Så er jeg tilbage! Utroligt at der fra kasernen til Ilskov er først bus, så tog, igen tog og endelig en bus inden man er hjemme. Men, sådan er det, det nytter ikke at klynke. Den forgangne uge har været god, eller, den har ikke været slem, hvertfald. Det meste af tiden er blevet brugt på foredrag, hvor særligt ét af dem var godt, men det vender jeg tilbage til. Ugen blev også brugt til at vælge talsmand.
Men, først til det jeg glemte at skrive fra sidste uge - tirsdag i sidste uge var vi jo ganske nye, og ikke alt for gode til at marchere - mens vi går på en isbelagt sti udbryder en af rekrutterne, “Jamen, Hr. Sergent, det er glat” - hvortil svaret hårdt og kontant var, “Naturligvis, hvad havde De forventet? Fjenden salter jo ikke inden vi angriber!”
Jeg tog på kasernen søndag, men inden det var jeg hos min søster og besøge hende i Viborg. Det gav mig også mulighed for at købe de sidste ting jeg manglede, blandt andet vat som bruges til gejling af støvler. Helle havde også købt et ordentlig bjerg af slik, chokolade, juice og andet godt, som hun mente jeg skulle have fordi det var synd for mig. Dét var med til at gøre ugen lidt mere udholdelig at man lige kunne tage en chokoladekiks efter fyraften, så tak for det.
Søndag har cafeteriet på kasernen (åbenbart) lukket, og da jeg havde regnet med lige at snuppe noget mad når jeg ankom var jeg lidt ude og skide. Pia og Michael hjalp mig med numre til pizza-stederne i Slagelse, men de var ikke alt for villige til at bringe min Hawai-pizza ud. Far kom til at nævne at KFUM Soldaterhjemmet plejede at have mad, så for første gang bevægede jeg mig derover. Det er et ret hyggeligt sted, som vi kom til at stifte nærmere bekendtskab med i løbet af ugen.
Mandag bød på en ret stor ting, idet vi skulle fremstilles for Eskadronchefen (EC), som også nogle gange bare kaldes “Majoren”. Seancen foregik ovre ved HESK-borgen (stedet hvor staldene, smedien og administrationen ligger) og for første gang så vi rent faktisk heste. Ret godt gået, vi havde jo også kun været der en uge ;-) Men, der blev altså trukket fire heste over gårdpladsen mens vi stod der. EC gav os alle hånden og spurte til vores baggrund for at være i HESK og tidligere erfaring med heste.
Mandag var også dagen hvor vi i et foredrag lærte at foretage “yderligere adskillelse” af gevær M/75 - det dækker bare over at man tager de 5 hoveddele og skiller det ad i 8 yderligere dele, således at de enkeltvis kan rengøres, smøres, aftøres og igen smøres. Kort sagt - “daglig” vedligehold. Mandag havde vi ligeledes besøg af Værnepligtsrådet, som er et råd valgt af værnepligtige til at kæmpe for vores rettigheder. De fortalte en del om hvad vi har krav på, rettigheder og så videre og kom kort ind på at vi snart skulle vælge talsmand; en person som på delings- og regimentsniveau repræsenterer os.
Det var sjovt at høre de historier de kunne fortælle omkring straffe til værnepligtige. Blandt andet er det ikke tilladt for befalingsmænd at “besvære tjenesten for værnepligtige unødigt”. Et konkret eksempel var en deling ved igeniørtropperne som var ret dårlige til at huske at låse deres døre og tage nøglen med dem. For at give dem en lærestreg tog befalingsmændene alle nøglerne, låste dørene og gravede nøglerne ned i en skov. Da de værnepligtige kom tilbage brugte de det meste af natten på at lede efter deres nøgler, og endte med at skære låsen ud.
Ugen bød også på Signal-foredrag - hvor man lærer om radio og radioprocedurer. Det er det underligste materiel man bliver præsenteret for i forsvaret - i denne uge var det RDO 361 og 371. 361 er en “lille” walkie-talkie-lignende radio, som udmærker sig ved ikke at kunne række mere end 1-3 km. og veje knap 2 kilo. 371 er en af de tunge drenge, så tung at den har sin helt egen rygsæk, men så kan den til gengæld også række mellem 5 og 8 kilometer. Det er lidt sjovt, for idag kan man få radioer som er på størrelse med en tændstiksæske, vejer maks 300 gram og kan række 12 kilometer. Dét skal man ikke tænke over.
Men, jeg kan nu ikke lade være med alligevel at være lidt fascineret af RDO 371 - frekvensindstillingen er mekanisk - så når man skifter frekvens kan man høre at tandhjulene lige tikker på plads. Det giver den en række fordele - eksempelvis kan den tåle ret så meget fugtighed som almindelig moderne elektronik ikke kan.
Uden præcist at kunne huske hvilken dag, så var det også i denne uge at vi var til optikker for at få målt øjnene til vores militærbriller. Et par briller som nærmest spændes fast til ansigtet, og som med alt andet i forsvaret, kan det stort set ikke gå i stykker. Men, grimme er de, og man kommer til at ligne Harry Potter når man har dem på. De burde ankomme i næste uge.
Delingen har fået sit første (men muligvis ikke eneste, men det er endnu ubekræftet) kærestepar, så delingsfører-timen blev brugt på at understrege at vi er kolleger og at de ikke vil have kæresteri i tjenesten. Ligeledes fandt vi også ud af at vi ikke bare, uanset om det er mænd eller kvinder, må slæbe kærester med hjem fra byen, hvilket jo kun er fair nok.
