Så gik det hen og blev weekend igen, og ikke bare weekend, men også Påskeferie. Okay - man kan godt føle sig lidt snydt på det punkt, når de øvrige værnepligtige på kasernen har 11 dages ferie, og man selv må nøjes med 5. Men, så igen, man skal jo også holde sig igang. Til gengæld har vi så haft en uge i Jægerspris Skydelejr, hvor alt var perfekt, lige pånær vejret, men så fik vi da afprøvet regntøjet inden Rex-turen, som er i ugen umiddelbart efter Påske.

Mandag, den 5. april - Dagen startede naturligvis med at vi fik udleveret geværer - og mit eget gevær var gudskelov blevet fikset. Ikke at det betyder noget, men man skal jo have noget at gå op i - og når man har været så meget lort igennem med sit gevær (mærketur, etc.) så vil man altså gerne have hende med på Skydelejr og Rex-tur også. Det virker underligt, men man har altså ikke så meget andet at gå op i. Mit rensesæt er fortsat ikke i orden, det gik i stykker da jeg kom til at sætte frimærker fast i løbet på hende, men det skulle vel være muligt at låne lidt af de andre hvis der ellers bliver tid til at rense gevær i næste uge.

Herefter gik turen til Jægerspris (herefter JPR), det ligger åbenbart et sted ret langt fra Slagelse, så det gav os en rigtig god lang tur på ladet af en lastbil - og, der er nu noget over de ture i lastbil, ligeså snart man sætter sig op bliver man søvnig. Så det gælder om hurtigst muligt at få vinterhuen og lufferne på, og så ellers bare hovedet tilbage og benene op fra gulvet. Det kan man kalde transportstillingen for værnepligtige :-)

Første lektion for mit vedkommende i JPR var kast med skarpe håndgranater. Den danske håndgranat er designet af svenskere, men bliver rent faktisk fremstillet i Danmark - utroligt, jeg troede ikke vi havde egentlig våbenproduktion.

En håndgranat skal man absolut ikke kimse af - sikkerhedsafstanden på sådan et svin er 234 meter, og det har man 3.3 sekunder til at løbe. Den kvikke kan sikkert se det ikke hænger helt sammen. Derfor skal man søge dækning - på banen var det knap 10 meter fra det sted man skulle kaste den hen - og det siger bare røvskrald når sådan et svin sprænger, og man hører lige granatsplinterne pralle ind i de jernbanesvæller som udgør ens dækning.

Instruktøren på banen var SeniorSergenten - han er normalt administrativt personel - lidt en kontormus. Man kunne se at han lige havde været på munderingsdepotet og afhente en helt ny kampuniform, lige fra æsken, og glædede sig ligeså meget som os til at komme ud og brænde skattekroner af.

Efter kast med håndgranater, skulle vi i kampstilling og lære “makkerparets kamp fra stilling”. I et tidligere indlæg i dagbogen har jeg forklaret hvad en kampstilling er - stående skyttehuller, osv. - og sådan en bane havde man naturligvis også i JPR. Hullerne var gravet på forhånd, og så blev man i buddy-makkerpar placeret i hullerne, og skulle så skyde de skiver som nu kom frem.

Det man skulle lære af lektionen var den kommunikation som foregå mellem makkerparene - hvor der er mål som skal nedkæmpes, hvilket mål der skal nedkæmpes før andre, hvordan et terræn er indelt samt hvem der har ansvaret for at skyde hvor.

Min buddy er Søndersø, også på Rex-turen, og vi mejede de skiver ned - eller,hvertfald da vi kom til anden gang - første gang havde vi lidt problemer med at prioritere nogle mål fremfor andre. Det er sådan at Kampvogne har højst prioritet, derefter maskingeværer og endelig infanterister med dem som er på kortest afstand først. Men, anden gang fik vi styr på det, og vi mejede skiver ned. En skam vi kun havde 20 skud, det kunne have været sjovt at prøve med magasinskift også - for der handler det om at én mand skifter, mens den anden endnu har skud og sikrer.

Efter denne meget lette dag gik turen til JPR kaserne, hvor vi blev indkvarteret - og, det er ikke et hotel jeg vil anbefale. Det var som værnepligtige engang boede; 16 mand på en stue, intet skab til civile ting og 2 stuer - 16 mand deltes om 3 brusere. Men, hvad fanden - hvis ingen går i bad lugter alle lige meget, og så skiller ingen sig ud.

Tirsdag, den 6. april - Hvor tit er det at det regner en hél dag i Danmark? Altså - sådan hele dagen? Det er ikke specielt tit, men lige præcis en af de dage hvor jeg er tvunget til at være udenfor hele dagen og komme ned og ligge i mudderet, så beslutter det sig naturligvis lige for at gøre det. Men, så fik vi da testet regntøjet - mit var tæt.

Tirsdag kunne vi tage endnu et mærke til M/69 - feltskyttemærket. Det var der dog kun tre som fik, jeg var langt fra god til det, men da man skulle ned og ligge på jorden og skyde syntes jeg ikke det var sjovt mere - jeg havde fået en standplads midt i en vandpyt.

Herefter var tiden kommet til at lege “gruppens kamp fra stilling”, hvor man i bund og grund gør det samme som ved makkerpar - man er bare flere folk i hullerne på samme tid, og der skal ryge meldinger frem og tilbage mellem hullerne om ting som ammunitionsforbrug, døde og fanger.

