Brian Nørremark

Bare rolig, jeg er ikke på vej til at skifte jobbet ud med et hos Telia. MEN – jeg surfede tilfældigt forbi deres side, Telia.dk, i dag, og tænkte “Hm, gad vide hvilket CMS de bruger”, og besluttede mig for at se om der var nogle META-tags som kunne afsløre det.

Jeg fandt ikke svaret, men til gengæld fandt jeg ud af at de søger medarbejdere:

<!–
If you’re looking at our html source, you’re exactly the person
who should send us your resume.
Tell us all about how you would make this site better and even better yet, if you have an illustrious career of css/js/xhtml-hacking, let us know.
Check out http://ts.easycruit.com/intranet/teliadk/vacancy/187319/27203 now!
–>

Var det noget? Tippet er hermed givet videre.

Der sker ofte underlige og pudsige ting i mit liv – en af dem er at jeg ofte bliver genkendt på gaden.

I Silkeborg på 80′eren skete der dog den hidtil mest pudsige ting jeg har været ude for. Nærmest ved et tilfælde kommer jeg til at sidde ved et bord…

Hurtigt derefter spørger en ung fyr om jeg ikke er Brian fra Singleliv, hvilket jeg naturligvis bekræfter. Han præsenterer sig så som ekskæresten fra Mette Szabo’ blog, som jeg en gang læste fra ende til anden. Dét var simpelthen så sjovt!!!

Men, det stoppede ikke der… En pige ved samme bord overhører ordene Brian og Mette Szabo, og spørger ‘Brian? Brian Nørremark?!’

Hun viste sig at være Jenny, som også frekventerer Mettes blog, og som jeg tidligere har udvekslet et par HC-mails med.

Det er altså utroligt så lille verden er…

I mine unge dage var konceptet omkring pennevenner enormt udbredt. Mange havde venner i fjerne egne de skrev med, ofte havde de aldrig mødt disse mennesker, men alligevel kendte de hinandens inderste tanker.

Det var ikke noget for mig, jeg havde meget andet at gå op i.

Mediet for skriverierne har i dag for en stor dels vedkommende ændret sig, nu trykker man på en knap og så er brevet på den anden side af jorden. Tidligere søgte man pennevenner i diverse blade, i dag findes de på sociale netværk som Facebook, Teenage-børsen og meget andet…

Jeg må også indrømme at det ligeledes har ændret sig for mig. Jeg skriver jævnligt, faktisk ikke så ofte som jeg gerne ville, med et par personer som reelt ér pennevenner og -veninder i den gammeldags forstand.

Men hvorfor? Først og fremmest er tilgængeligheden væsentlig, men jeg må indrømme at et håndskrevet brev har sin charme, stil og betydning, det har gjort det meget nemmere.

Dernæst er nettet generelt en måde at finde personer som i ét eller andet omfang er ligesindede på. Tidligere læste man det samme blad om fingerstrik, som udkom en gang om måneden, nu er det communities om kreative hobbies hvor deadline er hvert sekund.

De personer, I ved selv hvem I er, kunne jeg aldrig undvære. Nogle gange er det bare rart at kunne ‘trykprøve’ hverdagens problemet og udfordringer med en totalt udeforstånde.

Så, nej, dem kunne jeg aldrig undvære.

Udover DM i fyrværkeri var jeg også i Silkeborg for at høre Rune fra kollegie-tiden optræde med sit band, Le Beat.

Det er ikke få gange jeg er vågnet søndag morgen til den taktfaste lyd af Rune som lige øvede sig på bas. Vel og mærke uden at han lige havde bemærket at det havde været nat.

Tilbage er der blot at sige “Og Rune på bas!”

Jeg er lige til fyrværkeri i Silkeborg, igen. Og med forbehold for at kameraet nok er dårligt, så er her lidt billeder af begivenhederne.

Ja, så er jeg lige i Silkeborg.

Kender du det? Der er intet værre end et iskoldt toiletbræt!

Men, så var det jeg overvejede situationen igen, for under forudsætning af at ingen af de steder jeg frekventerer har indlagt varme i sædet, så tror jeg at jeg ville foretrække et koldt sæde.

Hvorfor?
– Jo, et varmt sæde må betyde det er varmet op af en anden, og siden det fortsat er varmt må det være før ganske nyligt, altså må jeg have mødt den pågældende i køen.

Javist, jeg har ingen forventning om altid at få et nypåsat bræt, men måske er det bare mig som er sært? Det står dog klart at papiret skal vende rigtigt.