Mere anvendelig end en schweizerkniv?
Udfasning af ICQ
Starten på HD
Der er liv i bloggen, lille Mor!
Endelig! Så er der liv i min blog igen, den røg sig en tur da backup fejlede efter en død disk i serveren. Heldigvis har jeg genetableret langt de fleste data, også kommentarer, og fået rigtigt styr på indlægene igen. Samtidigt har jeg også fikset billederne i indlægene fra tiden i HESK.
Snart vil jeg begynde at bidrage med nye indlæg igen.
Afdelingen for småting og forfængelighed
"Regnvand det drypper på min kind…"
Det er da utrolig som det regner for tiden? I dag er ingen undtagelse.
Jeg trippede glad ned af trapperne, konstaterede at det godt nok dryppede en smule, men nok ikke mere end jeg lige kunne nå på arbejde. 3 minutter efter, Brian uden regntøj, og skyerne åbnede sig bare over mig, og gennemblødt var jeg.
Nuvel - man bliver ikke mere våd end gennemblødt. En rigtig mandag.
'Ingen gratisaviser tak'
Snart rammer gratisaviserne også Herning, så jeg har i dag allieret mig med et ‘Ingen gratisaviser tak‘-skilt. De går tilsyneladende som varmt brød hos Forbrugerrådet. Det bliver spændende at se om gratisavisen Herning Folkeblad vil acceptere skiltet.
Man får tre i en bestilling, så hvis det er har jeg nogle i overskud.
Dagens Wikipedia-lektie
Dagens lektie var, at Huntington Chorea er autosomal dominant - et udtryk jeg hele tiden har kendt betydningen af, men ikke navnet for. Autosomal betyder, at mit gen er uafhængig af mit køn, og dominant at jeg med sikkerhed får sygdommen, uagtet at jeg på min kopi af genet ikke har fejlen.
På et eller andet plan kan det nu være ligemeget hvad det hedder, men nu ved jeg det.
Debatindlæget bringes i LHC-Nyt
Landsforeningen mod Huntingtons Choreas medlemsblad, LHC Nyt, har besluttet at bringe mit debatindlæg. Samtidigt bringes også formandens, Asger, kommentar. At Asger og jeg ikke er enige er kun godt, emnet er utrolig komplekst, og vore situationer iøvrigt forskellige.