Det er med blandede følelser at jeg har en profil på Facebook. På den ene side er det enormt sjovt at finde kammeraterne fra Sønderskovvej, Ilskov og følge lidt med i deres liv - omvendt er der mange fra fortiden jeg ville gøre alt for at gå udenom hvis jeg mødte den på gaden. Men, lidt problematisk forhold til fortiden har man vel altid? Det tror jeg.
I morgen bliver dog en lidt sjov dag… Jeg blev tilføjet som ven til en jeg ikke umiddelbart kendte - i teksten stod der noget med moviestar, så jeg antog det for at være min første fan. Jeg spurgte naturligvis hvor vedkommende kendte mig fra. Jo, det viste sig at hun er Louise med permanent-krøllerne fra Ilskov.
Jeg husker svagt, at jeg gik i klasse med en Louise - og vi har da nok også bygget nogle huler sammen - så vi stikker hovederne sammen i morgen sådan mest fordi vi kan. Det skal utvivlsomt nok blive hyggeligt. (Og! Til den trofaste læserskare - en date er det ikke - hun er optaget, og er selv rigeligt i stand til at lave problemer i mit kærlighedsliv for tiden.)
Men hvordan har du det med de gamle dage? Er de nødvendigvis altid gode? Og findes der i det hele taget gode gamle dage?