Der sker en masse omkring Singleliv for tiden. I denne uge skal jeg forhåbenligt til København og lave pressemateriale med Kanal 4s pressetjeneste - vi er igang med at planlægge de sidste optagelser - og Sand TV har skrevet noget om Singleliv på deres hjemmeside, blandt andet:
Det vil være de helt unge singlepiger, der er til fest og ballade, single-moderen, der søger en fyr, der kan støtte hende, fyren i Jylland, der er ved at miste troen på, at der findes en kæreste til ham og veninderne, der ser sig selv som de store isdronninger.
Hvis nogen skulle være i tvivl, så kan jeg oplyse, at jeg ikke er “fyren i Jylland”! Der MÅ simpelthen være en anden fyr i Jylland, for dét er ikke mig. På siden hos Sand TV er der i Internet Explorer sang i baggrunden - det tror jeg er et ret godt bud på en themesong, omend jeg ikke har det bekræftet endnu. Gad vide hvad den hedder og hvem der synger?
Et par stykker har indsendt forespørgsler ind om hvad man gør, såfremt man ikke kan se Kanal 4, eller ikke er hjemme når et afsnit sendes. Der må jeg anbefale enten at købe et abonnement til nutv, eller at få en god ven til at optage dem på et godt gammelt VHS-bånd.
Update: Titelsangen til Singleliv hedder Om Natten og er skrevet af Lonnie Kjer, og udkommer nok på single når programmet går i luften.