Så fik jeg endelig min henvisning til Rigshospitalet. Da jeg først læste brevet tænkte jeg - “nå, det er jo snart” - til jeg lige læste hvilken måned der er tale om.
Datoen er den 11-04-2005, klokken 13:00, men okay - den tid kan da også hurtigt gå.
Jeg er oprindeligt henvist til Medicinsk Genetik på Panum Instituttet, men der er tilsyneladende lang ventetid, så lægen har fået mig over på Hukommelsesklinikken, hvor han også arbejder, så går det hurtigere.
Vedlagt er der et slægtsskema hvor man skal skrive side op og side ned om slægten. Det må jeg få udfyldt en dag.