Så gik Singleliv i luften, i morges fik jeg en mail fra Sand TV, som fortalte at første afsnit var årets mest sete program på Kanal 4 til dato. Det er ét eller andet sted lidt sejt. Jeg har fået mange reaktioner på arbejde, pr. mail - og fra Tina som jeg jo havde sørget for så afsnittet. Hun syntes det var sødt, uden at der i øvrigt ligger mere i det. Hun er lykkelig med hendes kæreste, og jeg ønsker hende alt det bedste man overhovedet kan få.
Dagens afsnit kan kommenteres med:
- Introen er klippet ret godt sammen - det er utroligt så vidt forskellige holdninger der er til Internettet som dating-platform. Mit er dog taget lidt ud af kontekst, men skide være med det :-)
- Jeg har nu ikke nødvendigvis brug for hjælp når det kommer til kærlighed, men det skader da ikke at rådføre sig med andre.
- Bemærkede nogen at tog-billederne i virkeligheden var Thomas´ regionaltog fra sidste afsnit? Der er ikke træ-vindueskarme i IC3-togene som kører fra Herning til Jylland.
- “Mette og Brian er begge glade for heste” - hvorfor synes jeg den sætning lød forkert?
- Det var rigtigt godt ridevejr - i Herning - i København stod regnen ned.
- “Man skal ikke have tights på” => Men alligevel tager jeg et par ridebukser på? Fås det mere tight?
- Afsnittet er optaget efter optagelserne i Fitnessdk - derfra stammer observationen omkring agurken.
- Så fik I set mig i boxere for første gang - det bliver ikke sidste gang.
- Der blev også plads til en lille svada mod det ny-ryddede og jævnede ungdomshus på Jagtvej 69.
- Mette kunne ikke lære mig hvad man skriver til trunte, men hun er god til at sige hvad man ikke skriver - tilbage er så hvad man skriver: “Hej trunte, Hilsen Brian” - jeg tror ikke man får mange reaktioner med sådan en.
- Til Karinas fest medbringes en harmonika - sådan en spillede jeg på fra jeg var 9 til 15 år. Jeg har den stadigvæk.
- S-tog til Jylland skal nok komme, bare vent.
- Mette skal ikke være kærester med Brian, og det skal jeg i øvrigt heller ikke. Begge dele findes der 1000 gode grunde til. Særligt Mette<>Brian havde vi faktisk tænkt over hjemmefra fordi vi vidste spørgsmålene ville komme.
- Så ved I det drenge: Verdens bedste scoretrick er at have været pony-pilot i HESK.
I dag bød på flere interessante ting, mere herom senere, men jeg blev blandt andet interviewet til Billed-Bladet, det forventer de udkommer i næste uge. Det var et rigtigt hyggeligt interview, som faktisk sluttede med at hun mente man burde skrive en bog om mig. Jo, ser du - det kunne jeg også godt tænke mig at gøre.