Singleliv 4-02
Singleliv September 2nd, 2008HD-forelæsningerne startede i dag, de sluttede først 21:00 - så jeg nåede kun lige akurat hjem til Mikkel og Christina og se dagens afsnit inden det begyndte.
Indledningsvis bliver det konstateret at jeg “har været single i årevis” - hm, det er vist en overdrivelse, der har skam været kærester, og det længste var da i et år? Så det er vist ikke helt rigtigt. Men, nej - jeg har eksempelvis aldrig boet med en kæreste, ej heller været gift som mange af folkene i De Unge Mødre (kan man i øvrigt ikke altid blot tage gift? eller er det noget andet?); men mon ikke det kommer en dag.
En anden situation som spinner lidt ud af propertioner er sagen omkring Sisse - jeg håber squ virkelig at jeg fortsat kan vise mig på Fox & Hounds
Baboon City var under alle omstændigheder sindssygt sjovt, men det var nok godt vi ikke skulle være der mere end den tid der var afsat. Når man løber tør for kræfter er det ligesom slut
Mit koncept omkring skrabelodder har efterhånden været nævnt et par gange - blot for at slå reglerne helt fast:
- Forud for en date eller når en samtale med en pige når et bestemt punkt hvor det bliver mere end almindelig snak, så skal man købe ét skrabelod.
- Viser det sig efterfølgende at pigen var frygtelig, ikke vil se én igen, eller man blot ikke skulle blive gammel med hende, så må det være fordi man ikke har held i kærlighed. Deraf kan det afledes at man må have held i spil, og chancen for gevinst på skrabeloddet øges.
- Skulle det ske at det resulterer i et forhold til denne pige, så skal hun skrabe loddet - derved får man afklaret hvem der har været heldig med hvem - det afhænger af om der er gevinst eller ej, og nok også dens størrelse.
That’s the way the cookie crumbles.
Jeg synes der er en kedelig tendens til at mange piger går efter fyre som opfylder følgende krav:
- Store muskler (som følge af indtagelse af steroider - medfører det i øvrigt ikke også skrumpe-nosser?)
- Tatoveringer (hvor primitivt er dét lige, er vi måske indianere?)
- Øget risiko for hudkræft (gennem overdrevet brug af sol/solarie)
Hvad er der nogensinde sket med at være et godt menneske? Altså - jeg mener - hvorfor kan det ydre tælle så forbandet meget når vi alle blot ‘reduceres’ til gamle rynkede mennesker med tiden?
Næh! Hvis man i stedet ser på det indre, så tæller det i min verden langt mere end det ydre. Det indre har modsat det ydre en tendens til at blive bedre og langt mere fremtrædende efterhånden som livet gennemleves.
Jeg vil dog gå så langt som til at sige fysik spiller en vist praktisk rolle. Eksempelvis er det rart hvis man begge kan ligge på sofaen uden at skulle have sat en dobbeltseng i forlængelse - men det kan man trods alt med 99,99% af befolkningen.
Mit bidrag herfra…
September 4th, 2008 at 12:52
Du spekulerer for meget, Brian. Sex er noget opreklameret gøgl. Nej lad os høre noget mere om dine HD-forelæsninger, det er der fremtiden ligger. Det er forbavsende, hvor grimme mænd der får skønne kvinder, bare tegnedrengen er i orden.
September 4th, 2008 at 22:54
Vil da bare lige tildels give dig ret i at de fleste piger går efter dine 3 kriterier (som fik mig til at krølle mig sammen på gulvet af grin - for kan godt se det er fuldstændigt og aldeles dumt), men vil nu alligevel vende den om og sige at hovedparten af mændende går efter:
1. Tynde, nærmest anoreksi-agtige piger, helst med silikonebryster i oversize, (hvad er der nu galt med ganske almindelige frodige former måske endda lidt overvægtig? - er man fed bare fordi man ikke kan klemme sig ned i en str 34 og brysterne faktisk ER ens egne - de stritter bare ikke lige ud i luften - der er jo noget der hedder tyngdekraft!!?)
