Singleliv #4-07
Singleliv October 7th, 2008Mikkel kommenterede på min fødselsdag at jeg sådan set var ret god til det med piger, jeg kunne bare godt bruge en slags kursus i det. I aftenens afsnit og de følgende to uger, griber jeg den bold og kaster mig afsted på et score-kursus. Kurset har jeg dog tidligere skrevet om i et andet indlæg, men det fortjener alligevel nogle kommentarer med på vejen.
Overordnet er kurset noget af det mest grænseoverskridende jeg nogensinde har foretaget mig. Det var ikke blot et score kursus, men i lige så høj grad et kursus i at tale med mennesker man ikke kender - og som jyde ligger det mig nok en smule fjernt sådan at inddrage fremmede mennesker i mit eget kursus som forsøgskaniner. Men - bedøm selv
Ét punkt hvor jeg er mindre jyde end de fleste er dog i forhold til janteloven - i introen siger jeg blandt andet:
“Jeg drømmer i virkeligheden om det klassiske liv: den perfekte kone, de perfekte børn, det perfekte sted at bo. I virkeligheden er det bare meget svært at nå dertil, men hvis man sigter højt, så tror jeg også man rammer derop af.”
Og så fik man, igen, igen lige set mig i boxere i TV… hvorfor fanden er det så spændende at vise?
Og så har jeg nu pludselig åbenbart været “single i årevis”! Måske tingene bliver sat lidt på spidsen…
Basen for kurset var Helles kælder i Århus, hvis nogen skulle have undret sig over om Casa Brian pludselig havde fået kælder og nye møbler.
Hvad synes du i øvrigt er mest nørdet? At vide der er 48313 personer i Danmark som hedder Anne, eller blot at runde ned og sige der er 48.000?
Måske lige dét i det hele taget skulle have været udeladt
Afsted på kursus kom jeg - uden overhovedet at kende planen eller hvad jeg ville blive udsat for. Dem som kender mig ved at det havde jeg nok næppe gjort for to år siden.
“Se mere efter pausen når Brian bliver presset til grænsen af det pinlige!”
Vi startede med en omgang opvarmning, hvilket i denne branche er at gå rundt og genere tilfældige mennesker på gaden. Skulle der være en læser fra Århus den aften, så undskyld
Det blev til mange interessante samtaler om hangarskibe, jokes - og hvis jeg ikke husker meget forkert, så fik jeg også samlede på kram.
Meget af det jeg lærte på kurset var sådan set enkelt nok når først man får tænkt over det, men når man står i situationen er det ret overvældende. Man kan nok også sige at TV-holdet heller ikke gjorde det lettere, for mange løb faktisk direkte væk når jeg kom - ikke just fordrende for at komme i kontakt med fremmede
Den lyshårede pige, Pernille tror jeg hun hed, hun fortjener virkelig stor tak, så hvis hun læser med er jeg hende evigt taknemmelig. Hun repræsenterer måske den største succes den aften, udover det man ser, så fik vi naturligvis talt om mange andre ting - og vigtigst af alt; jeg fik prøvet nogle teknikker af på hende. Hun var faktisk i det hele taget en ret god forsøgskanin. Så, Pernille - jeg giver en øl!
Jeg overnattede jo som sagt i Århus hos Helle, og jeg har et princip om, at hvis man kan gå i byen kan man også gå hjem. Dét er man åbenbart ikke heeelt vant til at gøre i Århus, så hun var nærmest chockeret over at jeg da var travet hjem nede fra byen. Jamen, Helle - et princip ér nu en gang et princip.
—
For den interesserede løser kan jeg også lige komme med en service-bemærkning: Torsdag bringer Se & Hør et interview med mig, jeg har kun læst teksten og ikke set billederne. Men udfra teksten, så tror jeg at billederne må være gode.
October 8th, 2008 at 19:06
Jeg synes godt de kunne have klippet uden om min opvask..
October 9th, 2008 at 09:18
Helle: Man kan ikke vinde hver gang
October 9th, 2008 at 12:17
Respekt! Du gjorde det jo fantastisk Brian. De fleste går ud for at mødes (og blive mødt), så måske er det ikke så uforskammet endda, at indlede en samtale med et pænt “hej”. Der er en verden til forskel mellem at trænge sig på, kontra virke påtrængende.
I øvrigt er navnet Brian ved at blive umoderne. Der er kun 18814 stk. tilbage af jer
Michael
October 9th, 2008 at 18:50
Michael: Tak skal du have
Det var hvert fald meget grænseoverskridende for mig, det kan jeg love dig. Men, bare vent - det bliver meget værre i næste afsnit
Apropos navnet Brian, så er jeg overbevist om at der indenfor få år vil ske en markant opblomstring af genier ved det navn. Vi vil forene os, og sammen indtage VERDEN!!
Eller…
October 9th, 2008 at 22:33
Jeg kan levende forestille mig, at det ikke var en nem “udfordring”. Jeg havde personligt hoppet i åen af bar skræk. Men øvelse gør mester har jeg hørt. Lidt som at kaste sig ud i et nyt programmeringsprog. Hvis bare alle kvinder talte i maskinkode, så ville livet være meget nemmere.
Mellem os to, så er det nørderne der ender med at overtage verdensherredømmet. Bare vent og se…
Michael
October 10th, 2008 at 12:38
Det glæder jeg mig til vi gør… så bliver maskinkode modermålet!
October 15th, 2008 at 18:42
Respekt! Jeg er lige kommet hjem fra USA og har siddet og kigget de to afsnit igennem. Det var en fornøjelse at have dig med ude i de to dage, og ja… de der kameraer kan have en sjov effekt på folk (og, nogle piger går så vidt som til at flashe alt muligt… det er vel et spørgsmål om, hvad de synes om TV)
det tredje afsnit glæder jeg mig vildt til!
October 16th, 2008 at 14:29
Anders: Jeg glæder mig også til at se hvorledes 3. afsnit udspiller sig - det skal nok blive spændende!
January 30th, 2009 at 13:02
Ang. Navnet Brian… I 2008 var der to børn der fik navnet, i 2007 var der nul og i 2006 var der to…
Tror are du skal se i øjnene at om ti år er dit navn noget særligt.
Ps. Jeg er ikke en navnenørd, jeg ser bare nyhederne.