Velkommen til en dagbog i lidt nyere omgivelser - jeg kom forbi en gut som havde lavet nogle webdesigns man frit måtte anvende, og jeg kunne ikke helt stå for det her, så jeg besluttede mig for at indføre det i dagbogen. Samtidigt forbedrede jeg også teknikken, så jeg nu langt, langt nemmere kan skrive selvom jeg ikke er hjemme. Hvis nogen printer dagbogsindslagene, så vil I opdage at det også er lavet halv-smart - den printer nemlig ikke navigeringen, men kun det egentlige indhold af siden.

Det kan lyde underligt, men jeg tror min værnepligt har lært mig noget om moderne børneopdragelse. Det er blevet mode at tale om “kvalitetstid” med sine børn, fordi man som forælder måske har lidt for travlt i hverdagene. Så, når det endelig bliver weekend skal den have på alle tangenter. Sådan har jeg det også - når man har weekend eller er aftrådt i København, så er det ligemeget hvad tingene koster, har man lyst til noget, så køber man det. En pose slik til en god film en aften, dét skal man da have. I det hele taget en underlig måde at kompensere for at man ikke er så meget tilstede som man gerne ville.

Nå, nu til det som en del folk nok har glædet sig til - der var jo en kronprins som blev gift den 14. maj, og HESK havde en ikke helt uvæsentlig rolle i den begivenhed. Som tidligere skrevet, så var vi på Christiansborg fra 10. til 15. maj, med det tidspunkt eskorten var placeret på, så ville det være vanvittigt at tage hjem samme dag, så vi ventede en dag og det gav et langt bedre resultat.

Transporten til København den 10. maj var langt fra uproblematisk - Cirkus HESK plejer ellers nok at have styr på det, men det er naturligvis svært at kalkulere med at en af lastbilerne går i stykker. Efter at de to lastbiler havde afleveret første læs på Christiansborg og var på vej efter andet læs (de var altså tomme) begyndte den ene lastbil pludselig at trække på den ene forhjulsbremse. Det var naturligvis bedst ikke at køre længere i den, men de resterende heste kunne ikke være i den anden, så den måtte køre en ekstra gang. Værre blev det af at den ødelagte lastbil kørte rundt med oppakning og gallastumper for ældste deling, så dem måtte de ud og hente i bus og alm. lastbil. Jeg havde staldvagten den dag, og vi måtte vente på de sidste 6 heste, og det gik der da til klokken 23:30 med.

Staldvagt på Christiansborg er godt nok trælst. Hestene bruger to dage til at falde til i deres nye omgivelser (hvis de overhovedet falder til, vi har heste der intet spiser mens vi er afsted), og i den periode larmer de helt vildt. Heste skider 10-15 gange dagligt, og som nattevagt er det eneste man skal at holde lort væk - der går ligefrem sport i at være der med skovlen inden de har lagt den første pærre. Oveni det hele kommer at der ikke er et smart sted at sove, men normalt kan man da i det mindste ikke høre hestene derinde. Der er dog én god ting ved de kongelige stalde - det er den bruser man må bruge om morgenen. Det er en bruser som i gamle dage - den giver vand, meget vand, og det er varmt, meget varmt. Sådan laver man bare ikke brusere mere, jeg ved ikke hvorfor dette gamle håndværk er gået tabt.

Arbejdsdagen i København er som normalt - vartning om morgenen, daglig ridning om formiddagen, eskortetræning over middag og udmugning mens eskorten træner. Og så holder man ellers fri. Transporten foregår på ladet af en lastbil - det har jeg naturligvis nogle billeder af:

Al rejse til og fra de kongelige stalde foregår i Ryt/69 - man stiller i det om morgenen, kører til Christiansborg, og skifter med det samme til alm. staldpåklædning. Ligeledes er det det sidste man skifter til om eftermiddagen, man kan ikke blive aftrådt i andet. Her er det GH Mølholm, som ligner noget jeg fik overrasket med kameraet.

