Tilbud om nyt job
Værnepligt October 11th, 2006Glæden var stor da jeg i dag i brevbunken konstaterede, at jeg er blevet tilbudt nyt job. Og det er ikke et hvilket som helst job. Næh, der er tilsyneladende tale om en meget eftertragtet stilling - se bare:
Vi ved, hvad du står for - du kender [virksomhedens navn] og savner måske udfordringen, den afvekslende tjeneste - både national og international - kammeratskabet og måske muligheden for en karriere med løbende efteruddannelse?
Sådan skriver naturligvis ingen andre end selveste det danske Forsvar. Oberst Carsten Vejre fra Forsvarets Personeltjeneste tilbyder mig en blandt 500 stillinger - jeg må næsten selv vælge.
Ser du, Carsten, hvis du vidste hvad jeg stod for, så havde du ikke skrevet. Jeg tjener mere end jeg nogensinde kommer til i Forsvaret, jeg har en leder og chef som respekterer deres underordnede, jeg bliver ikke råbt og skreget efter af sergenter med budding i hovedet.
Jeg er uddannet i HESK - jeg er komplet ubrugelig til international tjeneste; og det ved du, du har blot spyttet en række automatiske breve ud af en computer, så lad venligst være med at foregive du på nogen måde ved hvad jeg står for.
Så, ja, jeg kender Forsvaret - men kun som spild af tid.
October 11th, 2006 at 21:00
I den vedlagte frankerede svarkuvert fik Carsten Vejre lige en udskrift af dette indlæg. Men han læser det vel næppe.
October 11th, 2006 at 21:34
Jeg returnerede også brevet til ridder Rap, eller hvad han nu er. Man burde returnere mere af alt det crap, man modtager hver dag. Et dårligt lønnet job i Danmarks mest ineffektive virksomhed? Ellers tak…