Det kan være svært at sætte ord på hvad jeg går igennem for tiden - eller hvad jeg skal igennem på langt sigt. Jeg er blevet færdig med at læse I dødens nærhed af Marie de Hennezel, som jeg har lånt på biblioteketjeg har lånt på biblioteket, og i den forbindelse var der et citat, som jeg har omskrevet lidt så det perfekt beskriver hvad jeg tænker:
Jeg er ikke bange for at dø.
Jeg har blot aldrig prøvet det før,
så jeg ved ikke hvordan man gør.
Det lyder basalt, men tænk over den en gang. Jeg er ikke bange, for hvad der sker i det øjeblik, jeg faktisk dør, det skal nok ordne sig selv; hjertet holder op med at slå, og derfra ved ingen hvad der sker. Nej, det er i princippet tiden fra nu til sidste hjerteslag som bekymrer mig. Jeg har ikke prøvet det før, det bliver en famlen i blinde, men jeg har intet valg, jeg skal derhen en dag - dø skal vi alle. Min overbevisning er, at man med forberedelse og bevidsthed om, at dagen kommer, kan gøre den mindre smertefuld.
Dagens filosofiske indlæg.