Og, hvis man er træt om morgenen kan man lige få en lur på de 10 minutter som gør at man bliver helt frisk. Man skal ikke undervurdere en lur på ladet af en lastbil, det er som om lastbilen bare gør en skide træt, og man mærker det med det samme man sætter sig ned. Her er det GH Sønderborg, som lige tager en på øjet.

Tirsdag den 11. maj var der middag for brudeparet på Christiansborg, og HESK stillede med en æreskommando. Det betyder at de bare stod opstillet, helt stille, mens gæsterne paserede forbi. Da alle gæsterne var kommet red man tilbage til staldene, og det var så det.

Min staldvagt sluttede tirsdag aften, så da vi blev aftrådt skulle jeg hjem og have mig en god lur - der er nu heller ikke meget andet at lave på vandrehjemmet, man kan skrive brev hjemtil, sove eller drikke pilsnere. Jeg foretrækker de to første.

Onsdag den 12. maj var jeg så heldig at have fødselsdag - regnen stod ned, men ikke desto mindre tog jeg i Tivoli med Henrik. En stille og rolig dag, hvor jeg også for første gang prøvede at køre med de nye Metro-tog i København - det er da en ualmindelig dejlig måde at rejse på. Der er nu iøvrigt noget særligt over at gå rundt i København i uniform - alle ved hvorfra man kommer - og nogle folk kommer med sjove bemærkninger. Én mente hun skulle spørge hvor jeg havde gjort af hesten, mens en anden pegede i en tilfældig retning, og sagde, “Den løb den retning”.

Efter Tivoli, på vej til Metro-stationen, mødte vi tre vagabonder. Det blev til en snak om uniform - vagabonder har jo en udsmykket vest, som de kalder deres uniform. De to af vagabonderne havde en Guld-Rex (sandsynligvis fra Livgarden), den anden havde ingen. Han ville naturligvis gerne have en af mine - det fik han, men først efter at have fået historien om at det jo var de rigtige Rex-mærker og hele historien om hvorfor de er sølv og ikke som de andre. Nu havde han noget hans makkere ikke havde, det tror jeg han var pænt glad for.

Nå, men hvordan ser der så ud i de kongelige stalde? Det har jeg naturligvis også nogle billeder af:

Når man umiddelbart kommer ind i de kongelige stalde, så står man så venstre side er indad i billedet, mens højre er udad. Helt nede på sin venstre hånd har man en dør efter cirka 80 meter, inde bag den er karetmuseet, hvor guldkareten, etc. står (iøvrigt også den karet de anvendte til ekskorten, men det vender jeg tilbage til). På højre hånd har man en række bokse - de tilhører de kongelige stalde. Overfor dem (billedets højre side) har man en række spiltove - der placerer vi vores heste, primært skimler, Meindert/Oliver og de heste som bruges først i eskorten. Længere inde (altså bag fotografens ryg) er der flere spiltove, som næste billede viser. Den hest som står med snekketøj er iøvrigt Meindert, han skulle lige vises frem for pressen af KS Langå.

Her har jeg roteret mig 180 grader. Gangen er cirka 80 meter lang, med spiltove på begge sider. For enden er der en port til venstre, som fører til møddingen, mens en dør på højre fører ud mod slotspladsen og ridebanen. Forrest i billedet ligner det at der er bokse, det kan de sikkert også bruges som, men vi bruger dem som dobbelte spiltov med dør foran. Som det sikkert kan ses, så er gulvet ikke verdens nemmeste at feje.

Det er ingen hemmelighed at forholdene i de kongelige stalde er noget anderledes end derhjemme - i forhold til at vi plejer at have ét vandspiltov og ét solarie til 15 heste, så må vi i København nøjes med at have en af hver til knap 90 heste. Her er det Meindert som nyder solens varme stråler.

