Jeg har tidligere berørt Google - en ting den populære søgemaskine også kan bruges til er at gøre status over året som er gået. Hvad vil de unge have? Og hvad vil danskerne have?

Google Zeitgeist er en oversigt over forskellige mest søgte emner hos Google. Den er netop udgivet for 2004, og den synes jeg man kan udlede interessante ting fra.

Ser man på Popular Queries, så topper diverse hunkønsvæsner naturligvis listen, men at søgninger på mp3 indtager en 10. plads vidner om at illegal kopiering af musik har fundet indpas hos “fru jensen”.

I Popular Woman kan man som sædvanligt se at Britney Spears, Paris Hilton og Christina Aguilera tilsyneladende er det de unge fyre vil have. Iøvrigt gik jeg på studie med Søren Bjerg, som ejede britneyspears.dk og christinaaguilera.dk indtil deres respektive pladeselskaber begyndte at interessere sig for sagen.

Popular Tech Stuff synes jeg også er interessant. Det er ikke uden grund at Microsoft er begyndt at interessere sig for bekæmpelse af SpyWare. Spybot S&D indtager en 4. plads på dette område. Mere brugt end Linux på 5. pladsen.

iPods dominans på markedet for mp3-afspillere afspejler sig i Popular Consumer Electronics.

Popular Cuisines viser at pizza fortsat er mere populær end sushi.