Allerførst undskyld at opdateringen af dagbogen først finder sted nu - jeg har haft et problem på et andet plan, som jeg har været nødt til at tage mig af, og så var det lige dagbogen der ikke blev tid til. Men, opdateres det skal den, og det sker så nu.

Mandag, den 7. juni - Heste-parade-dag, og vi gik fra at have 18 omstillere i ugen før, til kun at have 2 denne dag. Og de to var endda lavet af en som var syg ugen tidligere, så han må lære at varte heste ordentligt på et andet tidspunkt.

Det er dejligt at vi lavede en god hesteparade, for det er en af de ting jeg konstant har hørt for som talsmand - altså, at når vi ikke kan finde ud af paraderne, så bliver den kasse jeg har at forhandle indenfor radikalt mindre. Og, hvis vi ikke kan styre en parade, så er der ingen chance for at vores ordning med fri efter en weekendvagt bliver forlænget til vi bliver ældste og alene i stalden.

Mandag havde vi også en historie-time med Majoren. Emnet var gardehusarregimentets historie, og det var meget spændende. Jeg kan desværre ikke huske alle detajlerne, men særligt én husker jeg:

Det er sådan at Rigspolitichefen, i det tilfælde at der opstår situationer han/hun ikke kan klare, anmode Militæret om assistance, således at et lands eget militær bliver indsat mod egen befolkning. Det minder lidt om det man hører fra bananrepublikker, men det er nu også kun sket én gang i den danske historie, og det var i 1901 i Fælled Parken i København.

Det danske demokrati var ikke alt for udviklet på det tidspunkt, men ikke desto mindre, så er det en plet i historien man ikke taler så meget om, for det er ikke godt at et lands militær har været indsat mod sin egen befolkning.

Nå, men Rigspolitichefen havde anmodet militæret om backup i forbindelse med en ulovlig varslet generalstrejke, og der var fra militærets side stillet en eskadron husarer til rådighed. Eskadronen tog opstilling i den ene ende af området, og afventede ordrer.

Situationen udviklede sig således at pøblen blev mere og mere påtrængende overfor eskadronen, og særligt hestene - kastede med alt muligt. Og eskadronchefen besluttede derfor at gå løs på pøblen, som nu var ude af kontrol. Forhåndsordren var at man kun måtte anvende den flade side af sablen til at slå på folk.

Det resulterede naturligvis i en del knubs på pøblen, men også de husarer som blev revet af hestene fik nogle slag.

Nok er det længe siden, men det er nu alligevel sjovt at tænke på at det var husarer som var indsat dengang.

Tirsdag, den 8. juni - Denne dag skulle ældste deling have været på Bisserup-tur, som er en tur alle delinger der er ældste om sommeren tager på. Turen går så vidt jeg ved til Bisserup-strand, hvor man overnatter ude, rider på stranden og så videre og tager hjem igen.

Turen blev dog desværre aflyst da man ikke ville tilbyde heste, ryttere og så videre at skulle tilbringe 24 timer udenfor i det vejr som meterologerne havde lovet. At vejret så blev lidt bedre end lovet er så bare ærgerligt.

For vores vedkommende var der besøg - det var Dansk Rideforbund, som stillede med to ridemærkedommere til at dømme vores ridemærkeprøve af 1. grad. For dem der ikke ved hvad det indeholder, så er det grundlæggende at være klar over hvornår en hest har det godt, hvor de forskellige kropsdele sidder, hvad man gør og ikke gør i en stald og så lidt praksis, da man skal kunne mønstre en hest og trække den rundt i nogle trekanter.

Hele delingen bestod, selvom nogle havde været nervøse for ikke at gøre det. På grund af et eller andet planlægnings-kiks, så var det heller ikke alle som på forhånd havde øvet den praktiske del af prøven, så hvis de var lidt nervøse, så forstår jeg det godt.

I løbet af dagen hørte jeg rygter om at den staldvagt som gik fra torsdag til fredag 100% var vores. Altså - at hele delingen minus staldvagter blev aftrådt til ferie torsdag klokken 14:00, mens de 4 staldvagter måtte vente til fredag 07:45. Det syntes jeg som talsmand naturligvis var uacceptabelt, det mest logiske ville være at ældste deling overtog vagten når vi tog hjem, men efter en samtale med kaptajnen blev jeg klar over at sådan hængte det altså ikke sammen.

Onsdag, den 9. juni - I lyset af det med staldvagten ringede jeg onsdag til Værnepligtsrådet og forhørte mig om om det kunne være rigtigt. Jeg fik ikke noget svar med det samme, men opad dagen ringede de tilbage og sagde den var god nok - principielt, men det virkede da underligt.

Vi må ikke gå med mobiltelefon i tjenesten, og hvis man skal ringe til en eller anden indenfor tjenestetiden skal man anmode om tilladelse til det. Jeg spurte en værnepligtig sergent om jeg måtte ringe, og han ville naturligvis vide både hvem jeg skulle ringe til og hvad jeg skulle tale med dem om. Resultatet var at så snart jeg vendte ryggen til ham fes han ind og sladrede på kommandokontoret.

