Jacob Haugaard sang i 3 X € engang at “Euroen kommer, vi stemmer til sommer” - selvom statsministeren har ret til at vente med valgudskrivelsen til november, så tyder tingene nu nok på at det bliver snart. Måske allerede tirsdag?

Rygterne er mange, artiklen hos Berlingske Tidende, beskriver nogle af dem. Specielt synes jeg det er sjovt hvordan debatten i Folketinget bare kan gå i stå fordi Anders Fogh træder ind. Alle forventer valget kommer.

Og kommer valget må jeg hellere melde mig under fanerne. Jeg har ikke haft medlemsskab af noget parti mens jeg har været i HESK, mest fordi jeg ikke syntes det er foreneligt med det tillidshverv jeg havde, men også fordi jeg ikke havde den nødvendige tid til at følge med.