Så gik det hen og blev weekend igen. Har lige siddet og skrevet aprilsnar til HesteInfo og Heste-Nettet, så tag lige og hold øje med de to sider omkring 1. april. Ugen har ellers været stille og rolig, og selvom vi sov ude fra tirsdag til onsdag, så endte det nu med at være en ganske hæderlig dag. Mandag/Tirsdag var jeg bange for at jeg skulle til at være syg, men det gik da heldigvis væk inden weekend, der er ikek meget ved at ligge syg når man endelig har fri.

I denne uge har vi sagt farvel til Bagsværd, en af kvinderne, hun valgte at opsige sin kontrakt med forsvaret og tage hjem - sådan kan det gå i disse ligestillingstider. Mørkøv ser endelig ud til at blive sendt hjem mandag i næste uge. Når jeg siger endelig skyldes det at han har humpet rundt på et brud i foden i snart lang tid uden at de vidste hvad der var galt, og da de endelig fandt ud af det kunne det pludselig ikke gå hurtigt nok med at få ham sendt hjem.

Vi nærmer os afslutningen på vores militære uddannelse, næste uge er den sidste rigtige militære uge, og den er endda krydret med afsluttende prøver i skydning, førstehjælp, panserkending og meget andet - så den bliver ikke hård. Bortset fra at vi skal have vandpassage og udsættes for gas tirsdag/onsdag - men, vi skal i det mindste ikke sove udenfor, så det tager vi som det kommer.

I går sad jeg og så vejrudsigt - meterologen sagde, “I nat bliver en kold nat”, og så pegede han på “-1”. Der kunne jeg ikke lade være med at tænke at det da absolut ikke var koldt. Før jeg nok af en lidt anden opfattelse ;-)

Mandag den 22. marts gik på skydebanen, her trænede vi til skydemærket, som er et mærke man kan få hvis man er god, og som man må bære på M/69-uniformen. Jeg er nu langt fra god til det skydning, men okay, hvis jeg prøver længe nok, så kan det være det lykkedes. Skydningerne til mærkeskydningen foregår på 200 meter, på tid og på nogle skiver som næsten har samme farve som baggrunden. Så det er ikke helt nemt.

En ting som forargede mig var at vi sidst på dagen fik nogle underholdnings-skydninger, som mest af alt handlede om bare at brænde ammunition af. Jeg har svært ved at glemme politikeren og tænke på at det altså er skattekroner vi bræner af. Men, som en fra vores ældste deling forklarede mig, så er det vores eskadron brænder af på skydebanen peanuts i forhold til så mange andre. Så jeg sov roligt den aften.

I ventetiden mellem skydningerne øvede de enkelte grupper sig på eksercitsprogrammet, som den bedste gruppe kunne vinde en fridag på. Konkurrencen blev afholdt,

Tirsdag den 23. marts blev vi sat til at sprede træflis i ridehallen, det er noget som sker en gang om året, og i år skulle det åbenbart lige ske denne dag. Herefter var det hurtigt ind og få pudset støvlerne og gjort klar til eksercitskonkurrence. Majoren skulle være dommer, så det måtte jo nødvendigvis se ordentligt ud.

Min gruppe lavede et ganske, ganske hæderligt program - de to andre grupper lavede fejl program, hvilket er lidt det samme som at tage fejl bane i ridebanespringning. Resultatet blev vi lovet dagen efter, men vi måtte lide helt til fredag inden vi endelig fik at vide at 3. gruppe, iøvrigt min gruppe, havde vundet over de to øvrige. Og jublen ville naturligvis ingen ende tage.

Herefter gik turen ud i felten, for det var jo stadigvæk tirsdag selvom den var lidt atypisk. Her lærte vi forskellig teori om sprængning, hvordan man rigger et sprænglegeme til, hvordan man sprænger broer i luften og endelig hvordan man sprænger køretøjer i luften. Inden man kan komme til at sprænge køretøjet i luften skal man dog først sikre sig at man ikke bliver skudt i ryggen på vej tilbage, derfor har man en rutine hvor tre mand “renser” et køretøj for fjender. Dette lærte vi, og fik afprøvet i praksis.

Teorien blev bundet sammen til praksis, idet vi som deling indøvede at foretage et baghold på en konvøj - en samling køretøjer som følges ad. Et baghold foregår ved at en radiomand melder om type, antal, hastighed og afstand på konvøjen forud for det sted man har bestemt at bagholdet skal foretages. På et bestemt sted sættes forreste og bagerste køretøj ud af drift, og så kan de hverken bevæge sig frem eller tilbage. Dette gøres af to spærehold. Herefter indleder et antal sikringshold beskydning af køretøjerne for lige at ryde de værste fjender. Herefter rykker ét angrebshold pr. køretøj 3 mand ind for at rense køretøjerne og gøre klar til sprængning, ganske som vi tidligere havde lært det. På en given kommando tændes sprængladningerne, angrebsholdene rykker tilbage og sikringsholdene og alle øvrige beskyder igen køretøjerne.

Og, det var fedt - og vi var skide gode til det, var vi. Jeg var fører på et angrebshold, og vores hold spillede bare 100% fra første færd.

