Jeg holder en pause i valgkampen for tiden. Dels fordi jeg idag skulle have taget billeder til PROSABladets artikel, men også fordi min søster i weekenden fejrer hendes 18 års fødselsdag.
Denne blog skal naturligvis ikke udvikle sig til et korstog for Anders Fogh - jeg er ligeglad med hvad folk stemmer, når bare de gør det på et oplyst og velovervejet grundlag - men, jeg har altid (uanset hvilken politiker der er tale om) ment det er frygteligt at visse grupperinger ikke lader politikerne gå i fred.
Anders Fogh var i en situation igår, som jeg har svært ved at se har noget med demokrati at gøre. Alle bør kunne færdes overalt, uanset hvad de har sagt og gjort.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på en sætning jeg læste på HTX engang - “Jeg er dybt uenig med dig, men jeg vil kæmpe med mit liv for din ret til at have din mening” - underligt nok er grupperinger på venstrefløjen de første til at sige der skal være plads til alle, men omvendt de første til at kaste med sten, æg og fysiske overfald.
Dette er skadeligt for demokratiet.