Der er nu noget om snakken. Sandheden skal høres fra børn og fulde personer. Idag stod jeg “tilfældigvis” på Vejle Station og ventede på at det skulle blive tid til at traske til jobsamtale.
To mødre står og taler sammen, den ene skal så ét eller andet og efterlader barn og klamvogn hos den anden. Sådan for at få tiden til at gå taler kvinden med den første kvindes barn (hendes havde endnu ikke talens brug). At lytte lidt med på en sådan samtale kan være ret så underholdende.
Pigens familie skulle åbenbart på skiferie, og efter lidt beværligheder med at tælle hvor mange personer der egentligt skulle med gik samtalen hen på ferien. De blev ret hurtigt enige om at der er sne når man tager på skiferie, og pigen glædede sig meget til at få brugt sin “mælk” deroppe. Det var altså en kælk hun mente.
De 7 personer skulle derop i 10 dage, og efter pigens udsagn skulle de bo i en “hule”. Dét kan sådan set passe meget godt når man tænker på at normænd bliver kaldt “fjeldaber”, men efter lidt betænkningstid mente pigen nu nok der var tale om en “hytte” - altså sådan en af træ.
Iøvrigt venter vi spændt i disse dage på nyt fra Ane Mette. Hun må snart have født! Tillykke med det.