Idag måtte jeg for anden gang i mit liv gå den tunge gang ned på Arbejdsformidlingen for at melde mig ledig. Vidste godt at man vist kunne gøre det online, men på trods af min indstilling til teknologi, så vil jeg nu gerne, at det bliver gjort rigtigt.

Forberedt på lidt af hvert drog jeg afsted mod den grimme hvide klods som huser AF Herning.

Sidst, da jeg blev færdig med studiet var det lidt en blandet fornøjelse. Først udfylde papirer, så vente, så samtale, så hjem oprette CV, lade der gå noget tid og så ind og vise at man skam havde været en god dreng og oprettet et CV.

Denne gang var det anderledes, for alt det er åbenbar afskaffet. Det tog tre minutter at udfylde papiret, så fik jeg en bunke andre papirer, og så var jeg ude af døren igen.

Belært af erfaringen fra sidst havde jeg ellers afsat 2 timer, men så kom jeg til at sidde 2 timer på en kold banegård istedet.

Iøvrigt troppede jeg op i jakkesæt - skulle til jobsamtale i Vejle bagefter - dét er nok ikke hver da de prøver det på AF; hvis de bare vidste.