Dagen er 1. april. En del af charmen ved at drive et website med nyhedsdformidling er, at man denne dag skal bringe en aprilsnar. Den tradition fik jeg også indført i min tid på Heste-Nettet.
2002 var således året hvor vi kunne berette om opdagelsen af en ny hesterace på Samsø. Det særlige ved disse heste var at de altid målte 147 i stang, hvilket gjorde dem til særdeles gode konkurrenceponyer.
Maj 2002 blev jeg smidt ud af Heste-Nettet og gik til konkurrenten HesteInfo - selvom kemien med Henrik Biering fra Heste-Nettet herefter ikke var god, så samarbejdede de to sites dog 1. april de to efterfølgende år om aprilsnaren.
2003 kunne både HesteInfo og Heste-Nettet så melde at Dansk Cyklist Forbund og Dansk Rideforbund ville fusionere under parolen “en hest er en hest, en smed en smed”.
2004 var jeg indkaldt til tjeneste ved Gardehusarregimentets Hesteeskadron, og havde i den forbindelse en finger med i spillet omkring bryllupet. Dette blev til aprilsnaren om “Royalt bryllup i øjnhøjde”, hvor Gardehusarregimentet i al hemmelighed havde trænet ponyer til deltagelse i bryllupsekskorten.
2005 - HesteInfo har ingen aprilsnar, men der har været forespørgsel hos Heste-Nettet om man skulle fortsætte traditionen, hvilket der aldrig kom svar på.
Heste-Nettet bringer istedet historien om at man nu er klar til officielle rideprøver. Personligt finder jeg den fantasiløs og blottet for nyskabelse. Der er tonsvis af andre gode emner at inddrage i en evt. aprilsnar. H. C. Andersens fødselsdag havde været oplagt. Istedet læner man sig op af historien med cyklist-forbundet.