Reaktionerne på artiklen i Herning Folkeblad har været mange. De fleste fra kolleger, nok fordi der er omkring 130 af dem og fordi vi mødes hver dag. Alle er stort set enig om at artiklen er utrolig ærlig, at personen i artiklen og mig er præcis den samme og alle glæder de sig samstemmende over at jeg vil overveje en måde at genoptage kontakten med mor på i 2007. Kollegerne på kontoret bemærkede ligefrem, at de godt lagde mærke til at mandagen efter Rundt om HC var en ganske grå dag.

Der har også været lidt reaktioner i “det virkelige liv” på artiklen, men kun ganske få, da emnet åbenbart ikke lige giver anledning til at folk stopper en på gaden og siger “jeg så dig i avisen”. Helle og hendes kæreste bemærkede dog at et ældre ægtepar pegede på mig og stak hovederne sammen på Jensens Bøfhus på udgivelsesdagen.

Besøgstallet her på bloggen steg markant og jeg fik et par kommentarer til nogle historiske HC-indlæg. Man kunne måske have forventet at artikel-indlægget ville få mange kommentarer, men det er nu ikke så overraskende det ikke gjorde det. Endelig er der mails, jeg havde på forhånd lavet en side med kontaktoplysninger (blot fordi jeg kan) så de var til at finde.

Henvendelser pr. mail

I den mere skumle del af indgående mails findes en mail fra en mand, som skriver jeg ikke skal være bekymret over HC, da han kender den helbredende kur. Jeg blot tro på Gud, så vil jeg blive helbredt - han skulle efter sigende have set stort set alt blive helbredt; blinde blev seende, lamme blev rørige og mistede lemmer voksede ud igen. Det er naturligvis også et livssyn, men jeg har et problematisk forhold til Gud, jeg anerkender ikke rigtig hans eksistens.

Dette svarede jeg pænt manden. Tilbage kom en laaaang mail om at jeg havde syndet fordi jeg fornægtede Guds eksistens og at mine handlinger på den sidste dag ville blive vejet på en guldvægt. Dette bekræftede blot mine tanker om at fanatikere ikke er min kop the.

En anden mail kom fra en mand i sin bedste alder - 40 år - han skrev sin livshistorie som meget ligner min i udgangspunktet. Det var en meget lang mail som jeg endnu ikke har bearbejdet nok til at kunne besvare den.

Er der en bagtanke?

Mange har spurgt om der er en bagtanke med artiklen - om jeg ønsker at sende et budskab til min mor, som givetvis også læser avis, om at jeg er klar til kontakt.

Både ja og nej. Herning Folkeblad tog kontakten og spurgte om jeg var med på et interview, så jeg har ikke bevidst ville sende et signal, men når det er sagt, så er der intet i artiklen som er tilfældigt. Jeg har en dagsorden.

Et signal til mor om, at jeg er klar til kontakt er det dog ikke, for jeg ér ikke klar. Var jeg det, så tog jeg blot kontakt. Lad mig bruge et billede til at forklare signalet:

 – En gruppe soldater er omringet af fjendtlige enheder på den ene side og et minefelt på den anden. De kalder efter hjælp over radioen. En enhed kommer til deres undsætning, og melder over radioen at de begynder at arbejde sig igennem minefeltet nu, hvor længe det tager ved dog ingen.

Mor er de nødstedte soldater, som har haft mange initiativer til kontakt, specielt i de første år, men jeg har ikke forstået situationen tilstrækkeligt til at kunne reagere rationelt.