Ved godt jeg har sagt det før - men “Endelig weekend”. Sidste weekend var inddraget på grund af statsbesøg af den rumænske præsident, så det er rart endelig at have lidt tid til sig selv. Ikke at forstå sådan at det var dårligt at være i De Kgl. Stalde, men man kunne efterhånden godt mærke på folk at de blev pirelige og trængte til weekend. Og i weekenderne kan man jo også skrive i sin dagbog…

Først en lille sidekommentar i forhold til emnet - igår så jeg for første gang en rigtig krigsfilm (We Were Soldiers) efter jeg er blevet indkaldt. Det er lidt sjovt, for det giver en større forståelse af filmen at man ved lidt om hvorfor de placerer sig og sikrer området som de gør. Så nu kan jeg sige at jeg har forståelse for krigsfilm - “great”.

Én begivenhed i de to ugers begivenheder fortjener særlig opmærksomhed - det er desværre en trist ting. Gyrstinge og Høng valgte at forlade os onsdag, de vil blive savnet, ikke mindst Gyrstinge, som var min buddy i felten. Som kvinder har de ret til at sige stop og komme ud af det militære system når de ønsker det, til forskel fra os andre. Den ret kunne da være meget rar til tider, men for det meste synes jeg nu det vi laver er meget sjovt - når først man er blevet tør, varm og mæt.

Vigtigt er det også at vores deling er begyndt at have følge-staldvagter. Når man har haft en følgevagt kan man have vagt alene, og det var nødvendigt mens vi var i København, hvor nogen fra vores deling blev tilbage og passede de resterende 25 heste. Jeg selv havde følgevagt 18-19. marts, og det skal jeg nok vende tilbage til.

Turen til København var enormt god, og dem håber jeg vi får mange flere af. Der er nu lidt særligt over at man lige kan åbne boksdøren til de heste som skal køre kareten den 14. maj og klappe dem :-) og naturligvis også at guldkareten holder lige nede bag den der ulåste dør. Det som overraskede mig mest var den åbenhed der er omkring de kgl. stalde. Alle og enhver kan komme ind og se hvordan der ser ud, og når vi er der er de også velkommen nede i vores ende af stalden - når bare vi ikke står og venter 50 heste hjem og bulrende ned gennem staldgangen. 14. maj håber jeg der kommer noget beskyttelse af hestene udover vores staldvagter, for ellers er det godt nok et oplagt terrormål.

Der er tre typer folk som var med til KBH - tilkommanderede, som er officerer og befalingsmænd udefra HESK, som har bestået to ridekurser (men derfor var de fleste af dem alligevel de dårligste til at ride i eskorten), værnepligtige, som er fra vores ældste deling, og endelig hestepassere, som sadler op og varter hesten for de tilkommanderede. Og jeg tilhørte den sidste gruppe.

Inden vi var klar til København var der en hel del vi skulle have styr på. Den ene var opsadling med Snekketøj, som er galla til hesten. Snekketøjet er et næsten normalt kendar, der er dog påsyet snekker, som er små muslinger importeret fra Indien som er slebet flade og syet på i hånden. Snekkernes betydning i de rigtigt gamle dage var at give hesten beskyttelse mod hug med sabler, og da der ikke er meget beskyttelse i en lædderstrop syede man dem på. Lidt sjovt er det at man har et “Malteserkors”, som hænger næsten frit fra alt andet ned fra hestens hals - det skulle beskytte hestens hals mod at blive hugget over. Vi prøvede kun opsadling med snekketøjet få gange, og kun én gang hvor det var rigtigt, men ligeså snart man finder det frem og hesten ser man gør klar til at sætte det på, så ved den godt hvad klokken er slået. Det samme gør sig iøvrigt gældende når de hører trompeterne spille inden afmarch - så ved de godt at det er afgang.

Alle i vores deling havde én fast hest de skulle sadle op til én fast tilkommanderet person. Min hest var 51 Rex, en næsten sort vallak der absolut ikke altid ville stå stille. Ham skulle jeg sadle op for en af vores egne sergenter, men ellers var der både premier løjtnanter og kaptajner med.

