Lørdag var der farvelfest for Stefan, som flytter til Filipinerne på den anden side af jorden, for en indtil videre ubestemt periode for at arbejde. Det foregik i hans lejlighed i Viby, eller, lejligheden var der, men det var som om han aldrig rigtigt nåede at flytte ind.
Jeg var med toget fra Herning, og tænkte på vej mod stationen, at det godt nok blæste helt vildt. Inden jeg går i toget tænker jeg, at toget nok skal ramme et træ, for der er ret mange på strækningen omkring Silkeborg, det ville være typisk.
Udenfor Silkeborg ryster toget helt vildt og der lyder en masse larm. Jeg er ikke i tvivl: Vi har ramt et træ. Rationel som jeg er, så nupper jeg telefonen og fortæller Stefan, at jeg nok bliver en smule forsinket, hvor meget ved jeg endnu ikke. Det ser ikke ud til at nogen har taget skade.
Over højtaleren meddeles det så, at vi har ramt et træ, og vil forsøge at trille stille og roligt til Silkeborg, og tage den derfra.
I Silkeborg skal de travle Arriva-folk lige have snakket lidt om hvad de gør. Jeg går ud for at se på skaderne, bare fordi jeg kan. Og, jeg må sige, at toget har godt nok fået nogle tæsk, men det holdt nogenlunde til det.
Løsningen blev, at vi skiftede tog med passagerne på vej mod Herning. Hvorfor det? Jo, Arriva-togene har førehus i begge ender, og vores havde kun fået smadret det ene. Men, mon ikke de alligevel tog den stille og rolig mod Herning?
Tak til Arriva for exceptionel god krisestyring og service.