Dagens rejseplan:

Efter morgenmaden kører I til Tarangire national park. Tarangire ligger smukt centreret omkring Tarangire floden. Det meste af området består af tornebuskebevokset savanne med skærmakacier og baobabtræer – indbegrebet af Østafrika, men også med indslag af tættere skov, der er et paradis for alt levende! Man kan benævne Tarangire som et ”alternativt Serengeti”, for i tørtidens sidste del - i august-oktober samles enorme flokke af Zebraer, Gnuer og Elefanter for at drikke langs floden, på et tidspunkt hvor vildtrigdommen er mindst i Serengeti. Især Elefanter ser man på særdeles fint hold, ofte i meget store flokke. Også resten af året er mængden af slettevildt imponerende, og fuglefaunaen er mest ødsel oktober-maj. Strudse og flere arter hønsefugle spankulerer afstadigt omkring mellem vildtet, mens skove rummer flere arter næsehornsfugle, den endemiske Gulskuldrede Dværgpapegøje og solfugle. Langs flodbredderne ser man den særegne, enorme overdækkede rede fra Hammerhovedhejren.