Der sker en masse omkring Singleliv for tiden. Kanal 4 er for det første begyndt at sende trailer for programmet, med start til 20. marts og altså ikke d. 13. som jeg tidligere har skrevet. Traileren har jeg ganske vist ikke selv set, men jeg skulle efter sigende klare det ganske okay.

Helle har spottet en henvisning til makeover i WOMAN på en af deres sider - det bliver nu sjovt at se den endelige artikel. Jeg ved at den er sendt til trykkeriet, og jeg ved at selve makeoveret fylder 7 sider, hvoraf jeg har de to “for mig selv”.

Jeg har også været til officiel pressefotografering omkring Singleliv, jeg har modtaget billederne, men må desværre kun bruge dem til “privat og ikke-kommerciel brug” - en kategori Kanal 4 mener bloggen falder udenfor. Så dem må I desværre undvære. Hvis nogen skulle have lyst til at komme forbi Casa Brian og se dem, så sig endelig til ;-)

Til premieren på Singleliv den 20. marts regner jeg med at være hos Helle - men selve afsnittet har jeg allerede set i form af en snigpremiere på NUtv.dk, hvor det er muligt at se første afsnit.