Tankerne er sådan set ikke nye, jeg har tit tænkt over den drejning i brugen af det danske sprog, og nu vil jeg forsøge at få dem nedskrevet. Jeg synes der er tendens til at folk glemmer hvad ordene egentligt dækker over. Store kraftige ord anvendes i flæng af unge som forlover sig på kryds og tværs.
at elske en person, er for mig den højeste af alle følelser. Praktisk set kan det sidestilles med “dit liv over mit”. Grundlæggende tror jeg ikke på at man fra den ene dag til den anden pludselig elsker en person, men at en forelskelse over tid udvikler sig hertil.
forlovelse, er for mig langt større end selve vielsen. Ved forlovelsen siger man “det skal være dig!”, og det bekræfter man gentagne gange gennem livet - den ene af dem ved vielsen.