Nå, nu er vi efterhånden ved at være nået frem til selve bryllupsdagen. Christiansborg havde hejst flagene som det ses på billedet. Majoren havde fået ordnet så yngste deling skulle stå vagt rundt på åbne pladser på ruten. Så kunne vi skride ind hvis der var en hest som blev urolig, og hvis den i værste tilfælde skulle trækkes ud af eskorten. Men, om det var for vores skyld eller det skyldtes at man gerne ville have os væk fra stalden (der var jo fjernsyn dernede) ved jeg ikke helt - det er også ligemeget, det var en fed oplevelse at stå på Amalienborg, som var min opgave.

Min opgave var at sadle Rex op for SG MC - en af vores egne sergenter - her har vi så lige et billede af den kære dreng. Han havde store problemer med at falde til i København, og var meget urolig i starten, men efterhånden blev han mere normal.

Jeg har skrevet det før, men hestene kan mærke når de får Snekketøjet på - de har det kun på når det gælder, ikke til generalprøver - og når de får det på står de helt roligt og der er ingen larm i stalden overhovedet. Øverst er det Rex med delvist Snekketøj på - havde han ikke haft snekketøj på ville det være utænkeligt at stile ham sådan, da han konstant går frem og tilbage mens man strigler ham, så jeg plejer at gøre det i spiltovet. Nederst er det et view udover stalden, og det er svært at se, men der er altså ingen larm og alle er rolige.

Her er Rex og MC så klar - Snekketøj og Galla spiller, og det er knap 30 sekunder inden de red ud af stalden.

SG MC havde fødselsdag den 14. maj - og de andre sergenter havde arrangeret en lille gimick til den daglige ridning. Hesten blev beklædt med flag (hvad man ikke kan se er at der er flag på tøjlerne) og fik et Dannebrog over sig, og det skulle han så skridte varm med. Det er herligt at sergenterne kan tage lidt pis på hinanden - jeg havde mærket at der var et eller andet i gære, for selvom jeg lige havde vasket ham, så mente sergenterne at jeg skulle blive ved at strigle ham - og han var altså ren.

Og - hvis nogen tror at politiet havde styr på tingene den dag, så tro om. Okay - godt nok fik de fanget ham fra Skive Kaserne som havde kanonslag i rygsækken, men der var nu ikke overdrevet styr på det. Mht. ham med kanonslagene, så var Majoren informeret om det inden eskorten drog afsted, men han fortalte det ikke - der var ingen grund til at gøre rytterne bange unødigt.

Men, politiet havde ikke alt for meget styr på det - de havde fået at vide der kom folk i Ryt/69 med ridestøvler, og alle som så sådan ud lod de pasere forbi. Det gjalt således også en af vores sergentelever, som havde taget rejsen fra Sønderborg for at besøge os og var trukket i uniformen. Han havde vadet gennem afspæringer hele dagen, alene på grund af hans uniform.

Der må også være gået noget galt i planlægningen af bryllupet - for, mens alt gik godt på Amalienborg, så skulle der pludselig en bus med brudepiger (samt Nikolaj og Felix) gennem afspæringen. Så, politiet måtte lave et hul gennem en folkemængde som altså ikke var alt for villige til at flytte sig, mange af dem havde stået der flere timer. Men, det skal så siges at folk generelt var samarbejdsvillige.

Det var 100% HESK som styrede slaget den dag - politiet var panisk angste for at noget skulle gå galt med eskorten, de kom hele tiden og spurte til om der var noget som skulle være anderledes. Et sted på ruten stod et orkester opstillet, de stod med tubaer lige op i hovedet på hestene - dem bad folkene fra vores deling om at få flyttet 3 meter tilbage - og politiet gjorde som de sagde. Jeg selv kunne nemt have sat politiet til at samle flyvende plastikposer og afrevne flag op - det har hestene det jo ikke alt for godt med - men, jeg gjorde det ikke.

Opgaven på Amalienborg var ikke bare sikkerhedsmæssig, men ligeså meget PR-mæssig. Det skyldes at eskorten ved aflevering af kareten ville komme til at blokere 100% for udsynet, og hvis ikek folk var klar over at hestene ville forsvinde hurtigt igen blev de nok lidt utilfredse. Det var vores opgave at fortælle dem det, og så ellers forklare om opbygningen af eskorten hvis der var spørgsmål - og dem var der mange af.

