Lørdag d. 9. juni vil uden tvivl gå over i historien som en rigtig lortedag. Primært af to årsager, vi starter med den mindste…
Til eksamen i statistik var det min ambition at bestå - jeg fik 7, så det er opfyldt - alligevel kan jeg godt mærke, at det ikke er tilfredsstillende. Ikke mindst i lyset af nogle af de karakterer som blev givet. Det må jeg gøre bedre til næste eksamen.
Omkring klokken 3 vågnede jeg og konstaterede at min kæreste ikke lå ved siden af… Hun sad i stedet i stuen, hvor hun havde pakket sine ting og blot ventede på at det første tog skulle gå. Forholdet til hende har jeg tidligere skrevet om, det har ikke altid været en dans på roser - vi havde begge nogle punkter vi måtte løbe lidt stærkt for at følge med på - men basalt set var tingene på vej i den rigtige retning. Til i nat… I snakken kommer det frem, at hun har haft læst beskederne på min telefon - ikke at der er noget hemmeligt i dem, det havde hun fået lov til hvis hun havde spurgt, men uden mit vidende skal det ikke ske - sådan noget vil jeg ikke acceptere, så derfor måtte det slutte og hun måtte gå.
På den måde at overlade en pige til en nærmest fremmed by er ikke noget jeg er voldsomt stolt af, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle have gjort. Allerhelst så jeg at det ikke havde været nødvendigt og at vi fortsat var sammen, men sådan skulle det ikke være. Der var efterhånden så meget sand i maskineriet at det ikke kunne køre rundt.
Det kommer nok til at tage lang tid at komme over… specielt det sidste.