Endelig weekendorlov - det har været en ualmindelig hård uge; men der kommer jo nok uger som bliver en hel del hårdere. Oven i det hele kommer jo at mange af de ting man laver pludelig er nye. Først, lad mig fortælle hvad der er sket:

Mandag - Dagen startede med at jeg tog hjemmefra Pia, hvor jeg havde sovet om natten, og til Slagelse. Mente det var tidligt at stå op klokken 07, men det skulle vise sig at blive småting i forhold til hvad jeg ellers skulle opleve den uge. Cirka halvdelen af delingen mødte til klokken 10, og selvom ingen rigtigt kendte hinanden, var der alligevel lidt snak i krogene.

Klokken 12 var sidste chance for at indfinde sig, men det var der alligevel 2 som ikke magtede, de dukkede dog op senere på dagen. Herefter en kort introduktion og udlevering af nøgler, som passede til den stue man skulle sove på. Selve stuen er ikke så stor, men den er næsten nybygget. Der er tre skabe - det ene et lille skab til civile stumper, og to skabe til militære stumper.

Turen gik først i Munderingsdepotet, hvor man efter megen kø og afprøvning af støvler, barret, jakker og så videre til sidst står med alt hvad der kan være i en rygsæk og en papirsaffaldssæk.

I løbet af dagen var der forskellige Eksersits-lektioner for at vi kunne lære at stå ret, rør og så videre - det var ret så koldt, ikke mindst fordi vi ikke måtte iklæde og andet end keddeldragt, og da alle skulle være end var det ikke muligt at tage handsker på.

Allerede fra første minut fik vi at vide at Hesteeskadronen (herefter HESK) er specielle - vi er ikke almindelige værnepligtige, vi er dem folk ser i bladene og dem der kommer i fjernsynet, så det billede vi sender er vigtigt. Alene de uskrevne regler for hvordan vi skal opføre os i cafeteriet er enorme; ikke spise med bakken på bordet, men sætte tallerknen på bordet, drikke af glas, uanset hvad man drikker, sige velbekomme og så videre. Men, i bund og grund er det almindelig høflighed og god takt og tone - men, det er der også nogen som ikke har lært hjemmefra.

“Aftenen” sluttede med en såkaldt optælling, hvor vi i en gymnastiksal skulle fremvise hver eneste af vores militære stumper i en bestemt rækkefølge for at konstatere om noget manglede. Alt i alt en dag fra 10 til cirka 23.

Tirsdag - Dagen startede klokken 05, hvilket er frygteligt tidligt, men når man skal være til morgenappel klokken 07 og have spist morgenmad inden kan det jo blive nødvendigt. Morgenappel er dagens første rigtige punkt, hvor de to delinger (dem der rider og os der ikke gør) mødes og siger godmorgen til Oversergenten. Her er der også lidt information om hvad der skal foregå i løbet af dagen.

Her stiftede vi for første gang bekendtskab med 1. deling - de er rimelig imponerende, må man sige. De har en militæruniform, hvor jakken er som normalt, men hvor bukser og støvler er erstattet af skræddersyede ridebukser og ridestøvler. På ridestøvlerne har de naturligvis sporer, og det lyder stjernegodt når 20 husarer banker fødderne sammen og som én samlet stemme råber “Godmorgen Hr. Oversergent”.

Formiddagen gik med besøg hos læge/tandlæge i Infermariet, hvor vi blandt andet blev vacineret og kom til samtale med lægen. Jeg havde 14 dage inden jeg mødte øjnbetændelse, og hvis jeg fortsat har det mandag (hvilket jeg nok har) skal jeg møde der igen, så skal vi se på hvad vi kan gøre ved det.

Stuen jeg bor på er en firmandsstue, hvor der udover mig selv bor MG Mølholm, MG Brønderslev og MG Ry (som rigtigt er fra Nyborg, men det var der en anden fra vores deling som snuppede lige før ham). Intet på en sådan stue overlades til tilfældighederne - hver morgen er der stueeftersyn, hvor såvel rengøring som stumperne kontrolleres. For at gøre det nemt for sergenterne at overskue om vi har alle stumperne har hver ting sin helt egen faste plads i skabene.

Nå, men aftenen skulle vise sig at blive ganske interessant - vi fik besøg af udvalgte folk fra 1. deling, som skulle hjælpe os med at få styr på de militære stumper. Kan ikke huske hvad ham der kom ind til os hed, men han var hvertfald rar. 1. deling hjalp os også med at få styr på de ting der hører til tjenesteuniformen (som sammen med kampuniformen er de to eneste direkte uniformer vi har lige nu). Dette betød at vi for første gang havde en rigtig uniform på istedet for keddeldragten.

