Singleliv, afsnit 7
Singleliv, Værnepligt April 10th, 2007Aftenens afsnit er en fortsættelse af sidste afsnit, hvor jeg fik gutterne (Allan, Lars, Mads og Stefan) forbi til en hyggelig aften. I afsnittet tager vi i byen - først på Murphys, og senere på Spy Club. På Murphys var der godt nok mange mennesker, jeg havde vist glemt at det var julefrokost-tid (afsnittet er optaget 9. december).
Lidt kommentarer til dagens afsnit:
- Jeg har indledningskommentaren, og det synes jeg at jeg gør ganske godt:
“Egentligt kan man finde drømmekvinden hvor det skal være - supermarkedet eller på diskoteket - det vigtigste tror jeg er at være klar til at sige “Hej, dig synes jeg godt nok lige er en sød pige, hvad siger du til at komme hjem og se min frimærkesamling?” - er der en som har en frimærkesamling jeg kan låne et stykke tid?
- Vi varmer op til nattens diskotekstur på min dance pad - et fantastisk stykke legetøj - underboen er dog ikke så glad for at jeg bruger den.
- Af én eller anden grund dukker der pludselig en bøtte rosiner op? Hvor kom den fra?! Det viser sig at være mine de er gået på rov i - jeg har ellers kun LIGE præcis dem jeg skal have.
- Rosinerne kommer også med i byen… Hvem sagde limpind?
- “Trunter tiltrækkes til værtshusene efter pilsnere som dyrene på savannen efter vandhullet.” => Yeah! Mon ikke kun det for alvor gælder de gamle sutter?
- Hvor stammer ordet “trunte” fra? I vores verden betyder det et generaliseret hunkønsvæsen, og bruges så man ikke skal tænke på om de kaldes “pige”, “kvinde”, “dame” eller noget helt fjerde. Så - det er ikke negativt, det er bare det letteste.
- “Jeg skal ikke have en kæreste som ikke vender toiletpapiret rigtigt, og som ikke kan sætte pris på Sun-Maid rosiner rigtigt” - og sådan skal toiletruller vende.
- “Der er forskel på at være desperat og ukritisk”
- Man fik også lige set at min jakke har indbyggede muffedisser - for når man har været i HESK lærer man at sætte pris på et par muffedisser.
- Jeg fik lært Vibeke at kende - ret usædvanligt at tale med en fremmed pige i byen faktisk - men kæreste blev - og bliver - hun ikke.
- 06:21 - ja, så fik man også set mig som morgengrim. Jeg havde lagt en nøgle så TV-holdet kunne komme ind; jeg vågnede først da kameraet tændte og spørgsmålene haglede ned over mig. Bemærk i øvrigt mit sengetøj med heste på
- “Jeg fik ikke talt med flere trunter, men til gengæld fik jeg en sandwich - det kan også gøre det ud for det samme”
En lidt sjov afslutning på afsnittet, jeg håber I kunne lide det, for vi kan ikke lave det om.
April 10th, 2007 at 21:37
Hej igen
Nu fik jeg ikke set de første 10 min, skulle lige hjem fra arbejde, men fik set den gode slutning (: og ja, trunte eller sandwic, hips som haps
Lagde især mærke til hvordan dine 3 venner, stod og iagttog dig, da du havde gang i 2 trunter på én gang, hehe.
- Louise
April 10th, 2007 at 21:45
Louise: Det er utroligt hvordan man kan få tingene til at fremstå på TV!
April 10th, 2007 at 21:50
Jamen så blev det da vist min tur til at lægge en besked til dig… Endnu engang et ganske udmærket afsnit.. glæder mig til at se dig imorgen igen

Knus
Hende den søde fra esbjerg…
April 10th, 2007 at 22:19
godt afsnit….
April 11th, 2007 at 08:26
Hej Brian.
Ganske godt afsnit… Det var ret sjovt at se jer være i byen. Jeg kommer selv fra Herning, så der var flere kendte ansigter i dette afsnit :-)Så det var ren underholdning…
April 11th, 2007 at 11:16
Jeg er glad for, at du er bevidst om toiletrullens sande retning
Mon der findes en latinsk betegnelse for angsten for omvendte toiletruller?!
Godt - og underholdende afsnit!!
April 11th, 2007 at 12:37
Okay, nu MÅ jeg spørge; hvad er muffedisser?
April 11th, 2007 at 14:24
Jeanett: Muffedisser er vanter uden fingre
April 11th, 2007 at 17:26
Jamen så hedder de jo fingervanter .. det kunne du jo bare sige
April 11th, 2007 at 18:18
Hey Brian!
Fedt afsnit i går! (tirsdag d. 10.)
Godt at høre at du fik en God sandwich! hehe
Det var Genialt…
April 12th, 2007 at 21:02
hej brian.
Dvs. hvis jeg vender toiletrullerne rigtig og sætter pris på en god bøtte rosiner, så er jeg kvinden i dit liv?
Med store forventninger Eva
April 12th, 2007 at 21:17
Brian: Bliver de tomme dåser rosiner auktioneret væk til gode formål?
Nej, spøg til side.
April 12th, 2007 at 23:24
Eva: Så KAN du være det…
Lars: Se, det kunne jeg måske godt overveje - der er faktisk næsten en som er tom.
April 13th, 2007 at 10:27
Hej Brian,
Du virker super sød og syntes du besidder en god portion selvironi og humor, akkurat som jeg selv, og SÅ nørdet er du altså ikke