Onsdag faldt der cirka 20 cm. sne i Slagelse - hvilket betød at den planlagte løbetur på 5 km. i skoven blev aflyst og erstattet af idræt i gymnastiksalen. Her var jeg ellers lige hooked på en løbetur.
Alle delinger har en talsmand, som beskrevet ovenfor. Onsdag var tiden kommet til at vi skulle vælge talsmand. Og, det var jeg ret afklaret med at jeg ville forsøge at stille op til. Talsmanden har, udover at tale på delingens vegne, også ansvaret for en række kordinerende omgaver samt fordeling af vagter i stalden. Valget gik således at jeg blev valgt til talsformand, mens MG Albertslund blev valgt til suppleant. MG Fakse og MG Klampenborg var også kandidater. Opgaven som talsmand virker overskuelig, når bare folk ikke bliver sure på mig som person fordi jeg til tider skal komme med negative svar på deres spørgsmål og til tider skal træffe upopulære beslutninger.
Mine første opgaver som talsmand bliver at få fastslået nogle regler for benyttelse af pudsestuen om fredagen (problemet er at den skal rengøres samtidigt med at folk pudser støvler), få iværksat en opsparingsordning til festen som afholdes efter vores Rex-tur, samt indkøb af en fælles løbedragt og et regimentsbælte istedet for det kedelige sorte der hører til tjenesteuniformen. Ligeledes skal jeg viderebringe de kritikpunkter som delingen har overfor bygningen, planlægning, etc. men det har der ikke været så meget af indtil nu.
Onsdag havde vi prøve i gradstegn, for at se om vi var berettiget til hilsepligt. Knap 2⁄3 af delingen klarede ikke prøven, og selvom der var endnu en prøve torsdag er der fortsat 3 som ikke har klaret den. Dette er årsagen til at vi ikke må tage uniform på hjem.
Som nævnt tidligere, så døjer jeg kraftigt med øjnbetændelse - torsdag var jeg på infermariet og snakke lidt med lægen, som havde rang af kaptajn. Hun gav mig noget nyt at dryppe øjne i, og så må vi se om det tager det. Øjndråberne er bare ret uforenlig med tjenesten - der skal dryppes 6 gange dagligt, dét skal nok blive sjovt når vi kommer i felten. “Hr. Sergent, Rekrut Ilskov anmoder om tilladelse til at dryppe øjne”. Iøvrigt må det være noget skrapt stas, man får dårlig smag i munden af at putte det i øjnene.
Torsdag var et foredrag henlagt til KFUM Soldaterhjem - også kaldet “kuffen” - hvor onde tunger vil sige at “Profit Jesus” slår sine folder. Foredraget var en introduktion til hvad Kuffen kan tilbyde, og det bedste var at der var både kage og lagkage, det var et stort hit. Der var computere med internet, så jeg overvejede lidt om man ikke skulle se om man skal besøge dem lidt.
Torsdag er traditionelt også den dag hvor soldater tager i byen - det skyldes at de fleste drager hjem fredag, så den dag der er mulighed for at samle folk er torsdag. En del af vores folk var naturligvis også i byen, og den sidste af dem kom først hjem 06:15, hvor vi skulle stille til morgenappel klokken 07. Som talsmand har jeg overfor folk understreget vigtigheden af ikke at vække hele barakken når man kommer hjem klokken 03 - enkelte har fået en mani med at lege sergenter - det er til at få stress af at blive vækket af højlydt dørbanken midt om natten, skulle jeg lige hilse at sige.
Ugen har jeg også brugt på et par spørgsmål jeg har tænkt lidt over - det ene om det militære talsystem tager udgangspunkt i 0 eller 1, ikke at det betyder noget, men når der er regler for alt muligt andet må der også være regler for det. Det andet spørgsmål er “hvad er krig?” - og, selvom jeg har spurt to sergenter om det har jeg ikke fået et svar. Svaret fra den ene var endda “uha, det har vi ikke tid til, vi har 3 minutter”, mens den anden var “det beskæftiger vi os ikke med, det har vi politikere til”. Det sidste spørgsmål er affødt af at man tit får at vide “det gælder kun i krigstid”, men “krigstid” har vi aldrig fået en definition på. Måske min post som talsmand giver adgang til at stille Majoren eller Obersten spørgsmålet, man kan kun håbe.
I næste uge ankommer der 210 nye værnepligtige til kasernen, og jeg er helt sikker på at sergenterne gentagne gange vil gøre os opmærksom på at det kun er de andre som nedværdiger sig til at gøre grin med nyankomne. Det er jo trods alt ikke så lang tid siden vi selv stod i civilt tøj i et fremmed miljø. Næste uge byder også på fremstilling for kasernens øverste chef - RC - regimentschefen, som også kaldes Obersten. Og, så skal vi for første gang til foredrag om Atomar-Biologisk-Kemisk krigsførelse (ABC) - dét skal nok blive sjovt. Og, så skal vi i felten for første gang, det sker tirsdag og onsdag, hvor vi onsdag skal lære om “forhold overfor fjenden”.
Til næste weekend burde vi have fået hilsepligt, hvilket beetyder at vi må tage udgangsuniformen på hjem. Så, måske der lige skal slås et smut forbi Ikast Rideklub og siges hej.
p.s. Lidt billeder fra livet på kasernen: