Arv er en underlig ting - for det meste forbinder man det med penge, og intet kan skabe splid i en familie som penge. I en tid hvor den såkaldte sociale arv er meget diskuteret kan man sige, at hvis man ikke arver andet, så gælder det om at holde fast i den sociale :-P
Nå, men da min Bedste døde var jeg så heldig at arve - ikke penge, dem kan man altid tjene selv - men mere ting og minder. Selv den mest værdiløse lille bitte ting kan have enorm værdi som minde, så Casa Brian har nu mange af den slags ting placeret rundt omkring.
Én af dem er “slikskålen” - en skål hvori Bedste altid hældte slik i når vi kom, og hvis den blev tømt, så blev den fyldt op igen. Helle arvede en kagedåse hvori der altid var flødekarameller. Reglen i familien er nu, at der altid skal være slik i skålen eller dåsen - den må kun være tom når den skal vaskes op. De fleste som besøger mig blev instrueret i, at der må spises af den, men den må ikke tømmes, om der så blot ligger ét stykke tilbage.
Nå, men denne historie blot for at sige, at skålen nu (igen) er fyldt op, så I kan godt se forbi.