BT skrev den 15. februar om Bettina Nielsen, en person de fleste nok har været i kontakt med i Landsforeningen mod Huntingtons Chorea, og hendes første møde med HC.
Bettina er testet negativ for HC-genet, men oplevelserne og tankerne op til testen ligger alligevel meget fint i tråd med dem jeg selv gjorde mig - der står:
Hvad nu hvis jeg havde arvet genet? Hvad så med Nanna? Og vores venner – vil de flygte over hals og hoved? Hvad med arbejdet? Vores liv? Hvad med pensionsopsparingen? Skal vi sælge huset og skynde os at leve livet, mens vi kan?
Mange undrer sig over hvorfor jeg er så åben omkring HC som jeg er - for mig at se, så har jeg intet valg - der er tiet nok og fortalt rigeligt med løgne i min familie. Man kan sige, at med al den fortielse der har været, så har jeg ret meget at indhente.
Jeg synes det er dejligt at personer som Bettina og andre aktive i LHC gør så meget for at udbrede kendskabet til HC. Tak for det.