Når nu man ikke har lyst til at lave så meget andet, så kan man da altid hyggekode lidt. Til et projekt jeg arbejder lidt på, havde jeg brug for et et interface til beskæring af billeder. Jeg søgte lidt på nettet, og fandt disse:

  • image crop fra dhtmlgoodies.com Hele billedet er valgt på forhånd, og man justerer beskæringen med nogle håndtag indad.
  • Cropper fra speedingrhino.com Klik en rektangel og få billedet beskåret dertil.
Begge har de mulighed for flytning af markeringen efter at have lavet den. En rar feature ved image crop er at forholdet mellem højde og bredde kan låses, dette er der dog ikke den store brug for i mit projekt. Cropper har noget edge snapping, hvor den låser til kanterne, det virker som en rar feature, men jeg må se om man kan slå den fra - kanterne har ikke den store betydning i mit projekt.