Det er efterhånden et pænt stykke tid siden der er kommet en opdate her fra Slagelse. Men, jeg har nu faktisk heller ikke være hjemme siden jeg sidst skrev. Sidder i toget med den bærbare jeg skrev om i sidste indlæg, og takke være Mads har jeg fået lavet så jeg kan gå på nettet via mobiltelefonen. Så kan man få noget nyttigt ud af tiden i toget. Man skal bare lige være opmærksom på at der omkring Vejle er et hul hvor ingen telefoner dækker.

Jeg har fået lidt smart udstyr til den bærbare - en USB-memory stick, hvor der kan være 128 mb på - den bruger jeg til personlige dokumenter og så videre, så har jeg altid dem med rundt til de 4 maskiner jeg sidder ved på mere eller mindre daglig basis. Og så har jeg fået en TV-tuner jeg også kan slutte til via USB, og på den måde se fjernsyn på computeren. Men, mere om fjernsyn senere.

Det er ikke helt til at fatte, men jeg har været i HESK i over 6 måneder nu - ældste deling blev hjemsendt i fredags, og selvom jeg aldrig havde troet det, så stortudede mange af dem da de sagde farvel til hestene. Min deling er nu ældste deling, det betyder at vi både kan ride, nogle kan spille trompet, vi magter at have galla udleveret og vi kan ride i byen om onsdagen. Utroligt som nye vinde blæser…

Hjemsendelsen betyder også at vi får et nyt hold rekrutter på mandag - 51 så vidt jeg har hørt. Men, kun 2 piger - de var oprindeligt 6, men der er faldet en del fra på grund af den nye værnepligt. Og det kan man jo sådan set ikke fortænke dem i. Den nye værnepligt betyder at de får lidt andre uger end vi havde - de kommer blandt andet til at være i stalden 2 dage om ugen, modsat vores ene dag. Det bliver mandag og fredag. Så er der lidt hjælp til hesteparaden, det bliver herligt.

At vi nu er ældste, og ikke er så mange, betyder at vi får en hel del at lave - og derfor var mange bange for at vi ikke ville få vores aftale om fredagsfri forlænget (en weekendvagt medfører fri den efterfølgende fredag). Men, Majoren var indstillet på at forlænge aftalen hvertfald til GRIKU er overstået, så det er til slutningen af august.

Den seneste tid er gået med Århus. Som nogle nok har bemærket har kronprinseparet været et smut rundt til nogle provinsbyer i Danmark, og i Århus havde kommunen bestilt HESK til en karettur gennem byen.

Og, jeg må sige at jeg ville ønske der var nogle flere arrangementer som kommunen betalte istedet for staten. Normalt er maden ikke noget at råbe hurra for, men i Århus var det tydeligt at det ikke bare var fabriksmad. Det samme med hestene - nok stod de i rejsestalde, men den halm vi strøede op med var det yperligste de havde kunnet opdrive. Fuldstændigt ren halm uden støv og smuller som vi ellers tit har derhjemme. Det må jeg sige Århus - dét er squ flot.

Vi slæbte 48 heste med til Århus, som vi plejer, og da et træk med hestetrailerne kan tage 24 ad gangen skulle de køre to gange. Startende fra klokken 08 om morgenen var vi først færdige omkring klokken 20, så det er noget af en omgang for hestene.

Det er ikke alle heste som tager en flytning til Århus eller København lige godt. Pimpernel, eksempelvis, han lavede ikke andet end at væve og stresse de første to dage til han var fuldstændigt svedt over hele kroppen. Det samme med Porthos, som supplerede med krybbebidning, boksvandring og dårlig mave. For slet ikke at tale om Kentauer som ellers lige var begyndt at spise i Slagelse, men som ikke spiste andet end wrap fra fredag til hjemkomst mandag aften.

Selve eskorten var mandag klokken 10, og hjemtagningen af hestene foregik i to hold, et mandag, og det sidste tirsdag. Hvilket betød at vi efterlod 10 mand tilbage til staldvagt og staldtjeneste. De fik sig vist en federtjans der og en dukkert i vandet.

Det var tydeligt at mærke at vi var kommet til en del af Danmark som ikke får besøg af HESK hver dag (Sidst var i 1997). Interessen for at se staldene og hestene var enorm. Vi havde vel i gennemsnit besøg af omkring 5000 mennesker hver dag. Det var ikke ualmindeligt at se folk komme tilbage flere gange for lige at gå endnu en runde i stalden og klappe hestene endnu en gang.

De besøgende fuldte ens mindste bevægelse - jeg sadlede op for den der red bagerst, hvilket giver en plads bagerst i stalden. Og uanset om man striglede, skovlede lort eller sadlede op, så var folk ualmindeligt interesserede i hvad man lavede. Igen - tak Århus - det er herligt at blive sat pris på.

Og de besøgende havde naturligvis tonsvis af spørgsmål - det bedste faldt nok til en oversergent da alle 48 heste stod på staldgangen og fik saddel på. En fuldt voksen og tilsyneladende velfungerende mand spurte: “Nå, hestene skal måske ud og ride nu?” - Måske svaret bare burde have været “Nej, de øver sig bare”…

Når vi er ude hænger navneskiltet fra saddelrummet på hestens boks/spiltorv - eventuelle bemærkninger til hvordan man sadler hesten op skrives på skiltet så man bemærker det når man henter sadlen. Et andet hyppigt spørgsmål var en kommentar til de skilte, nemlig hvad “strygelapper bagben” betyder. Det betyder kort og godt at hesten skal have gamacher på bagbenene, da den ellers får slidsår. Så fik vi dét på plads.