Så, da jeg var færdig med at ringe måtte jeg først stå ret hos vores delingsfører og forklare hvorfor jeg rendte rundt og ringede til Værnepligtsrådet, når vi ligeså godt kunne besvare mine spørgsmål lokalt.

Personligt havde jeg det sådan, at hvis jeg skulle sende 4 mand på vagt, og æde et stykke af deres ferie, så ville jeg også kunne sige at “jeg har forhørt mig hos alle, og vi skal have den vagt” - alt skulle være prøvet. Men, det mente man naturligvis ikke…

Efter det blev jeg sendt ind til Majoren for at stå ret og forklare det hele en gang til. Han blev dog lidt mere venligtstillet da jeg forklarede at jeg altså havde været hos hans stedfortræder dagen før for at forhøre om det var rigtigt. Han troede vidst at jeg havde snigløbet hele hans kontor, men det var nu ikke tilfældet.

Lige lidt hjalp det - vi skulle have den vagt, og da en af vagterne havde ansøgt om fri for at komme på sygehuset, så sendte jeg mig selv på vagt som afløsning. Det passede godt nok elendigt med den fest jeg havde indkaldt til om fredagen, men jeg tog den vagt.

Al denne ballade havde jeg inden klokken 11, for derfra havde jeg ansøgt om fri til at tage til syn- og skønsmøde i forbindelse med min retssag mod Heste-Nettet. Mødet gik godt, jeg tror jeg fik forklaret ham der skal varetage syn- og skønsforretningen at det var noget vilder kode jeg havde lavet.

Torsdag, den 10. juni - Denne dag havde jeg staldvagt, og der skete intet udover det sædvanlige, bortset fra at vi var glade for at fodderblandingsanlæget var blevet fikset så vi ikke skulle bruge timer på at blande manuelt.

Fredag, den 11. juni - Da staldvagten endelig fik en ende var det hurtigt i bad, skifte til Ryt/69 og hjemover mod Ilskov. Mødte far i Thyregod, så slap jeg for at sidde i toget så længe.

Havde egentligt planlagt at få mig en lur i toget, men der var som sædvanligt skrigende børn over det hele.

Da jeg kom hjem til Ilskov begyndte jeg planlægningen til festen om aftenen, hvor gutterne fra kollegiet og Johanne var inviteret. Festen vil jeg ikke komme ind på, enkelte af jer kender historien, og den lader vi ligge.

Men, af gutterne på kollegiet fik jeg “Dressur - fra undhest til grand prix” af Johannes S. Sørensen. Ham har jeg stiftet bekendtskab med på arbejde et par gange, og jeg glæder mig da til endelig at få mulighed for at læse hvad det er der står i hans famøse bog.

Næste uge starter allerede idag, jeg skal med et tog klokken 17:46, så jeg er list presset. Årsagen til at den starter allerede idag er at vi i morgen skal gøre klar til Åbent Hus, som finder sted på lørdag. At jeg så skal tilbringe hele fredagen i møder med de andre talsmænd på kasernen er der nok ikke nogen som har taget højde for.

Min papsøster fik iøvrigt studenterhuen på igår - og fredag er der så fest for familien - jeg havde oprindeligt søgt fri hele dagen, men det ville man ikke give mig. Istedet ville man give mig fri så jeg kunne nå med til festen, og forlangte så at jeg stod til tjeneste til Åbent Hus.

Resultatet er så at jeg har fri fredag klokken 13, en time før de andre, skal rejse til Herning og være til fest fra 17 til 22, hvorefter jeg igen skal med et tog mod Slagelse. Jeg har før skrevet om afsavn til familie og venner, men det der er komplet vanvittigt. Militær-logik er åbenbart at 5 timers transport må være 5 timers fest værd. Men, hvad fanden, når bare je gkommer til den fest.

Lørdag er der som sagt Åbent Hus, og om aftenen kan det være Regitze skal vises rundt i stalden, og ellers tager vi nok en bytur og får en pilsner eller to. Søndag får jeg besøg af Pia og Michael til rundvisning og noget mad et sted, det skal hvertfald nok blive hyggeligt.

Ugen efter bliver en prøve på hvordan det bliver at være alene i stalden, ældste deling har nemlig ferie. Det betyder mere arbejde til hesteparaden, og mere ridning. - Oveni det kommer at næste uge er den første uge hvor “weekendvagt medfører fri den efterfølgende fredag”-ordningen træder i kraft, så det bliver også spændende at se hvordan det spænder af.

Dette afslutter det lidt forsinkede dagbogsindslag, jeg beklager virkelig forsinkelsen, men ellers havde det bare været en omgang negativ plidder-pladder om hvor synd det er for mig.

Fortsat god uge, vi skrives ved fredag i næste uge…