brødre fra havnen i Lemvig og så videre…

Held i spil?

Held i spil?

Held i kærlighed? Held i spil?
Med den rette klipning fornemmer jeg at ovenstående godt kan spille en rolle i de kommende afsnit. Man siger jo, at hvis man ikke har held i kærlighed, må man have held i spil. Det er åbenlyst at jeg ikke har held i kærlighed, altså må jeg have held i spil – hvad jeg mangler må således være en som har held i kærlighed som lige kunne tage og falde over mig :-)

De 5 skrabelodder, som blev omtalt i dagens afsnit, blev i øvrigt købt på Valentines Dag - og, jeg kan stadigvæk med smil på læben tænke tilbage på de 20 kroner jeg vandt.

Om øl!
Jeg drikker som sagt ikke øl, jeg kan simpelthen ikke lide dem – og sådan er det. Til min far og andre som jeg ved læser med, skal der dog lyde et stort undskyld for at have hældt øl ud i vasken. MEN – de var altså for gamle!

Spyclub – tingene er gået ned ad bakke siden!
Tidligere var det Spyclub vi gik på, men efter Van Kok åbnede er det som om magtbalancen er tippet i byen således at folk bliver længere på Murphys/Fox & Hounds, og efterfølgende går på Van Kok. Og – i modsætning til Spyclub - så laver Van Kok også en fremragende Mojito.

Situationen omkring Sisse…
Omstændighederne omkring Sisse er godt nok gjort væsentligt større end de er – i virkeligheden er det blot en af de mange underlige situationer jeg ofte finder mig selv i. Som sagt – jeg forstår ikke kvindesprog. Den sag bliver dog først lukket senere i afsnittene.

Udgivet i Singleliv | 5 kommentarer

Forventninger til Singleliv 4

Hvad kan vi forvente af Singleliv 4? Kanal 4 skriver selv en smule i deres seneste pressemeddelse:

Og så byder den nye sæson af ”Singleliv” på et gensyn med Brian fra Herning, der i de første to sæsoner satte sit præg på programmerne. 26-årige Brian er tilbage i kampen om at finde den eneste ene – blandt andet tilmelder han sig et flere dage langt scorekursus i Århus for at lære nye tips og tricks.

Jeg ved ikke med jer, men jeg glæder mig hvert fald til at se resultatet, det bliver nemlig også første gang jeg selv ser afsnittene.

Udgivet i Singleliv | Skriv en kommentar

Sikke en lille verden…

Der sker ofte underlige og pudsige ting i mit liv – en af dem er at jeg ofte bliver genkendt på gaden.

I Silkeborg på 80′eren skete der dog den hidtil mest pudsige ting jeg har været ude for. Nærmest ved et tilfælde kommer jeg til at sidde ved et bord…

Hurtigt derefter spørger en ung fyr om jeg ikke er Brian fra Singleliv, hvilket jeg naturligvis bekræfter. Han præsenterer sig så som ekskæresten fra Mette Szabo’ blog, som jeg en gang læste fra ende til anden. Dét var simpelthen så sjovt!!!

Men, det stoppede ikke der… En pige ved samme bord overhører ordene Brian og Mette Szabo, og spørger ‘Brian? Brian Nørremark?!’

Hun viste sig at være Jenny, som også frekventerer Mettes blog, og som jeg tidligere har udvekslet et par HC-mails med.

Det er altså utroligt så lille verden er…

Udgivet i Liv og død | Skriv en kommentar

Pennevenner og -veninder

I mine unge dage var konceptet omkring pennevenner enormt udbredt. Mange havde venner i fjerne egne de skrev med, ofte havde de aldrig mødt disse mennesker, men alligevel kendte de hinandens inderste tanker.

Det var ikke noget for mig, jeg havde meget andet at gå op i.