Efter at have indøvet et baghold spiste vi lidt aftensmad, og modtog befaling fra delingsføreren. En sådan befaling er lidt som en situationsbeskrivelse - “Fjenden er gået i land, vi skal gøre dit og dat og gøre klar til at sprænge et eller andet”. Og ganske rigtigt - de tre grupper skulle sprænge en bro hver, og mødes på et fælles sted, og gøre klar til baghold mod en konvøj; denne gang i mørke, det gør det en del mere konpliceret på grund af nedsat syn.

Både sprængning af bro og bagholdet mod konvøjen forløb ganske udemærket, og vi frigjorde til BSO, hvor vi gik i poserne med vagtturnus som vi plejede. Klokken var 03:30, og vi havde kun lavet vagtplan til klokken 07, så vidste godt at der ville ske noget.

Ondag den 24. marts, startede med “alarmering opbrud” - som betyder - “Pak alle dine stumper sammen, fjenden kommer, vi skal væk, og det kan kun gå for langsomt”. Jeg havde inden været ret så snottet, og havde det faktisk skidt, men da alarmen kom var alt det glemt, og det var bare fremad. Selvom jeg havde plads nederst i BSO, så var jeg og Ry alligevel 3. og 4. først på vejen klar til at gå. Så, det var da ikke helt skidt.

Herefter flyttede vi til et nyt BSO, hvor vi fik besked på at vi kunne sove 4 timer. Det var det ganske vidst ikke alle som troede på, men den var god nok - vi fik lov at sove de 4 timer, og det var herligt.

Efter lidt morgenmad og en herlig kop varm drik, som bestod af Cacao, Kaffe, The, Sukker og ganske lidt smeltet margarine så var vi igen klar til militær uddannelse. Vi havde fået det at vide, og idag var dagen så kommet - vi skulle “lege” med rigtigt sprængstof. Helt konkret, så skulle hver mand i delingen tilrigge og sprænge 100 gram formbart sprængstof. Tænk lige over den engang - rigtig sprængstof. Dét var grunden til at jeg var taget med selvom jeg havde det skidt.

Jeg er dybt fascineret over at almindelige meninge, efter knap 2 timers omskoling kan komme til at lege med noget så farligt som sprængstof - men, som sergenterne også sagde, når bare man har respekt for det man arbejder med, tager det roligt og følger evt. instruktioner, så kunne det såmænd ligeså godt være atomvåben vi legede med, vi skulle nok slippe godt fra det.

Jeg har desværre ingen billeder, men 100 gram var fedt at sprænge. Man ser først røgskyen, og et splitsekund efter (men nok til at man registrerer pausen) kommer lyden og trykket. Dét var fedt.

Der var en to-turnus, hvor den ene del af delingen sprængte, og den anden lærte hvordan man flytter sårede hvis det ikke kan vente til ambulancen kommer. Og - jeg har skrevet det før, men jeg forstår godt at folk dør i krig, for en soldat med udrustning, når man selv også har udrustning, er ualmindelig svær at svinge rundt med. Og nogle af de metoder vi lærte var godt nok teoretiske - der var lige fra kravlen med Basis spændt sammen og hænderne om halsen til primitive bårer.

Det negative ved det var at vores udrustning blev frygtelig mudret af at kravle rundt dernede. Men, vedligeholdelsen onsdag aften var dog ikke så slem.

Torsdag den 25. marts var lidt en slapper-dag - der var lidt træning i skriftelige førstehjælpsprøver, og ellers et foredrag med landstalsmanden og talsmanden for ældste deling, hvor landstalsmanden talte om hvordan det er som værnepligtig generelt, og Kerteminde talte om hvordan det så er at være værnepligtig i HESK. Og, det var tydelig at se de hver især repræsenterede to forskellige kulturer på kasernen; Dem og Os.

Vi havde også panserkending, hvor vi fik set på M/270 - den ligner lidt en lastbil af udseende, men istedet for last har den 12 raketter som kan række 43 kilometer. Dén skal man ikke kimse af, og så kan den lige køre 63 km/t på vej og i terræn - fy for satan. Men, af en eller anden grund tyder noget på at Forsvarsministeriet vil afvikle dem, selvom de er noget af det nyeste forsvaret har overhovedet. Nå, politik skal man ikke tænke over, dét har jeg da lært.

Om aftenen en 13 kilometers march, hvor jeg nok må sige at jeg led en hel del - men, min Basis sad heller ikke ret godt, så jeg har fået brændemærker på hoften. Skal absolut se om den ikke kan blive tilpasset bedre inden Rex-turen, som der er knap 2 uger til.

Fredag den 26. marts - endelig i stalden. Dagen var to-delt, hvor den ene del var ridning, den anden rideteori. I teorien lærte vi om forskellige volter i forhold til ridebanen, hvordan man changerer volten og så hvordan bogstaverne på dresurbanen er placeret på en 20x40 ridebane. Og, utroligt nok, så tror jeg faktisk at jeg lærte deres placering - selvom der ingen logik er i det.

Vores ridning var letridning, og som lidt eksra kryderi blev det optaget på video, så det håber jeg at jeg får set engang. Man kan altid lære noget af at se hvor dum man selv ser ud, og så tage den derfra. Den videre plan idag er at jeg skal til Ikast og besøge kollegiet, så jeg vil smutte nu og ønske fortsat god weekend til mine kære læsere. God weekend.