Efter fuldendt arbejde for eskadronen var der sandwich i karetmuseet, og selvom rygter i pressen siger at det var kronprinsen som gav pilsnere og sodavand, så er det altså ikke rigtigt - det var regimentet, men det ser jo smart ud i en artikel at det var ham. Kareten, som blev brugt til eskorten var kommet tilbage på sin plads, og den kunne vi så stå og beundre. Det fede var, at under 3 timer efter vielsen kunne vi stå og samle ris, som var kastet på brudeparet, op fra kareten. Jeg er overbevist om at mange royalister ville slå ihjeld for det…

Men, nu til den negative del af eskorten - jeg har jo tidligere skrevet lidt om ridekundskaberne hos de tilkommanderede, og igen var de ikke imponerende. Den samme mand som faldt af under eskorten for den rumænske præsident faldt af igen - præcis den samme hest, og på præcis samme måde. Hesten fik nogle arrige sår på bagbenene, som jeg har sneget mig til at tage billeder af:

Og det er altså efter der er smurt noget sårsalve på af sygestaldvagten.

Men, han var ikke den eneste tilkommanderede som ikke magtede opgaven. Vi har en seniorsergent, som vi i spøg kalder SSG Obelix, for han er fed som en kugle og magter bare ikke at ride. Det ligner at han sidder i en robåd, og når han skal sidde op skal hans hestepasser lave modvægt i modsatte stigbøjle. Det lykkedes ham at ødelægge ryggen på Riga og Ohio i København, men det glædelige er at efter vi kom hjem har han fået forbud mod at ride, så dét problem var man tilsyneladende opmærksom på.

Da vi kom hjem fra København overtog jeg weekendvagten fra de folk som var tilbage, og jeg fik taget nogle billeder, men jeg har ikke lige tid til at indsætte dem nu, så det må vente til senere.

Ej, I skal nu ikke snydes for endelig at se et billede af vores allesammens maskot - 00 Aramis - han er nok staldens frækkeste hest, men alligevel kan man ikke andet end at holde af ham.

Da jeg søndag eftermiddag gik på KFUM for at spise gik det op for mig hvor lang tid vi egentligt havde været væk. Det føltes ikke lang tid, men det var alligevel som om man ikke havde talt med folkene derop i en menneskealder. Det fik vi gjort noget ved.

Ugen bød også på omskolinger til bobcat, og det kan jeg kun være tilfreds med - hidtil har vi været afhængig af ældste deling til det formål, men nu styrer vi det selv, så er vi hvertfald sikre på at der dukker en person op, og vi har også altid en til at køre i weekenderne.

Ugen bød desværre også på vores første indberetning. Fire vagter er blevet indberettet for ikke at have sadlet to heste op til tiden, men hvis jeg ikke tager meget fejl er det en sag talsmanden skal blande sig lidt i, for det kan ikke passe at man skal indberettes når 1 person er til trompetspil (der var ikke udpeget en afløser), 2 personer er ude og fange en hest som er sluppet fri og 1 person sidder hos smeden med heste som han skal. Så, lad os nu se…

Vi er så småt kommet igang med at ride - i sidste uge red jeg Malakoff og Pallask - og det var nogle herlige heste. Man lærer meget af at ride forskellige heste hver gang, ikke som før hvor jeg kun red Hubert; ikke at han var dårlig, men man har godt af noget udfordring hele tiden. Hestene hos HESK spænder vidt, så der kan gå et stykke tid inden man har prøvet dem alle.

I næste weekend kommer jeg ikke hjem, jeg har foldsætning lørdag, og weekendvagt søndag og mandag, men det gør så også at jeg har frihed om fredagen til at tage ud til Pia og Michael og besøge dem. Iøvrigt nærmer min sommerferie sig også med hastige skridt - 11. juni skulle det gerne være, og 12. juni er gutterne fra kollegiet og Johanne indbudt til fødselsdag, så der er noget at se frem til.

Fortsat god weekend, jeg vil tage og få lidt styr på stumperne…