Fra mandag den 8. til tirsdag den 16. havde vi 8 dage som var stortset identiske, og selvom det lyder underligt, så var det ligemeget om vi var i København eller ej, for en opsadling er en opsadling og en vartning en vartning. Dagene startede med morgenappel, hvor man modtog evt. ændringer i forhold til normalen (der kunne være heste som ikke skulle sadles op alligevel), herefter vartede vi hestene og gjorde dem klar til dagen. Da dette var overstået fik man et tidspunkt hvor hesten skulle stå klar til “daglig ridning” - det foregik med alm. trense og i enten vores ridehus eller på Christiansborg ridebane.

Den daglige ridning tog cirka en time, alt imens vi lige fejede staldene i tilfælde af besøgende, og efter det nussede vi hesten noget mere. Når alle hestene havde været til daglig ridning var klokken ved at være middag, og efter at have spist skulle hestene stå klar til eskortetræning eller byridning. Træningen foregik kun på Kasernen, og kun den første mandag og tirsdag, herefter var det byridning, enten i Slagelse eller København. At lave byridning ned gennem Strøget og så videre skulle efter sigende have været en af de bedste rideture folkene fra ældste deling nogensinde har haft, så det glæder jeg mig til.

“Cirkus HESK”, tror jeg at jeg vil til at kalde vores ture til København - for, det er helt vildt det der skal til for at flytte en hel eskadron til København. Vores 2 hestetrailere med påhængsvogne kørte to gange, vi medbragte tre messevogne, en 20 personers bus kørte to gange, en 9 personers bus en gang og så havde vi to alm. lastbiler til forskelligt materiel. Dertil kommer de personbiler som eskadronen råder over. Men, man kan ikke andet end være imponeret over at så mange mennesker, heste og materiel kan komme til et nyt sted og få tingene til at fungere så hurtigt og så relativt effektivt.

Når HESK er i København overnatter vi på et vandrehjem på Amager, her har vi vores egen fløj så vi ikke generer de øvrige folk alt for meget. Det er et ganske udemærket vandrehjem, men når man kommer klokken 17 kan det godt blive et problem at få tiden til at gå. Derfor måtte vi finde på n ogle ting for at afsprede hverdagen lidt.

Lørdag den 13. marts sad vi i TV-stuen, og blev enige om at der ikke var noget godt i fjernsynet, og man ligeså godt kunne tage i biografen, så det gjorde vi. Vi så Det vilde dusin i Scala i København, men filmen var nu ikke noget at prale af. På opfordring fra vores delingsfører havde vi taget udgangsuniform (M/69) på, det må man godt når man ikke skal ud og fulde sig, men mens vi afventede at komme ind og se filmen tropper en MP’er op og begynder at stille underlige spørgsmål om hvem vi er, hvorfor vi har den uniform på, hvem vores chef er og så videre. Jeg fandt mit ID-kort frem, og da først det kom frem gik han ligeså hurtigt som han var kommet. Utroligt så emsige MP’ere kan være - det var helt tydeligt at vi ikke havde fået pilsnere og bare var i biografen.

Lørdag den 15. marts sad vi på vandrehjemmet og besluttede at gå en tur i det lokale “supermarked”. Det er ikke noget hvilket som helst supermarked - faktisk er det Danmarks største indkøbscenter, Fields, som ligger knap 500 meter fra vandrehjemmet. Og fuck, hvor er det stort. Vi havde naturligvis udgangsuniform på - det handler jo om at bruge den når nu man har den. Jeg gik med i Fields fordi jeg manglede tandpasta, men jeg kom da hjem med mange underlige ting.

En lidt rar butik var en som lavede håndlavet chokolade på den gamle måde. Man skal have respekt for folk som stadigvæk laver ting på den gammeldaws måde, så jeg var nødt til at støtte foretagnet ved at handle der. Ellers har Fields en hel etage kun med tøjbutikker, og en Bilka som absolut er den største jeg nogensinde har set.

