I dag endte jeg i BabySam. Det gjorde jeg fordi det er mit lod at købe gaver til kolleger i afdelingen, og når man får barn, som Jacob, har BabySam lige det man ønsker sig. Så jeg traskede afsted med en af mine ældre kolleger. Det udviklede sig til en ganske spændende tur, for hvad finder man dog på til sådan en? Laver den andet end at spise, skide og sove?

For at gøre en lang historie kort, så lykkedes det mig faktisk at finde noget jeg selv kunne bruge. Sagen er nemlig den, at de havde en forholdsvis stor bamse med den særlige egenskab, at når man gav den 3-4 minutter i mikroovnen, så blev den varm i fantastisk lang tid derefter.

Sådan en er perfekt! Den kan varme en i sengen, den er blød og dejlig at røre ved, den bliver ikke sur over ikke at have dyne på - og, vigtigst af alt, den bliver ikke sur over at man går lidt sent i seng.

Næste problem er blot at finde dem i menneskestørelse - og efter det at finde en tilstrækkelig stor mikroovn. Jeg kan næsten se det for mig - i version 2 kunne man kombinere visse oppustelige kvindeattrapper og mikroovnskvinder - og hvem har så brug for kvinder i det hele taget?