2. Piger der helst griner og spiller dum (nogle er det endda - ja undskyld) istedetfor nogle der har lidt kant og allerede ved første date tør give lidt modspil
3. det samme som din 3er… (den var så god at den kunne jeg ikke toppe….)
- men er da glad for der i det mindste er 1 (dig) der har det synspunkt at det indre tæller mere end det ydre - få nu nogle flere med på den vogn - så kan det være der er håb for os begge to til at finde en kæreste
September 7th, 2008 at 22:58
Jørgen: Der er vist en som en gang har sagt at sex er det som holder verden i gang - er der ikke?
Charlotte: Jeg kender nu mange som tillægger de samme værdier som jeg gør stor tyngde. Så nogen uddøende race er jeg ikke
September 9th, 2008 at 09:37
Brian:
Endnu holder sex verden i gang. Ikke den vestlige, der vil mange enten ikke have børn eller kan ikke få det, så regn med en gennemsnitligt mørkere menneskerace.
“reduceres” til gamle rynkede mennesker - tak Brian.
September 13th, 2008 at 08:37
Hvis man skulle se bort fra dit ydre, hvad har du så at byde på?
En nørd der spiser havregryn med rosiner til aftensmad og kalder sit hjem for casa brian og holder 26 års fødselsdag i legeland. Som har hestesengetøj. Og som tendere til det kværulerende når du forsøger at holde på dine rettigheder.
September 13th, 2008 at 16:07
Pia: Lad mig blot konstatere at sumodragterne hvert fald ikke var lavet til børn.
Mit ydre vil jeg mene er det mindste jeg har at byde på. De ting du fremhæver vil jeg mene er fuldstændigt sigende for de værdier jeg har.
nørd: En nørd kan i min verden aldrig blive noget negativt, og jeg vil håbe at alle i forhold til bl.a. deres job er nørder. Det er ganske enkelt at vide meget om et lille område fremfor ingenting om et stort område. Jeg véd godt, at det bliver brugt om computere, men mekanikere, elektrikere, kunstnere læger og meget andet er lige så meget nørder. Så - jeg synes det er en enestående egenskab.
havregryn+rosiner: Praktiker? Jeg får mad på arbejde, og har fundet en rutine som ganske vist ikke er gourmet, men det virker for mig.
casa brian: Har tanken “han er nok glad for huset” strejfet dig? Der er talrige eksempler på at at mennesker navngiver genstande de holder af. Igen - jeg synes netop det viser en positiv egenskab ved mig.
legeland: Jeg skal aldrig nogensinde være voksen, der skal være plads til at slippe den indre dreng løs til fodbold, legeland, LEGO og meget andet. Alt andet er da en diskvalifikation til at blive forældre vil jeg mene.
hestesengetøj: De heste jeg har er mest af alt for sjov - folk vil jo også gerne lave sjov med det. Så da jeg spurgte min papmor efter sengetøj til min reservedyne (den er nemlig kortere end min egen, red.) var det naturligvis sjovt at give mig dét. Og - det virker jo? Fejler det måske noget? Jeg erstatter ikke ting bare fordi de skal i TV.
rettigheder: Ved du hvad salami-metoden er? Det er at man i stedet for at købe hele pølsen får den gradvist i skiver, og i øvrigt er godt tilfreds med det. Det er da fint! Men i et helt og sundt samfund skal der være nogen som siger “hov, jeg vil altså gerne have en hel salami og ikke jeres skiveskåret pis” og “jeg skal squ ikke have salami!”.
Så hvis du med dit indlæg forsøger at fremstille mig som en dårlig mand, så synes jeg du gør dit job i bedste fald dårligt.
September 14th, 2008 at 10:44
Pia:
Brian ligner nu på de punkter de fleste mænd. Hvad har du selv at byde på?
September 16th, 2008 at 22:24
Er det vigtigste ikke bare at turde være sig selv i stedet for at prøve at være som alle andre? Så opstår der heller ingen overraskelser senere hen i et evt. forhold/venskab - vil absolut mene, at det er en rigtig, rigtig god egenskab at besidde…