Eneste negativt ting ved Fields var ham sikkerhedsvagten som til en af hans kolleger sagde, “de er ikke rigtige soldater”. Det eneste som beretter til den kommentar er hvis han selv har været i Frømands- eller Jægerkorpset, okay, så giver jeg mig, men ellers er det ganske enkelt ikke rigtigt. Det fik jeg desværre ikke mulighed for at fortælle ham, han var væk da vi kom forbi igen.

Efter hjemkomsten fra København fik vi megen ros for vores arbejde, og turen havde også forløbet ganske, ganske udemærket, men der er ting som kan blive bedre, og det må de blive når vi skal bo derinde i næsten hele første del af Maj.

Noget tyder på at vores befalingsmænd mandler noget at sætte os til, for pludselig skulle vi træne til en intern eksercits-konkurrence i delingen. De tre grupper konkurrerer indbyrdes med hinanden, og præmien er en fredags-fridag, så det skal man ikke kimse af. Men, det lugter lidt af at det er strikket hurtigt sammen, særligt fordi der var ting i det program vi skal lave som ikke gav mening. Men, konkurrencen løber af staben på tirsdag, så må vi se om vores gruppe er gode nok eller ej.

Torsdag til fredag havde jeg staldvagt, udover ridning og eskorte er det dét som vores værnepligt handler om. Og, jeg må sige at det da sikkert bliver trælst i længden med alle de vagter, men det er egentligt ret hyggeligt. Jeg var 2’er vagt, så er det mit ansvar at fodre de 5 gange om dagen som der skal fodres. Lige præcis den vagt synes jeg giver et godt indblik i hvor forskellige hestene er - man kommer rundt og opdager at de altså ikke spiser ligemeget og langt fra spiser det samme. Nogle er på ekstra wrap, andre skal have A38 for dårlig mave og andre igen mineraler.

Det helt sjove er at nogle af hestene faktisk er kræsne - en heste-næse er som skabt til at sortere mineraler fra foder hvis man ikke lige kan lide mineralerne. Og næste gang fodervagten så kommer forbi ligger der en fin bunke mineraler i bunden af et ellers tomt fodertrug.

Min “nattevagt” var fra 20:00 til 22:30, det er en af de gode tjanser, ikke som 3’er-vagten, som skal være vågen fra 01:00 til 03:30. Jeg har også morgenfodringen klokken 06, og det er det fedeste ved en staldvagt. At komme ud i en stald hvor 15 heste på hver side står med hovedet ud af boksen og ser ned på en med søvnige øjne. Og den taknemmelighed de udviser når det så endelig bliver deres tur - de hopper nærmest op og ned og skriger “Så er det mig” med en meget dyb vrinsken. Ja, det holder 100…

Fodervagten fodrer naturligvis også 00 Armies - vores pony og mascot. Han skal have en lille håndfuld mad så han ikke føler sig snydt i forhold til de andre heste. Og, hvad er mere naturligt når man i forvejen har foderet i hånden end at håndfodre det lille kræ? :-)

Alt i alt, så tror jeg nok det med staldvagterne skal blive acceptabelt - vi overtaget stalden fra 19. april, mandagen efter vi er kommet hjem fra Rex-tur, så er den vores ansvar.

Denne weekend er første weekend jeg er hjemme i min udgangsuniform, og jeg må sige at det er utroligt så interessant man bliver at snakke med når man rejser i uniform. Og, det er måske nok noget af det fedeste ved at gøre tjeneste i HESK - nemlig at fortælle om hvordan det er. Også i København - intet er federe end hvis der kommer nogle civile som lige vil snakke i 5 minutter mens man viser dem rundt. Og som staldvagt - hvis der kommer en børnehave på rundvisning eller noget, der er intet federe.

Så, hvis nogen af Jer har lyst til at komme forbi København eller Slagelse en dag må I endelig sige til, jeg giver gerne en rundvisning og en cola i cafeteriet.

Næste uge skal vi igen i felten fra tirsdag til onsdag - og, vi skal sove derude, men det bliver næppe meget vi får sovet. Næste weekend skulle jeg gerne have orlov igen, så der skrives vi ved.