Stuerne rengøres hver morgen, og fredag to gange, den sidste inden man tager hjem. Ydermere er hver stue ansvarlig for et såkaldt “ydre område” som kan være pudsestue, tørrerum etc. Disse ting skal gøres rent inden morgenappel kl. 07, da der umiddelbart herefter er stueeftersyn.

Dagen sluttede omkring klokken 22, så vi var pænt lykkelige over at have “tidligt” fri.

Onsdag - Første dag med rengøring af stuen og de ydre områder, og også første dag med et egentligt stueeftersyn. Til morgenappel var jeg så uheldig at blive placeret bagerst og længst væk, så jeg så ikke så meget af hvad der foregik, og det skulle vise sig at blive ganske vigtigt for stueeftersynet.

Alle stuer har en “stueformand”, som roterer en gang om ugen. 1. deling havde dagen før også lært os hvorledes et stueeftersyn foregår: Stueformanden placerer sig i gangen, mens de øvrige placerer sig foran sengen. Når en befalingsmand eller officer indtræder på stuen siger Stueformanden “Giv Agt”, hvorefter Stueformanden vender sig mod de øvrige og får dem i retstilling. Herefter vendes der igen mod befalingsmanden, og der meldes at “Godmorgen Hr. Sergent. Rekrut Ilskov melder, at Stue 116 stiller 4 mand alt. Alt er som det kan og skal være. Klar til stueeftersyn”. Herefter sættes stuen (incl. Stueformanden) i rør, hvorefter stuemanden sendes ind til de øvrige.

Som det ses af meldingen er det væsentligt at kende rangen på den mand man melder til - det indgår i den første sætning.

Den morgen indtrådte der en mand som jeg ikke havde set før på stuen - og hans rang på skuldrene var umulige at se, så jeg var helt oppe på tærene og med strakt hals for at se hans rang, men jeg kunne ikke. Diskret sagde han “Kaptajn” - og så blev jeg lidt pinligt berørt. Havde jeg bare stået så om morgenen kunne have set det var ham vi sagde godmorgen til havde der ingen problemer været. Men, han tog det nu ganske roligt, og stueeftersynet foregik godt.

Dagen bød også på det første foredrag med gevær - nemlig hvordan man skiller det af i dets hoveddele. Vores gevær er en M/75, hvor 75 angiver årstallet hvor det er indført, så det er en gammel tung svend på 5.0 kilo med magasin med plads til 20 skud. Geværet består af 5 hoveddele - Sigteramme med Ladehåndtag og Pibe, Kolbe med fremføringsfjeder og buffermekanisme, Aftrækkermekaniske, Forskæfte og Lås. Uden låsen er geværet ikke andet end skrot, men når den er i kan det principielt skyde. Det har en række andre fakta som er nødvendige at kende - blandt andet at det er 102 cm. langt, vejer 4.3 kilo uden magasin, har plads til 20 skud i magasin + 1 i kammeret, en effektiv skydelængde på 500 og en principielt rækkevidde på 3500 meter.

Dagen bød også på en lidt trist episode, som desværre mindede os om at det ikke er en helt ufarlig ting vi har bevæget os ud i. 1. deling var i ridehuset og forberede deres sidste træningsdag inden første eskorte (fredag), da en af deres kammerater faldt af hesten og brækkede ryggen. Hans kammerater slæbte ham på infermariet, og det sidste vi har hørt er at han er overflyttet til Rigshospitalet.

Dagen sluttede tidligt i forhold til de andre dage, nemlig allerede klokken 18, hvor vi som de sidst kom i cafeteriet, vi ankom i civil, da vi ikke måtte bære uniformen udenfor tjeneste. Damerne så vredt på os og spurte: “Hvorfor kommer I så sent” - “Vi har først fået fri nu” - “Kunne I så ikke have ladet være med at skifte til civil inden?” - “Vi må ikke bære uniformen udenfor tjeneste, vi er helt nye” - “Kunne I så ikke have ladet være med at gå i bad inden?” - “Vi har ikke været i bad, vi har lige fået fri ude foran”.

Den dag var vi ikke helt populære hos de damer, det kan man vise roligt sige.

