Mads og jeg har et stykke tid rodet med HesteTV.dk, som er en tv-oversigt som holder øje med tv om heste og ridning. Resultatet synes jeg er ganske fikst.

Teknikken bagved er, at vi med jævne mellemrum scannerne kanalerne og ser om de sender noget som har interesse. Herefter bliver det sendt til godkendelse hos en af os, og hvis det ryger gennem nåleøjet ryger det ud i enten en mail eller RSS-feed til de tilmeldte. Det kunne måske være en god idé med en dedikeret Google Kalender til det også, dt har vi hvert fald stående på TODO-listen.

Jeg har efterhånden været i “hestebranchen” i mange år, og jeg husker også at HesteTV.dk i sin tid blev købt som en underskriftsindsamling for flere heste i TV. Nu hvor HesteTV.dk har givet overblikket over hvor meget der faktisk sendes, så synes jeg egentligt det er ret meget. Javist, der er meget svensk trav, og ja, DK4 sender det samme program mange gange - men så er der hvert fald mulighed for at få det set :-)

Skulle nogen have nogle gode forslag er de hjerteligt velkomne som kommentarer eller mails.