I aften, klokken 20:00, på DR1 er Krøniken tilbage. Én ting er sikkert, og det er at jeg i aften sidder klistret til skærmen. Det er ubetinget verdensklasse fjernsyn når det er bedst.
Danmarks Radio beskriver selv dette første afsnit således:
Når Krøniken vender tilbage, er vi nået til december 1958, og meget ser anderledes ud. For første gang tegner samarbejdet mellem Erik og Kaj Holger lykkeligt. Ida trives som alenemor for sine drenge og med sit redaktørarbejde. Palle har travlt som folketingskandidat, men Søs har brug for andre udfordringer end at være hjemmegående husmor og politiker-hustru.Selvom vi så i denne omgang får et afsnit mindre på grund af tekniske problemer, så er der helt klart noget at se frem til alligevel.
Havde al produceret fjernsyn denne kvalitet, så havde jeg ingen kvaler ved at betale licens.