Dette er dagen. I dag møder jeg endelig Henrik Biering og de andre modparter ved Østre Landsrets 18. afdeling. Og jeg kan ikke tænke andet, end at jeg er klar.

Klar til at afgive vidneforklaring, naturligvis, men også klar til udsigten om, at når jeg går fra retsbygningen i eftermiddag, så er der ikke mere jeg kan gøre; så afventer vi blot dommernes afgørelse.

Jeg er dybt taknemmelig for de støttere som har været med hele vejen - familie, Hus 38, venner fra Heste-Nettet og alle I andre. Det er dejligt at se at ikke alle har en filosofi om at sveje med vinden afhængig af hvordan den blæser. Det er de standhaftige venner man kan bruge - man kan altid finde en fjende hvis man trænger til at blive dolket i ryggen.

Jeg glæder mig til denne sag er slut, den har været alt, alt for omkostningstung - ikke nødvendigvis økonomisk, men i mindst lige så høj grad personlige. De mange nætter der efterhånden er blevet brugt omkring køkkenbordet på at undre sig over hvorfor modparten dog slet, slet ikke er åben for fornuft.

12 timer, så er det sidste officielle ord sagt.