Torsdag - Dagen startede stort set som onsdag - bare med den undtagelse at jeg istedet for at fornærme en kaptajn kom til at kalde en Premier Løjtnant for Sergent - men, han tog det også meget pænt og rettede mig, hvorefter stueeftersynet gik som normalt.

Husker ikke præcist hvad dagen ellers bød på, men én begivenhed kan jeg huske - nemlig FUT. FUT står for Fysisk Udviklingstræning, og man iklæder sig noget dejligt 70’er/80’er træningstøj og laver noget idræt. Med idræt mentes denne dag en løbetur i skoven på knap 5 kilometer. Overraskende nok var jeg med stort set hele vejen, det kneb dog lidt omkring de 4 kilometer, hvor jeg blev nødt til at sætte farten ned.

Vi løb en tur i øvelsesterænet, hvor der også kører kampvogne - det er nu sjovt at se en kampvogn holde tilbage for en flok idioter der ligner julemænd fordi deres træningstøj er rødt. Jorden i terrænet er ret så frosen, så det var ikke helt ufarligt at løbe - Sergent Digmann var en af mange som var en tur på jorden, men han var dælme hurtigt på benene igen for ikke at tabe ansigt.

Vi har med en del befalingsmænd at gøre, men jeg vil lige have mere styr på deres navne inden jeg skriver hvem de er, det har jeg det bedst med. En jeg er helt sikker på hvem er er dog Sergent Digmann, han kommer lige fra Sergentskolen i Sønderborg, og er på alder med mig.

Dagen bød også på en introduktion til hvorledes man pudser støvler, og der var ingen undskyldninger for ikke at stille med nupudsede støvler dagen efter. Dette var der dog en del som ikke gjorde, da Musketeren (mest af alt en fredagsbar) holdte åben, men jeg foretrak at have orden i mine ting inden jeg indtog min ene Smirnoff Ice. Der var ellers rigeligt med tid at pudse støvler i, idet vi havde fri til den tid der for fremtiden er normalen, nemlig 16:00.

Fredag - Fredag bød på en introduktion til brandslukning - én hel time i stiv frost og blæst udenfor mens man hørte på en fra Beredskabskorpset med stjerner på skulderen.

Dagen sluttede med oprydning og rengøring på værelserne, afsluttet med en stuegang og en eftermiddagsappel. Fredag er speciel, idet der (fra næste uge) altid er besøg af Majoren. Majoren er EC, hvilket betyder Eskadronchef, og han kommer altid fredag og siger god weekend. Grunden til at han ikke kom denne uge er at vi skal være rigtige soldater først.

Fredag var også dagen hvor jeg afleverede min ansøgning om fri til at tage i retten i Tårnby den 23. februar i forbindelse med min sag mod Henrik Biering. Jeg har ikke hørt om jeg har fri endnu, men delingsføren mente ikke der var noget problem.

For første gang skulle jeg så tage toget hjem, det var ikke alt for meget jeg havde styr på det, men det lykkedes mig da at være i Ikast klokken lidt over 18, hvor jeg blev hentet af far. Af en eller anden grund gik jeg lidt tidligt i seng den aften, man skulle jo tro det havde været en hård uge ;-)

Ugen bød også på introduktion til Kort, Signaltjeneste, Idrætsfaciliteter, Forsyning og erstatning af stumper, fagforening / A-Kasse og vores socialrådgiver så også forbi. Men, det er altsammen ting jeg ikke med sikkerhed kan huske hvornår skete, dagene smelter sammen når man til tider er lidt stresset.

Men, det har været en god uge - mandag var suverænt den hårdeste, selvom den var 6 timer kortere end de andre. Jeg glæder mig faktisk til at møde der igen i næste uge. Jeg satser på at være der allerede søndag aften - omkring klokken 18, da jeg så lige kan nå i cafeteriet inden det lukker, der er jo forholdsvis langt derovre fra Jylland.

Jeg har fundet ud af at Internet og Computere fra kasernen er lidt kompliceret, Internetcaféen er ikke færdigbygget endnu, så hvis nogen har lyst til at sende mig et brev (please, please?) kan det ske til:

MG Ilskov HESK/GHR, 2. del. Antvorskov Kaserne 4200 Slagelse

BEMÆRK: Der er tradition for at al post forsynes med en hilsen til befalingsmændene på bagsiden. Denne hilsen læses op til morgen- eller aftenappel, og skal være skrevet i De/Dem/Deres-form. Og, jeg vil gerne den ikke er alt for pinlig, da den jo som sagt bliver læst op foran alle de andre ;-)