Jeg har på det seneste gjort en del i små spil på internettet - dels i forbindelse med valgkampen, men også fordi man let bliver grebet af dem.

Jeg faldt i første omgang over Defend Your Castle, som jeg engang for lang tid siden havde spillet. Som konge skal man forsvare sin borg mod tændstikmænd som i stadigt stigende tempo kommer løbende. Man kaster dem op i luften, hvorefter de splatter mod jorden. Man kan også rekrutere dem til bueskytter, troldmænd eller håndværkere.

TheFlashGames.com findes der mange andre sjove fiash-spil - et udpluk som jeg fandt særligt interessant:

  1. Mario World: Overrun Alle kender Mario fra Nintendo - i dette spil er han udstyret med et Rundetårns-agtigt tårn og et kraftigt våbenarsenal. Små og store væsner forsøger at indtage tårnet, og det gælder om at skyde dem ned med alle midler.
  2. Bowman To sbueskytter står overfor hinanden, og dyster på hvem der først rammer den anden. Har også et træningsmode hvor man skyder efter en skive. Det sjove er at modstanderen ikke nødvendigvis dør af at blive ramt i eksempelvis benet.
  3. Quibble Race En Quibble er et lille underligt dyr, som anvendes til kapløb. Tre personer (variabelt anden menneskelige spillere) dyster i en serie væddeløb på hvem der kan tjene flest penge. Man kan sabotere de enkelte startdeltagere, ligesom man også har mulighed for at købe egne Quibbles og træne dem til at være hurtigere.
  4. Chaos Theory 50 bolde kastes tilfældige op i luften. Du skal klikke på en af dem så den eksploderer. Målet er at tage alle, eller så mange af de andre som muligt, med i eksplosionen. Enormt sjovt - mit maksimum på tre spil er 90.
  5. Helicopter Game Et spil jeg faktisk også har til min telefon. En helikopter flyver gennem en grotte med forhindringer, når en knap holdes inde stiger helikopteren, når den slippes falder den. Hvor langt kommer du?
  6. Fishy! Den store fisk spiser de små fisk. I dette akvarium skal du spise de mindre fisk for selv at overleve. Samtidigt skal du undslippe de store fisk, som jo naturligvis kan spise dig.
  7. El Imigrante Ved den meksikanske grænse gælder det om at være hurtig hvis man vil imigrere illegalt. Du er imigrant, og skal på din cykel forsøge at undslippe politiet. Det svære er at få politibilerne til at køre sammen.
  8. D-fense the Game Grundlæggende det samme som Defend your Castle, bortset fra at det har fået et mere nymoderne look. Men, jeg er vild med de 250.000 kroners double-automatic maskinturrets man kan få.
Der skulle være tidsfordriv nok til et par timer.