Og så naturligvis det klassiske spørgsmål om hvor mange heste vi havde med. Vi havde 48, og de kongelige stalde stilte med 6 til at trække kareten.

Indkvarteringen i Århus foregik på City Sleep In, som måske nok kunne have været bedre, men det var faktisk begrænset hvor meget jeg brugte det, da jeg to af nætterne tog til Ilskov og sov der. Skulle lige hjem og se til den bærbare… Og den sidste dag tog jeg den så med.

Med hensyn til ridningen, så går det absolut fremad, jeg er fortsat et fjols til nedsidning, og jeg er da langt fra eliten mht. ridning, men jeg har bare svært ved at få dem til at gøre som jeg vil. Men, hvad, hvis det var let var der jo mange som gjorde det.

Jeg kan dog godt mærke at man har mere energi og lyst på de gode dage - hvis man på en dårlig dag for en hest der måske er lidt doven, så får man aldrig lavet verdens bedste ridning. Ét eller andet sted kunne det være sjovt at have med heste at gøre under andre omstændigheder, men grundlæggende er jeg glad for at være i HESK. Mange ting kunne være bedre, men de værste af dem skyldes ikke ting som HESK kan gøre noget ved.

I onsdags havde vi fælles byridning med ældste, eller, det vil sige, nogen havde. Vi sendte de 4 bedste ryttere med i byen - der var ikke flere heste - så fik de også lært ruten og så videre. Selvom ruten er anderledes for tiden pga. vejarbejde, men det skal man nok ikke tænke over.

På onsdag er der mulighed for at jeg kommer til at ride byridning for første gang, dét kunne være stort. Jeg har en ven i Slagelse jeg sikkert godt kan overtale til at tage nogle billeder, det kunne holde ret godt med billeder fra den første byridning. Nu vi taler billeder, så har GH Slangerup nogle billeder fra da vi stadigvæk var rekrutter, dem sørger jeg lige for at få taget en kopi af og sat i dagbogen engang.

Mandag siger vi også farvel til vores tidligere delingsfører - han skal istedet være Næstkommanderende ved den nye deling som indkaldes. Istedet får vi en ny oversergent - han er ikke fra HESK, og har kun gennemgået GRIKU og VRIKU, men lad os nu se - et friskt pust kunne sikkert være godt til HESK på en eller anden måde.

Jeg har tidligere skrevet en del om talsmandssystemet i forsvaret. Gardehusarregimentets tidligere landstalsmand besluttede at tage hjem med fritstillingen, og derfor manglede vi en ny. Jeg har tidligere skrevet at jeg absolut ikke skulle have den post, da jeg var i HESK for at ride, og for hestene. Efter at have tænkt en del over det kom jeg frem til, at hvis forholdene i HESK skulle blive bedre var vi nødt til at sidde på den post. Det er nemmere at landstalsmanden er fra HESK og forstår problemerne fordi han selv står i dem, end at man skal forklare dem til en fra kompanierne.

Det betød så at jeg mandag i sidste uge stillede op til posten, og jeg blev valgt med stemmerne 9-4, hvor min suppleant fik 4 stemmer.

Med posten følger en hel del arbejde, og mange møder, en del udenfor kasernen. Men, hvis man strukturerer det lidt, så skulle der være en mulighed for at kunne ride mindst to heste 4 dage om ugen, hvilket er udemærket. Men, der kommer nok til at gå en hel dag om ugen med arbejdet.

Der er mange ting jeg gerne vil lave om, og mange af dem er i HESK. Det kan man naturligvis sige er unfair overfor kompagnierne, men hvis jeg bare er lydhør overfor deres problemer når de opstår ser jeg intet problem i det. HESK er reelt det eneste der er værnepligtige på kasernen, og særligt de nye der indkaldes ser jeg store problemer med. De er absolut indkaldt under forkerte forudsætninger i relation til den nye værnepligt. Derfor er det vigtigt at de hurtigt får valgt talsmand, og at deres landstalsmand kæmper med næb og klør for at forbede deres vilkår.

Med posten følger iøvrigt et spartansk kontor - med køleskab, toastmaskine, computer, antennestik (så falder min TV-tuner jo på et tørt sted) og drømmeseng. Men, i virkeligheden er det ikke noget særligt, men det er et sted man kan lukke døren og få ro til sit arbejde. Hvad jeg mangler nu er tid til at få lavet alle de ting jeg gerne vil lave.

Og nu er tiden kommet til at være lidt filosofisk…

Jeg har den sidste tid tænkt en del over skæbnen… Altså - de ting vi kommer ud for i vores liv, er det ting der er bestemt på forhånd? Tænk lige over den…

Grundlæggende tror jeg ikke på skæbnen - jeg tror man selv bestemmer sit liv, men når det ser ud som om begivenhederne tjener et formål skyldes det errindringen. Altså, hvis man har prøvet noget skidt en gang vil man forsøge at undgå det sker igen. Jeg tror på den frie vilje - men, jeg forstår godt folk som tror på skæbnen, for det handler om en grundlæggende tro på det ene eller det andet.

Hvad siger I? Eksisterer der en fri vilje?

Den næste tid bliver mindst ligeså travlt som den plejer at være - næste weekend har jeg vagt, weekenden efter det forlænget weekend hvor jeg skal til 30 års fødselsdag ved min fætter, og fra 20-22. august tager jeg og den nærmeste familie til København, og et smut forbi Slagelse og klappe hestene og se staldene.

Så, der er nok at se til, og sådan er det også nødt til at være for at tiden ikke falder lang. Vi skrives ved…