Efter det tog vi hjem til kasernen, hvor vi glade aftog regntøjet for at gå i cafeteriet. Jeg snakkede lidt med noget fastansat personel fra artelleriet i Varde, og de var også trætte af vejret, selvom de da havde køretøjer som de kunne gå ind i.

Da aftensmaden var spist kunne det naturligvis ikke gå for hurtigt med at komme tilbage til skydebanen, for nu skulle vi nemlig afprøve “gruppens kamp fra stilling” i mørke. Der var nu bare én ting man ikke liiige havde tænkt på - det skulle være mørkt først. Det resulterede så i at vi sad 2 timer i lastbilen og ventede på at det blev mørkt - men, hvad fanden, vi får jo løn alligevel, selvom vi da nemt kunne have brugt to timer mere på kasernen.

Men, da det så endelig blev mørkt og blev vores tur, så var det en fed oplevelse at ligge og se kuglerne flyve henover himlen mens lyskuglerne lyste terrænet op og røgen til tider gjorde det umuligt at sigte.

Men, det gjorde så også at vi kun fik 2 timers søvn den nat, for vi skulle stå klar til appel kl. 07 dagen efter, og der skulle der være spist og pudset støvler.

Onsdag, den 7. april - Efter at have fungeret som gruppe dagen før, var det nu tiden til at fungere som enkeltmand. Vi skulle på enkeltmands-handlebaner med skarp ammunition, og det skal man ikke kimse af underholdningsværdien i. Banerne i JPR har bob-skiver, det betyder at de k rer op når de skal skydes på dem, ikke som tidligere handlebaner, hvor det var papskiver gemt bag træer. Det betød også at en skive pludselig kunne komme op på stien 5 meter foran en - og så var det bare om at give den nogle bønner.

Skiverne gjorde det sjovt, men det blev også sjovt af at nogle af skiverne var civile (markeret med blå) - og dem måtte man naturligvis helst ikke skyde. På tidligere handlebaner var vi også vandt til at der var én skive pr. mål - på de her baner var der intet i vejen for at samme skive poppede op flere gange.

Jeg var god på de handlebaner - det lykkedes mig at ramme langt de fleste af skiverne på 1. eller 2. kasteskud, som egentligt bare er beregnet til at skræmme fjenden til man kommer ned i en stilling som der kan skydes fra.

Dagen bød på 2 af disse handlebaner, og på 3. post blev vi omskolet til skydning med PPV-våbnet AT4, og instrueret i rensning af huse.

Skydning med AT4, som i rigtig krig er et engangsvåben som bruges til nedkæmpning af panserede køretøjer, foregår ved at man sætter en 9 mm. patron i “ombygget” AT4, og ellers skyder man som normalt. En AT4 ligner lidt en bazooka, men det må vi ikke kalde dem :-)

Rensning af huse - eller, bykamp, er absolut den hårdeste og farligste af samtlige disipliner indenfor forsvaret. Antallet af variabler som der skal tages højde for er så enormt at ingen kan overkomme det.

Vi blev instrueret i rensning af et hus - man siger at værnepligtige ikke må tænke selvstændigt, men nogle gange kræver det altså god fantasi seriøst at tro på at røde plastik-strimler forestiller vægge, og blå strimler er vinduer som man skal dukke sig når man går forbi.

Det afsluttede dagene i JPR, og efter at have spist i cafeteriet gik turen hjemad. På hjemvejen blev det mit lod at sidde i førerhuset sammen med delingsføreren - og selvom der naturligvis skal være en vis distance mellem befalingsmænd og værnepligtige, så fik vi os en god snak på turen om både værnepligt, kommunal struktur og forskellige talsmands ting.

Turen gik iøvrigt forbi Skibby - hvor jeg var lige ved at foreslå at turen gik forbi PiaR, men så mange uventede gæster tror jeg næppe hun ville have været forberedt på, så det må blive en anden gang :-)

Konvojen var udstyret med radioer - en radio i en GD, og 2 på hver lastbil - altså, 7 radioer i det hele. Cirka midtpå turen hev delingsføreren radioen ned og sagde, “1, 2, 3, her er 5 - klar til samlet ildåbning” - der tænkte jeg bare “Nej, det er bare løgn at de vil have os af lastbilerne og rende og lege krig på en mark. Heldigvis viste det sig dog at en tidligere oversergent i HESK boede lige ved siden af ruten, og da “Ilden er fri” kom over radioen dyttede køretøjerne.

Hele dagen havde der svirret rygter, startet af Premier Løjtnanten, om at vi ikke kunne forvente at få Påskeferie når vi kom hjem, men at vi istedet skulle på Rex-tur. Da vi kom hjem og sad til information om turen blev vi pludselig afbrudt og informeret om at nu skulle det bare gå stærkt med at få pakket rygsækkene, for der var en terroristgruppe som havde bombet Ringsted (!!). På stuen var det naturligvis lige til at få stress af at skulle pakke den rygsæk, men efter 5 minutter fik vi dog at vide at det var gas og at vi nu af aftrådt til Påskeferie.

Enkelte stuer havde dog samtlige stumper fra fire mand liggende overalt - et synderligt rod, som jeg hvertfald er glad for at jeg ikke skal rydde op i.

Nu vil jeg overgå til påskeferie og få ladet op til Rex-turen, som jeg er indkaldt til fra mandag den 12. april klokken 22:00. God ferie.