Et tilbagevende tema i mit liv for tiden er anonyme opringninger. Tidligt og sent ringer telefonen med “Tilbageholdt” som nummer, og tager man den og siger goddaw er der en pige/kvinde/kælling i den anden ende (man kan høre det på vejrtrækningen nogle gange) som ikke mener hun vil give sig til kende.

Javist, jeg står i telefonbogen, mit nummer står her på bloggen og på Facebook - men alligevel må man da kunne forvente at folk lader en være i fred? Men, nej…

Hvad stiller man op med den slags? Politiet vil vel næppe gøre noget ved det? Og det er ikke rigtigt en løsning at afvise alle anonyme opkald via cbb.dk, da enkelte af gutterne ringer med tilbageholdt. En anden løsning er at slukke telefonen i perioder, men så tjener den efter min mening ikke rigtigt sit formål.

En absolut sidste udvej kunne være et nummerskift, men mit nummer indeholder bare utrolig symbolik for mig - og, hvorfor skifte det? Det virker jo fint nok - næsten FOR godt.