Nu er jeg snart træt af virksomheder som ikke magter opgaven. Derfor følger her en vejledning for virksomheder i den basale kunst at ansætte en ny medarbejder:

I jobannoncen

  1. Hvornår er annoncen skrevet?
  2. Hvornår ønskes stillingen besat?
  3. Hvad bliver det præcise arbejdsområde?
  4. Hvad er ansøgningsfristen?
  5. Hvem kan man kontakte hvis man har spørgsmål?
  6. Hvilken adresse skal ansøgninger sendes til?
  7. Hvad er virksomhedens hjemmeside-adresse?
Ved modtagelse af ansøgninger, send bekræftelse indholdende:
  1. Navnet på den der har modtaget ansøgningen.
  2. Hvornår den er modtaget.
  3. Hvilken stilling der er modtaget ansøgning på.
  4. Hvornår der forventes at vide hvem der skal til samtale.
Udtagelse til samtale
  1. Informér de udtagne helst pr. telefon, men ellers pr. brev om at de er udtaget.
  2. Husk at der fra dette øjeblik er tale om potentielt kommende medarbejdere.
Under samtalen
  1. Fortæl hvor mange der er til samtale, og hvornår det forventes at der indkaldes til en ny samtale, eller hvornår afgørelsen om ansættelse finder sted.
Efter samtalen
  1. Informer alle deltagere fra samtalerne om resultatet pr. telefon. Det virker upersonligt at modtage et standartbrev om at “stillingen er besat til anden side, men vi gemmer naturligvis din ansøgning”
Jeg ved det kan virke basalt, men hvert eneste punkt har jeg eksempler på virksomheder - også rigtigt store virksomheder - som ikke har fulgt.