En af mine største dyder er, at være velforberedt til morgendagen. Og det falder mig ganske naturligt, for jeg sover ganske enkelt bedre velvidende at der er styr på tingene. Andre går måske tidligere i seng og tidligere op, og når alligevel tingene, men det duer ikke helt for mig. I HESK var det eksempelvis nærmest utænkeligt at jeg gik i seng før støvlerne var pudsede, rygsækken pakket og morgendagens tøj fundet frem på stolen. Men, der kunne naturligvis dispenseres hvis støvlerne var våde, for så kunne de nemlig ikke pudses, men skulle tørre.
Udskydelse af ting til just-in-time er altså ikke lige mig, men hvorfor ikke? Mit udgangspunkt er nok baseret på variable længder og faste tider.
I HESK var der morgenappel klokken 07, på dette tidspunkt skulle støvlerne være perfekte, og man gjorde klogt i at have spist morgenmad i cafeteriaet, som åbnede klokken 06. Det tog mellem 15 og 25 minutter at pudse et par støvler. Støvlerne vil, hvad enten de pudses om morgenen eller aftenen, i situationen principielt tage lige lang tid at pudse. Mit argument for at anvende min strategi om at gå lidt senere i seng er, at de 10 minutter det kan svinge betyder mere i forhold til den faste bagkant morgenappel repræsenterer end om man sover 10 minutter før eller senere.
Et andet eksempel er når jeg, som nu, vasker tøj. Det ville være ret let at den sidste maskinfuld fik lov at stå natten over, og så blev hængt op inden jeg cyklede på arbejde. For det første er jeg ikke så god til at komme op om morgenen i vinterhalvåret, og for det andet tager det jo lige lang tid uanset hvornår det bliver gjort. Derfor sidder jeg i aften til 23 og venter på at en kær vaskemaskine bliver færdig med at snurre.
Psykologisk set tror jeg også man sover bedre når hovedet falder på puden og man kan tænke “fuldført, endelig fri”, og endelig så giver det større fleksibilitet at de ting man kender er udført, da man så kan håndtere de uforudsete efterhånden som de opstår.