Mediet for skriverierne har i dag for en stor dels vedkommende ændret sig, nu trykker man på en knap og så er brevet på den anden side af jorden. Tidligere søgte man pennevenner i diverse blade, i dag findes de på sociale netværk som Facebook, Teenage-børsen og meget andet…

Jeg må også indrømme at det ligeledes har ændret sig for mig. Jeg skriver jævnligt, faktisk ikke så ofte som jeg gerne ville, med et par personer som reelt ér pennevenner og -veninder i den gammeldags forstand.

Men hvorfor? Først og fremmest er tilgængeligheden væsentlig, men jeg må indrømme at et håndskrevet brev har sin charme, stil og betydning, det har gjort det meget nemmere.

Dernæst er nettet generelt en måde at finde personer som i ét eller andet omfang er ligesindede på. Tidligere læste man det samme blad om fingerstrik, som udkom en gang om måneden, nu er det communities om kreative hobbies hvor deadline er hvert sekund.

De personer, I ved selv hvem I er, kunne jeg aldrig undvære. Nogle gange er det bare rart at kunne ‘trykprøve’ hverdagens problemet og udfordringer med en totalt udeforstånde.

Så, nej, dem kunne jeg aldrig undvære.

Udgivet i Liv og død | 2 kommentarer

Med Rune på bas

Udover DM i fyrværkeri var jeg også i Silkeborg for at høre Rune fra kollegie-tiden optræde med sit band, Le Beat.

Det er ikke få gange jeg er vågnet søndag morgen til den taktfaste lyd af Rune som lige øvede sig på bas. Vel og mærke uden at han lige havde bemærket at det havde været nat.

Tilbage er der blot at sige “Og Rune på bas!”

Udgivet i Liv og død | 5 kommentarer

Fyrværkeri i Silkeborg

Jeg er lige til fyrværkeri i Silkeborg, igen. Og med forbehold for at kameraet nok er dårligt, så er her lidt billeder af begivenhederne.

Udgivet i Liv og død | Skriv en kommentar

Så er der Shu-Bi-Dua

Ja, så er jeg lige i Silkeborg.

Udgivet i Liv og død | 2 kommentarer

Premiere på Singleliv #4

Premiere på Singleliv

Premiere på Singleliv

Så kan jeg endleig løfte sløret for hvornår premieren på Singleliv #4 finder sted, det sker den 26. august på det sædvanlige tidspunkt klokken 21:30. Der er lagt mange kræfter i denne sæson, og jeg er sikker på at man vil kunne spore en vis udvikling i min person hvis man er en ihærdig seer af programmet ;-)

De enkelte afsnit må jeg ikke sige for meget om, men jeg medvirker i følgende: (forudsat at det sendes hver tirsdag, hvilket jeg har fået oplyst)

  • Afsnit 1, den 26. august
  • Afsnit 2, den 2. september
  • Afsnit 3, den 9. september
  • Afsnit 7, den 2. oktober
  • Afsnit 8, den 7. oktober
  • Afsnit 9, den 14. oktober
  • Afsnit 14, den 18. november
  • Afsnit 15, den 25. november

Jeg regner naturligvis med at kommentere afsnittet på mig blog umiddelbart efter det er sendt, for jeg har nemlig heller ikke set dem endnu.

Udgivet i Singleliv | 2 kommentarer

Lokums-blog

Kender du det? Der er intet værre end et iskoldt toiletbræt!

Men, så var det jeg overvejede situationen igen, for under forudsætning af at ingen af de steder jeg frekventerer har indlagt varme i sædet, så tror jeg at jeg ville foretrække et koldt sæde.

Hvorfor?
– Jo, et varmt sæde må betyde det er varmet op af en anden, og siden det fortsat er varmt må det være før ganske nyligt, altså må jeg have mødt den pågældende i køen.

Javist, jeg har ingen forventning om altid at få et nypåsat bræt, men måske er det bare mig som er sært? Det står dog klart at papiret skal vende rigtigt.

Udgivet i Liv og død | En kommentar