HD-forelæsningerne startede i dag, de sluttede først 21:00 - så jeg nåede kun lige akurat hjem til Mikkel og Christina og se dagens afsnit inden det begyndte.

Indledningsvis bliver det konstateret at jeg “har været single i årevis” - hm, det er vist en overdrivelse, der har skam været kærester, og det længste var da i et år? Så det er vist ikke helt rigtigt. Men, nej - jeg har eksempelvis aldrig boet med en kæreste, ej heller været gift som mange af folkene i De Unge Mødre (kan man i øvrigt ikke altid blot tage gift? eller er det noget andet?); men mon ikke det kommer en dag.

En anden situation som spinner lidt ud af propertioner er sagen omkring Sisse - jeg håber squ virkelig at jeg fortsat kan vise mig på Fox & Hounds :-D

Baboon City var under alle omstændigheder sindssygt sjovt, men det var nok godt vi ikke skulle være der mere end den tid der var afsat. Når man løber tør for kræfter er det ligesom slut :-)

Mit koncept omkring skrabelodder har efterhånden været nævnt et par gange - blot for at slå reglerne helt fast:

  • Forud for en date eller når en samtale med en pige når et bestemt punkt hvor det bliver mere end almindelig snak, så skal man købe ét skrabelod.
    • Viser det sig efterfølgende at pigen var frygtelig, ikke vil se én igen, eller man blot ikke skulle blive gammel med hende, så må det være fordi man ikke har held i kærlighed. Deraf kan det afledes at man må have held i spil, og chancen for gevinst på skrabeloddet øges.
    • Skulle det ske at det resulterer i et forhold til denne pige, så skal hun skrabe loddet - derved får man afklaret hvem der har været heldig med hvem - det afhænger af om der er gevinst eller ej, og nok også dens størrelse.

That’s the way the cookie crumbles.

Jeg synes der er en kedelig tendens til at mange piger går efter fyre som opfylder følgende krav:

  1. Store muskler (som følge af indtagelse af steroider - medfører det i øvrigt ikke også skrumpe-nosser?)
  2. Tatoveringer (hvor primitivt er dét lige, er vi måske indianere?)
  3. Øget risiko for hudkræft (gennem overdrevet brug af sol/solarie)

Hvad er der nogensinde sket med at være et godt menneske? Altså - jeg mener - hvorfor kan det ydre tælle så forbandet meget når vi alle blot ‘reduceres’ til gamle rynkede mennesker med tiden?

Næh! Hvis man i stedet ser på det indre, så tæller det i min verden langt mere end det ydre. Det indre har modsat det ydre en tendens til at blive bedre og langt mere fremtrædende efterhånden som livet gennemleves.

Jeg vil dog gå så langt som til at sige fysik spiller en vist praktisk rolle. Eksempelvis er det rart hvis man begge kan ligge på sofaen uden at skulle have sat en dobbeltseng i forlængelse - men det kan man trods alt med 99,99% af befolkningen.

Mit bidrag herfra…