Jeg har altid troet, at 42 er det eneste vigtige tal i verden, kunne man blot sige 42, så kunne man klare sig alle steder. 42 er tilsyneladende svaret på alt. Nu viser det sig imidlertid, at 30 også er særdeles vigtig - og hvorfor? Jo, i Statistik lærte jeg netop i aften, at hvis noget er større end 30, så er det at betragte som stort. Under 30 må altså være at betegne som mindre, mens en præcis værdi på 30 må være “en anseelig størrelse”. Og hvad kan man så lære af det?

Jo, ser I:

  1. En familie er stor hvis der er mere end 30 medlemmer.
  2. Man er gammel hvis man er ældre end 30.
  3. Man er først rigtig fuld efter 30 genstande.
  4. Sex i en varighed under 30 timer er spild af tid. (Nogle mener måske der burde stå 30 minutter her?)
  5. Løbeture under 30 kilometer er ikke langt nok.
  6. Har man mindre end 30 kilo Sun-Maid rosiner har man ikke nok til vinteren.
  7. Alt over 30 kroner i pensionsopsparing er nok.
  8. Behovet for computere vil på verdensplan kunne dækkes af omkring 30.
  9. 30 æbler om dagen holder doktoren væk.
  10. Én omgang er aldrig tilstrækkeligt, prøv 30.
  11. Hvorfor købe 2 når 30 koster 15 gange så meget?
  12. Der burde være 30 felter i en Riter Sport.
  13. En penis under 30 cm er lille.
  14. Der skal være cirka 6 giraffer ovenpå hinanden for at være høje nok.
  15. Ingen er pr. definition høje nok til attraktionerne i Tivoli - det hedder “små nok”.
  16. Kun ganske få dyr har det nødvendige antal ben.
  17. Al musik burde vare 30 sekunder.
  18. Der er ikke låger nok i en julekalender.
  19. Der fås ølkasser som er store nok.
  20. Et bibliotek er en samling af mere end 30 bøger.
  21. En arbejdsmåned har en god størrelse, ikke for kort, ikke for lang.
  22. Kun trafikkøer over 30 kilometer burde varsles i radioen, alt andet er blot tæt trafik.
  23. Kvinder skal have langt hår, og mindst 30 cm.
  24. 30 numre på en CD må være nok.
  25. 30 KB RAM er nok til alle.
  26. Hellere 30 fugle på taget end 30 autonome i Ungdomshuset.
  27. Man skal kysse 30 frøer inden man finder prinsessen.
  28. Verdensrekorden i højdespring vil tilnærme sig 30 meter.
  29. Alle burde have en Netto indenfor 30 meters gang, ellers er der for langt.
  30. En rigtig hund er over 30 cm, ikke som de nye katte-hunde alle render rundt med.
  31. Denne liste er lang.